Sport Event Denmark

VM banecykling 2024: Mere dansk guld på hjemmebane!

Del

udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union

Til tonerne af ’Your are simply the best’ klappede en fyldt Ballerup Super Arena af det danske par, Julie Leth og Amalie Dideriksen, som i parrets sidste VM-løb sammen nogensinde, vandt VM-guld på hjemmebane.

Amalie Dideriksen og Julie Leth vinder VM-guld i parløb
Amalie Dideriksen og Julie Leth vinder VM-guld i parløb Lars Møller

Citater:

Thomas Dalsted, cheflandstræner, bane, var synligt glad for dagens resultat: ”Nu var forløsningen der endelig! Det gik stort set, som vi havde talt om. Vi skulle være med i starten med nogle spurter, uden at brænde for meget krudt af og så håbe på, at det udviklede sig til et hårdt løb, hvor det er omgangene, der afgjorde det. De tager en monsteromgang hen over 30 eller 40 omgange, hvor de også tager en masse points undervejs, der er nok til at sikre det sidste. Det er ikke mindre end verdensklasse, og det er kæmpe revanche for OL. Julie fik debut til VM her i arenaen i 2010, og nu slutter hun sin karriere af i denne weekend med VM-guld i parløb.”

Johnny Lillelund, fungerende formand, DCU:

”Sådan, hvor var det et stærkt løb! Som formand for DCU er jeg igen både rørt og stolt over den præstation, som Julie og Amalie leverer. Jeg sagde det i torsdags og siger det gerne igen: jeg er pave stolt overover den kulisse, som vi giver rytterne i Ballerup Super Arena. Et stort og varmt tillykke skal lyde fra DCU og vores partnere.”

Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark:

”Julie Leth og Amalie Dideriksen vinder guld på flotteste vis. Og publikum i Ballerup Super Arena stempler for alvor ind. Sikken opbakning – man kan jo ligefrem høre, hvor på banen, det danske par er. De trækker suset med sig. Den stemning er guld værd. Jeg tror også godt, at jeg kan tale for hele partnerskabskredsen bag VM banecykling, når jeg siger, at guld på hjemmebane med fyldte tribuner er både en sportslig og afviklingsmæssig succes.”

2024 Tissot UCI Track World Championships afvikles af Danmarks Cykle Union for UCI. De offentlige partnere er Sport Event Denmark, Ballerup Kommune, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen. 

Kontakter

Om Sport Event Denmark

Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt. 

Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.

Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye