Ejerlejlighederne giver villaerne og sommerhusene baghjul
Der kommer stadig flere parcelhuse og sommerhuse til salg, mens antallet af ejerlejligheder til salg bliver ved med at falde. Der er en naturlig årsag til udviklingen, lyder vurderingen.

Selvom boligudbuddet er lavt set med historiske briller, er der stor forskel på, hvordan udbuddet udvikler sig for de forskellige boligtyper. Især én boligtype skiller sig ud, nemlig ejerlejlighederne. Antallet af ejerlejligheder til salg bliver således ved at med at falde alt imens der kommer stadig flere villaer og sommerhuse til salg. Det bekræftes af nye tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har kigget nærmere på.
Udviklingen har fået mange eksperter til at undre sig, fordi de nye ejendomsvurderinger burde have lagt en dæmper på salget af ejerlejligheder og den årelange prisfest, der har præget den del af boligmarkedet. At efterspørgslen på ejerlejligheder er så massiv, at boligudbuddet fortsætter med at falde, mens priserne fortsætter med at stige, er der ifølge Estate flere forklaringer på.
-Stadig flere ønsker at bo i de store byer. Og særligt i København, hvor en stor del af landets ejerlejligheder befinder sig, er det med til at skubbe til den grundlæggende boligmangel, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han mener, at forholdet mellem udbud og efterspørgsel på boliger i København er så skævt, at selv økonomiske konjunkturer kun svagt påvirker boligudbuddet og priserne.
-Vi har i de sidste snart ti år været vidne til en hovedstad, som ikke har formået at tilbyde boliger til alle de personer, som inderligt ønsker sig at bosætte sig i den. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi har set rekordpriser og faldende boligudbud, selv i en periode med inflation og rentestigninger, siger Thomas Hovgaard.
Han ser samtidig ikke umiddelbart, at udviklingen kommer til at ændre sig lige foreløbig.
-Historisk set har vi ikke været særligt gode til at kigge ind i fremtiden og opføre boliger, hvor vi forventede at folk ville bo. Heller ikke når vi faktisk havde tal, der indikerede det. Og da det tager mange år fra idéen om flere boliger opstår til de står indflytningsklar, er det ret sandsynligt, at ejerlejlighederne kommer til at stige mere i pris end de øvrige boligtyper, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
På boligjagt? Her er tjeklisten, der hjælper dig med at finde hjem22.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende – især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden står du stærkere til at træffe en klog beslutning.
Gør dit hjem klar til salg – 10 tips der virker18.8.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
At sælge sin bolig handler i høj grad om at skabe den rette følelse hos køberne. Det første blik på huset, lyset i rummene og den atmosfære, der møder dem, kan være afgørende for, om de får lyst til at bo der.
Disse rapporter skal du have styr på, når du sælger din bolig14.7.2025 12:43:39 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt boligsalg starter med overblik over dokumentationen. Her guider vi dig gennem de vigtigste rapporter – både de lovpligtige og dem, der giver ekstra sikkerhed for dig og køber.
Gør dit hjem klar til sommerens skybrud8.7.2025 13:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os med sol, strandliv og is i lange baner. Men de lune måneder er også højsæson for voldsomme skybrud, hvor himlen pludselig åbner for sluserne. Som boligejer kan det få alvorlige konsekvenser, hvis du ikke er ordentligt forberedt.
Flere generationer under samme tag: Sådan får I det til at fungere10.6.2025 12:48:24 CEST | Pressemeddelelse
Kunne du tænke dig at bo sammen med dine forældre, voksne børn eller svigerforældre? Stadig flere danske familier vælger at flytte sammen under samme tag for at styrke familiebåndene, spare penge og gøre hverdagen lettere. Læs her, hvad du bør overveje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum