Læger uden Grænser (MSF)

Blokade tvinger Læger uden Grænser til at standse behandling af underernærede børn i lejr i Sudan

Del

5.000 børn med akut underernæring i Zamzam-lejren i det nordlige Darfur i Sudan kan ikke længere få behandling. Det er en konsekvens af, at landets stridende parter blokerer vejene til området, og derfor kan Læger uden Grænser og andre ikke få mad, medicin og andre vigtige forsyninger ind.

I slutningen af september løb Læger uden Grænser tør for forsyninger, så blandt andre 2.900 børn med alvorlig akut underernæring nu må undvære behandling. Det er kun på organisationens hospital med 80 senge, at man fortsat kan tage imod patienter. Og det er begrænset til de børn, som er i størst risiko for at dø.

”Der er et meget presserende behov for, at der kommer langt flere forsyninger som mad og ernæringsbehandling ind til en befolkning, som i øjeblikket er i en katastrofal situation," siger Michel-Olivier Lacharité, som leder Læger uden Grænsers akutberedskab i Sudan.

De seneste uger er der kommet begrænsede forsyninger ind, men det er alt for lidt til at kunne dække de massive behov hos de mange, der lider af underernæring i Zamzam-lejren, som nu huser omkring 450.000 mennesker.

”Hvis vi skal se en mærkbar effekt, er hjælpeorganisationer også nødt til at øge deres indsats markant, og alle diplomatiske interessenter, som forhandler med de stridende parter, skal overbevise dem om at sikre, at der bliver ved med at komme hjælp ind de kommende måneder,” siger Michel-Olivier Lacharité.

Der er tidligere blevet advaret om situationen i Zamzam-lejren. I august konkluderede IPC, som måler fødevaresikkerheden i et givent område, at hungersnød var på trapperne. Og i Læger uden Grænsers egen undersøgelser tidligere på året var 30 procent af børn underernærede, og det blev anslået, at et barn døde af underernæring hver anden time i gennemsnit.   

Kontakter

Pressetelefon, Læger uden Grænser

Tlf:29702979

Om Læger uden Grænser

Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Ca. 65.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling.

Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye