Ejner Hessel A/S forstærker Hessel Bus med eksklusiv forhandling af minibusser fra ALTAS AUTO – et stærkt supplement til den nye busforretning i familievirksomheden
Ejner Hessel A/S overtog i efteråret 2023 både import, salg og eftermarked af Mercedes-Benz- og Setra-busser i Danmark. Her, under to måneder efter, bliver Hessel Bus en endnu stærkere aktør på det danske marked, idet selskabet bliver forhandler af ALTAS AUTO-minibusser.
Samarbejdet er allerede effektueret, og starter med fire varianter på det danske marked. Hos Hessel Bus forventer man, at samarbejdet forstærker virksomhedens position på det danske marked og er en vigtig brik i ambitionen om, at kunne levere flere persontransportløsninger til både det offentlige og private segment. Salget af minibusser i Danmark udgør cirka 5-600 enheder om året, og det marked ønsker Hessel Bus med den nye forhandling at være en del af.
Søren Christensen, salg- og marketingschef hos Hessel Bus, er begejstret over de nyeste tilføjelser til porteføljen af busser og ser klare fordele for Hessel Bus i fremtiden.
- Forhandlingen af ALTAS AUTO-minibusser sikrer Hessel Bus kvalitetsprodukter, som bliver specialbygget fuldstændigt til kundernes behov. Vi går på markedet med el- og dieselbusser til en skarp pris, og vi tror på, at vi i supplement til vores øvrige busforretning, hvor vi sælger by-, rute-, og turistbusser, vil kunne spille en endnu større rolle på det danske marked, fortæller Søren Christensen og fortsætter:
- Vi tror på, at der er flere muligheder, som gør, at vi nu kan spille en større rolle. Det kunne blandt andet være indsættelsen af el-busser på nogle af de strækninger, hvor der pt. kører 12-13 meters by- og rutebusser, men hvor der ikke er behov for stor personkapacitet. Her kan denne løsning bidrage til en mere omkostningseffektiv drift i landområder ved at indsætte mindre busser. Det kunne tilmed i nogle tilfælde gøres med de elektriske modeller, der fås med en rækkevidde på op til 300 kilometer og med plads til op til 20 personer. Vi ser også en mulighed i at kunne gøre handicap- og skolekørsel mere bæredygtigt ved at skifte til el-busser, understreger Søren Christensen.
Edvardas Radzevicius, direktør hos ALTAS AUTO, ser frem til samarbejdet med Hessel Bus. Et samarbejde, der flugter med virksomheden strategi for vækst gennem stærke nationale partnerskaber.
- Efter Covid-19-årene har ALTAS AUTO påbegyndt en dynamisk ekspansion på markedet for elektriske busser. Som en af de stærke europæiske producenter på området for mindre busser er vi dedikerede til vores strategiske målsætning, nemlig at forsætte med at innovere på området i samarbejde med stærke internationale partnere, fortæller Edvardas Radzevicius og fortsætter:
- Det er derfor også med stor begejstring, at vi kan melde samarbejdet med Hessel Bus ud til omverdenen. Hessel Bus er en stærk aktør på det danske marked. Vi ser samarbejdet som en milepæl i vores udvikling. Netop Hessel Bus’ erfaring på det danske marked giver os muligheden for i endnu højere grad at forstå vores kunders behov. Det giver os muligheden for at kunne levere på et niveau, der ikke bare møder forventningerne, men rent faktisk også overgå disse. Nu med samarbejdet med Hessel Bus-holdet som vores samarbejdspartnere, har vi fuld tillid til at vores motto, ”Never stop moving”, vil rodfæste sig yderligere, og også løfte begge vores forretninger til nye højder, afslutter Edvardas Radzevicius.
Kontakter
Morten RothDirekør, marketing og digital
Tlf:+4572116016m.roth@hessel.dkLinks
Om Hessel Bus A/S
Hessel Bus A/S er importør af Mercedes-Benz og SETRA busser i Danmark. I 2023 overtog Ejner Hessel A/S importen, fra det som tidligere hed EvoBus, og forretningen drives således i dag under navnet Hessel Bus A/S. Ejner Hessel A/S er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige forhandlere af lastbiler, varebiler og personbiler i Danmark med en historie, der går tilbage til 1968. Ud over salg af Mercedes-Benz og SETRA busser tilbyder virksomheden også omfattende service og vedligeholdelse af busser samt reservedele. Hessel Bus A/S har to afdelinger i henholdsvis Køge og Nørre Snede og beskæftiger i dag ca. 20 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Hessel Bus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hessel Bus
eCitaro kører Danmarks længste eBus-rute19.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 nye eCitaro-busser kører nu i Køge. En avanceret opladningsstrategi gør det muligt for VIKINGBUS, der har base i Køge, at udføre imponerende lange ruter med deres eCitaro-busser. Køge, som er beliggende 30 kilometer sydvest for København, er Sjællands 3. største by med omkring 35.000 indbyggere. Byen tager også store skridt mod fremtiden. Hele byens busdrift er for nylig blevet fuldt elektrisk og lokalt emissionsfri, og Køge huser nu Danmarks længste elbusrute, som er næsten 50 kilometer lang. De eCitaro-busser, der anvendes på denne rute, skal dække strækninger på op til 500 kilometer om dagen. Komplet dieselflåde udskiftet med eCitaro-busser VIKINGBUS, en sammenslutning af 17 danske virksomheder, er en af Danmarks største busselskaber og driver rutekørsel i seks danske byer, herunder Køge. I Køge har virksomheden for nylig udskiftet hele sin flåde af rutebusser fra diesel- til elbusser. Ved årsskiftet 2023/2024 blev 31 Mercedes-Benz eCitaro-busser tilføjet til flåden. "Vores flåde
Danmarkspremiere på den nye eSprinter 414 Minibus21.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hessel Bus præsenterer den nye eSprinter 414 minibus ved eCom Expo 2024 – en fleksibel og emissionsfri transportløsning, hvor ombygningen laves in-house i Danmark.
Ny importør af Daimler Busser i Danmark: Ejner Hessel A/S har erhvervet EvoBus Danmark2.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stuttgart, Tyskland / Brande, Danmark Ejner Hessel har overtaget salget og eftermarkedsservicen for Mercedes-Benz og Setra busser i Danmark som importør Ejner Hessel bevarer det nuværende team hos EvoBus Danmark Transaktionen er blevet afsluttet
Ejner Hessel A/S overtager importen af EvoBus og bliver importør af Daimler busser i Danmark8.9.2022 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stuttgart, Tyskland/ Brande, Danmark. Ejner Hessel A/S overtager salget og importen af Mercedes-Benz og Setra busser i Danmark Aftalen skal godkendes af konkurrencemyndighederne og forventes at træde i kraft i 2023 Ejner Hessel A/S overtager den nuværende medarbejderstab hos Evobus
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum