I den gode sags tjeneste: Studerende udvikler app, der kan sætte fart på salget på Røde Kors’ Genbrugswebshop
Et samarbejde mellem studerende ved Københavns Erhvervsakademi KEA, Røde Kors Genbrug og Røde Kors’ digitaliseringsafdeling har resulteret i et digitalt værktøj, der gør det nemmere at lægge varer på organisationens webshop. ”En stor hjælp, som vi forventer os meget af”, siger digitaliseringschef i Røde Kors, Bjørn Borup

Den kommende tid vil udvalget på Røde Kors’ webshop blive mærkbart større, når man som kunde søger genbrug fra organisationen online. For fra at hver eneste vare – som der i genbrugsuniverset ofte kun er en enkelt af – har skullet tastes individuelt i systemet, dvs. kategori, størrelse, farve, mærke, så kan en ny app, udviklet af studerende fra Københavns Erhvervsakademi KEA i et samarbejde med Røde Kors, nu selv aflæse de informationer og straks lægge varen på webshoppen.
Det er brug af kunstig intelligens i app’en, der gør, at varebeskrivelse og prisforslag genereres automatisk, og det er lidt af en game changer for webshoppen, siger Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug.
”Vores største udfordring har hidtil været, at det har været en langsommelig og besværlig proces, som har gjort, at vi ikke har kunnet tilbyde kunderne det store udvalg, vi i princippet har og gerne vil. App’en gør det hele meget nemmere og vil kunne sikre et markant større udbud i vores webshop”, siger Tina Donnerborg.
Gør en positiv forskel
Samarbejdet mellem studerende på KEA, Røde Kors Genbrug og organisationens digitaliseringsafdeling er et led i at styrke Røde Kors’ digitale innovation, og at det samarbejde har båret frugt og nu helt konkret kommer Røde Kors’ arbejde til gavn, glæder chef for digitalisering i Røde Kors, Bjørn Borup.
”Det er fantastisk at kunne få lov til at trække på de dygtige studerende og få konkret glæde af deres idéer og nytænkning. Den digitale innovation har vi brug for i Røde Kors, hvor app’en her kommer til at gøre en positiv forskel, fordi den i sidste ende betyder, at vi kan fortsætte vores hjælpearbejde ude i verden og herhjemme”, siger Bjørn Borup, der ser frem til det fortsatte partnerskab med KEA.
”Vi er startet med genbrugsområdet, men fremover vil vi også afsøge andre områder, hvor innovative digitale partnerskaber kan give værdi i Røde Kors’ arbejde”, fortæller Bjørn Borup.
Stor hjælp for de frivillige
Pengene fra Røde Kors Genbrug går direkte til Røde Kors’ internationale nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark, og jo mere, der sælges i organisationens butikker og webshop, desto mere er der at drive nødhjælp for.
”Det er i høj grad det, vores flittige frivillige ude i butikkerne er drevet af, og med app’en bliver det meget nemmere for dem at lægge tøj op i webshoppen. Det er dem, vi skal takke for, at webshoppen er kommet så godt fra start, som den trods alt er, men mange af de frivillige kæmper lidt med det digitale og synes, det har været besværligt at lægge varerne på, fordi det kræver mange skridt inde i det digitale univers. Med app’en skal de blot tage et billede af den pågældende vare, og så aflæser den selv alle informationerne. Det vil være en stor hjælp”, siger Tina Donnerborg.
App’en er blevet udviklet på et forløb i april-maj i år. Samarbejdet mellem Røde Kors Genbrug, Røde Kors’ digitaliseringsafdeling og KEA fortsætter, og næste forløb finder sted i november/december ligeledes i år.
Find Røde Kors Genbrugswebshop her
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Nyt samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj sikrer julemad til byens mest udsatte10.12.2025 10:51:36 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj giver julemad til de mest udsatte mennesker i det aarhusianske lokalsamfund. Røde Kors i Aarhus koordinerer uddelingen af Restaurant Frederikshøjs julemad, så maden skaber glæde hos dem, hvor den også gør mest gavn
F.C. København spiller med Røde Kors på brystet i Spanien9.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors får tildelt en særlig plads med stor synlighed på den internationale scene, når løverne spiller med det røde kors på brystet ved F.C. Københavns kommende Champions League kampe i Spanien
Stor donation fra Salling Fondene giver mere plads til fællesskaber i Gellerup3.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Fondene donerer 1,7 millioner kroner til udvidelsen af Røde Kors Aarhus’ netværkshus i Gellerup. Donationen skal sikre, at Røde Kors Hus Vest fremadrettet kan tilbyde netværk, fællesskab og støtte til områdets beboere i en tid, hvor behovet kun vokser
Red Cross launches First Parametric Flood Insurance in Malawi1.12.2025 07:57:19 CET | Press release
For the first time, the Red Cross is piloting a parametric insurance product designed to provide rapid access to funds in the event of a severe flood. This pioneering project demonstrates how disaster risk financing can work in practice, both within the Red Cross and in Malawi.
Jul med afsavn og skam: Økonomisk udsatte familier må undvære frugt og grønt, og julen gør det umuligt at få pengene til at række29.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos familier, der er pressede på økonomien, kommer højtiden til at virke som et forstørrelsesglas på deres økonomiske problemer. Det kan udløse decideret ’juleskam’ ikke at have råd til gaver og mad til hjerternes fest, viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum