Esbjerg Kommune indgår ny aftale med DIF og DGI om Bevæg dig for livet
Siden 2018 har Esbjerg Kommune i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI været Bevæg dig for livet-visionskommune. Nu cementeres samarbejdet med en ny femårig aftale, som skal gøre flere borgere aktive i foreninger og fællesskaber.

Flere borgere i alle aldre skal involveres og engageres i foreningsidræt, fællesskaber og frivillighed i deres nærmiljøer i forskellige former for aktive fællesskaber. Det er målet med den nye Bevæg dig for livet-visionsaftale, som Esbjerg Kommune, DIF og DGI sammen underskriver tirsdag den 22. oktober 2024.
Fællesskaber og frivillighed
Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, ser frem til at underskrive den nye aftale, som blandt andet vil have fokus på at rekruttere og udvikle frivillige ledere og trænere til gavn for borgerne:
- Flere borgere skal have mulighed for at være fysisk aktive i sunde foreningsfællesskaber, hvor de mødes af engagerede og kompetente frivillige. Et stærkt og inspirerende foreningsliv med inkluderende fællesskaber har stor værdi i hverdagen for mange, både for de borgere i alle aldre, der allerede bor her, og for nye borgere, som vi gerne vil tiltrække til vores kommune, siger Jesper Frost Rasmussen.
Konkret skal aftalen gerne resultere i, at flere borgere bliver medlemmer af en idrætsforening, særligt aldersgrupperne 0-12 år og 60+. I øjeblikket er 41,7 % af borgerne i Esbjerg Kommune aktive i en idrætsforening ifølge medlemstal 2023 fra DIF og DGI. Målet er, at det tal ved aftaleperiodens udløb i 2029 er steget til 44 %. Samtidig er målet, at de 76 % af 18-75-årige i kommunen, der ifølge en benchmarkundersøgelse af idræts- og motionsvaner i dag dyrker idræt eller motion, opretholdes.
- Vi er glade for den nye aftale, som kommer i naturlig forlængelse af det gode samarbejde med Esbjerg Kommune i regi af Bevæg dig for livet. Kommunen har allerede skabt stærke samarbejder mellem relevante aktører i bestræbelserne på at sætte endnu flere borgere i bevægelse. Og samtidig er der sat nogle gode og ambitiøse mål for fremtiden, som der nu skal arbejdes videre med, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen og DIF’s næstformand Thomas Bach i en fælles udtalelse.
Bygger bro
Det skal være nemt og attraktivt at blive en del af foreningsfællesskaber, så alle borgere får mulighed for at leve et sundt og aktivt liv. Derfor skal der med aftalen arbejdes på at etablere forbindelser mellem borgere og foreningsidrætten.
Ikke mindst børn og unge prioriteres højt, da fundamentet for sunde vaner og en aktiv livsstil dannes tidligt i et barns liv. Gennem skole- og foreningssamarbejder skal børn og unge introduceres og motiveres til alsidige idrætsoplevelser og -fællesskaber.
Derfor underskrives den nye visionsaftale også netop i forbindelse med et sådant samarbejde, hvor Badminton Esbjerg får besøg af en 2. klasse fra Vitaskolen. Til at hjælpe med afviklingen deltager ældre elever fra Vitaskolen. Samtidig vil studerende fra læreruddannelsen være med for at se og afprøve foreningssamarbejdet i praksis.
Pressen er velkommen til at deltage
Esbjerg Kommune, DIF og DGI underskriver visionsaftalen i forbindelse med skolebesøget fra 2. klasse på Esbjerg Badminton Center, Grådybet 71, 6700 Esbjerg, tirsdag den 22. oktober 2024 kl. 11.15-11.40.
Dagen starter med kickoff på Blue Water Dokken, mødelokale 1, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg, tirsdag den 22. oktober 2024 kl. 11.00.
Pressen er velkommen til at deltage i begge dele.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune, tlf. 23 47 71 28
Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI, tlf. 30 28 32 95
Billeder

Vedhæftede filer
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vibrationsmålinger i Ribe viser ingen overskridelser17.9.2025 09:38:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af sommerens trafikforsøg i Ribe har Esbjerg Kommune fået gennemført vibrationsmålinger på udvalgte bygninger i midtbyen. Resultaterne viser, at der ikke er registreret overskridelser af grænseværdierne for bevaringsværdige bygninger, ved det trafikmønster der er er målt under forsøget.
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum