Karantæne til dressurrytter nedsat til tre måneder
Dressurrytteren Carina Cassøe Krüth har af DIF’s Appelinstans fået nedsat sin karantæne fra otte til tre måneder.
Pressemeddelelse fra DIF’s Appelinstans
DIF’s Appelinstans har truffet afgørelse i sagen om dressurrytteren Carina Cassøe Krüth. Afgørelsen indebærer, at hendes karantæne nedsættes fra otte til tre måneder, mens bødestraffen på 5.000 kroner stadfæstes.
Danske Ride Forbunds Disciplinærudvalg tildelte den 31. juni Carina Cassøe Krüth en bøde på 5.000 kroner på baggrund af indholdet i et videoklip, hvor Carina Cassøe Krüth kan ses træne sin hest Heiline’s Danciera. Videoklippet var blevet tilsendt rideforbundets formand.
Disciplinærudvalgets afgørelse blev appelleret til rideforbundets appeludvalg, som stadfæstede bøden, men samtidig ikendte rytteren otte måneders karantæne.
Carina Cassøe Krüth påklagede denne kendelse til DIF’s Appelinstans, som nu har afgjort, at karantænen ud fra en samlet vurdering afkortes fra otte til tre måneders karantæne.
De tre måneders karantæne løber fra afgørelsen i rideforbundets appeludvalg (den 28. august). Det vil sige til og med den 28. november 2024.
For nærmere begrundelse henvises til kendelsens præmisser. Kendelsen kan læses på DIF’s Appelinstans hjemmeside: https://www.dif.dk/om-dif/udvalg-og-naevn/juridiske-naevn-og-appelinstanser/dif-appelinstans
Fakta om DIF’s Appelinstans:
Appelinstansen er en uafhængig og uvildig instans, som vælges af DIF’s repræsentantskab og består af i alt 10 medlemmer, heraf 4 dommere, som fungerer som formænd.
Alle medlemmer er uddannede jurister og besidder stor indsigt i både sportens og juraens verden.
Formanden for Appelinstansen er landsdommer i sit civile hverv.
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum