Falske dyreredninger snyder på sociale medier

Videoer af aber fanget af slanger, hundehvalpe der bliver gravet op af mudder, eller killinger fundet i plastikposer i vand, er nogle af de eksempler, der florerer på sociale medier. I videoerne ser det ud, som om dyrene reddes fra livsfarlige situationer af ukendte helte.

Men virkeligheden er, at videoerne alt for ofte er falske, og at dyrene bevidst placeres i de farlige situationer af deres såkaldte redningsmænd. De falske redningsvideoer udnytter både dyr og sociale mediebrugere, viser en ny undersøgelse.

Asia for Animals har, med hjælp fra frivillige og medlemmer, over halvanden måned indsamlet 1022 links til redningsvideoer på sociale medier, som viste tydelige tegn på at være iscenesatte. Samtlige videoer manglede en klart identificerbar afsender, og redningerne blev præsenteret som tilfældige møder, selvom det er meget usandsynligt, at en person tilfældigt kommer forbi, mens en anden står klar til at filme. Bagmændene bag videoerne anvendte i stigende grad professionelt redigerede optagelser med flere kameravinkler, veltilrettelagte narrativer og falske opfølgninger for at narre seere og platforme til at tro, at redningerne er ægte. Men det ændrer ikke på, at dyrene betaler en høj pris for underholdningen.

- Dyrene i videoerne bliver udsat for traumatiske oplevelser, skader og i nogle tilfælde døden, alt sammen i jagten på underholdning og penge. Der er desværre ingen grænser for, hvad producenterne af de falske redningsvideoer vil udsætte dyrene for, siger Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse. Hun fortsætter:

- Det er vigtigt altid at se redningsvideoer med et kritisk blik, så man ikke uforvarende kommer til at se dyremishandling, når man tror, man ser en god gerning.

Udnytter både dyr og mennesker

På sociale platforme som Facebook, TikTok og YouTube kan interaktioner og følgere omsættes til indtægter, men bagmændene er heller ikke bange for at bede om penge til deres "redningsarbejde."

Selvom videoerne ikke havde en tydelig, officiel afsender, bad 21 procent af afsenderne om pengedonationer til deres arbejde, viser rapporten fra SMACC (Social Media Animal Cruelty Coalition). Det kan også skade det reelle arbejde for at redde dyr og forbedre deres livsforhold, advarer Dyrenes Beskyttelse.

- De falske redningsvideoer snyder velmenende mennesker, som gerne vil hjælpe dyr, men pengene bliver sjældent brugt til faktisk at hjælpe. Desværre har det også en skadelig indflydelse på de organiserede dyreværnsorganisationers arbejde, da det bliver svært for almindelige mennesker at skelne mellem falske og ægte redningsvideoer, siger Anne Sofie Meilvang.

Rapporten giver en række vejledninger, der kan hjælpe folk med at spotte de falske videoer og anmelde dem, så de kan blive fjernet fra sociale medier.

- Det er vigtigt at sætte fokus på dette problem for at komme det til livs. Dyr skal ikke lide overlast i jagten på likes og visninger, siger Anne Sofie Meilvang.

Faktaboks: De tre mest almindelige tegn på falske redningsvideoer er:

1. Mangel på information om afsender og redder. Hvem har reddet dyret? Er det en organisation eller anden officiel person eller myndighed? Ved 100 procent af de undersøgte videoer var det umuligt at identificere afsenderen.
2. Redningen promoveres som et tilfældigt møde, men det ville være meget usandsynligt, at der lige kom en person forbi med et godt kamera, som kunne redde dyret, mens en anden filmede. I 89 procent af de undersøgte videoer var det tilfældet.
3. Der er flere videoer eller andet indhold på profilerne med en lignende situation, historie eller dyr. I 81 procent af de undersøgte videoer havde siden/kontoen flere lignende redningsvideoer.

Faktaboks: DET KAN DU GØRE

Fem trin til at håndtere dyremishandling på sociale medier

1. Vær opmærksom.
2. Anmeld skadelige videoer.
3. Se ikke videoerne
4. Interager ikke
5. Del ikke

Faktaboks: Undersøgelsen kort fortalt

Der er indsamlet 1022 links med falske videoer i perioden 29. marts til 9. maj 2024. 605 af videoerne er indsamlet af frivillige hos gruppen SMACC (Social Media Animal Cruelty Coalition), som er en kollation i Asia for Animals. De resterende 417 links er fundet af medlemmet Lady Freethinker.

Videoerne er fundet på Facebook, Instagram, YouTube, TikTok og X. Disse videoer er analyseret og kategoriseret efter redningstype, art, sociale medie og om de blev fjernet efter, at de blev anmeldt til det pågældende medie.

Find rapporten her.