Kunderne har talt i ny undersøgelse og slår fast: I Lidl får man mest ‘værdi for pengene’
17.10.2024 11:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Flest rigtige priser på bonen, bedste kvalitet i produktkategorierne ‘brød’ og ‘frugt og grønt’ samt konkurrencedygtige priser set i forhold til andre dagligvarekæder. Dette er blot nogle af udtrækkene fra en ny brancheundersøgelse, som endnu en gang understreger, at Lidl markerer sig blandt danskernes foretrukne dagligvarekæde.

Lidl er danskernes foretrukne dagligvarekæde, når de bliver spurgt, hvor de får mest ‘værdi for pengene’. Det og meget mere viser den nye undersøgelse af dagligvarehandlen ‘Brancheindex 2024’, foretaget af Loyalty Group, som 3817 kunder har deltaget i.
“Jeg er utrolig stolt over, at kunderne endnu en gang rater os blandt de bedste dagligvarekæder i Danmark. Vi har de seneste mange år arbejdet benhårdt på at tilpasse og udvide vores sortiment med både flere danske og private label-produkter, åbne de mest indbydende butikker og have de dygtigste medarbejdere. Og vi fortsætter, så vores kunder hver dag er sikret et stort udvalg og høj kvalitet, uden at gå på kompromis med prisen,” siger Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
Kunderne kårer desuden Lidl som den dagligvarekæde med den bedste kvalitet indenfor kategorierne ‘brød’ og ‘frugt og grønt’. Især førstepladsen i ‘frugt og grønt’-kategorien går særligt godt i tråd med kædens agenda om at bidrage til at forbedre danskernes sundhed.
“Tidligere i år fjernede vi over en længere periode momsen på frugt og grønt med formålet om at give kunderne bedre muligheder for at træffe sundere valg, når de køber ind, hvilket resulterede i en øget frugt og grønt-omsætning på 13 %. Vi kigger løbende ind i, hvordan vi som dagligvarekæde kan bidrage til og tage et medansvar for at bringe danskernes sundhed i en mere positiv retning, hvilket vores udfasning af tobak- og nikotinprodukter også er et billede på. Derfor er jeg glad for, at kunderne nu har kåret os som de bedste i branchen til frugt og grønt, fordi det er meget vigtigt for os,” fortæller Maria Lovecchio og fortsætter:
“Jeg er også meget glad for, at kunderne har Lidl som deres foretrukne dagligvarekæde, når det kommer til at købe brød. Det viser, at de anerkender vores store sortiment af friskbagt brød, som er i alle vores 162 butikker.”
Desuden scorer Lidl højest på spørgsmålet om, hvorvidt ‘prisen på min bon er som regel rigtig’ under hovedkategorien ‘Tillid’.
Lidls førstepladser i Brancheindex 2024
Hovedområdet
-
‘Værdi for pengene’
Underspørgsmålene
-
‘Hos min primære dagligvarekæde får jeg værdi for pengene’ under hovedområdet ‘Værdi for pengene’
-
‘Min primære dagligvarekæde har konkurrencedygtige priser set i forhold til andre dagligvarekæder’ under hovedområdet ‘Værdi for pengene’
-
‘Min primære dagligvarekæde har gode tilbud’ under hovedområdet ‘Værdi for pengene’
-
‘Brød’ under hovedområdet ‘Produktkvalitet’
-
‘Frugt og grønt’ under hovedområdet ‘Produktkvalitet’
-
‘Prisen på min bon er som regel rigtig’ under hovedområdet ‘Tillid’
Om Loyalty Group BrancheIndex 2024
Loyalty Group hjælper virksomheder med at øge indtjeningen gennem et øget fokus på kundeloyalitet. Loyalty Group har flere end 20 års erfaring med at analysere og udvikle kundeloyalitet i stort set alle typer af brancher.
Loyalty Groups årlige brancheundersøgelse for dagligvarebutikker, BrancheIndex, afdækker danskernes loyalitet og tilfredshed over for deres dagligvarekæde. Undersøgelsens spørgsmål afsøger kundernes loyalitet, tilfredshed og holdninger til deres dagligvarer.
Undersøgelsens deltagere har i august 2024 besvaret et online spørgeskema. I alt har 3.817 danske dagligvarekunder besvaret undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder



Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 162 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
Herning strømmede til ny Lidl på Messevejen: Klar med skarpe priser og høj kvalitet26.2.2026 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lange køer og lokal nysgerrighed prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin anden butik i Herning. Den nye butik på Messevejen skal gøre det lettere at handle lokalt i den sydvestlige del af byen og er samtidig tobaks- og nikotinfri.
Tre produkter fra Lidls populære Madværket serie nomineret til europæisk pris13.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskproducerede hverdagsfavoritter fra Lidls Madværket er i år i finalen ved European Private Label Awards 2026. Denne gang er det havregryn, skyr neutral og økologisk piskefløde, der markerer endnu en international anerkendelse af danske leverandører i europæisk topklasse.
Aviaja åbner ny Lidl på Randersvej: Vi vil vinde på vores store udvalg og skarpe priser12.2.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til en ny butik på Randersvej i Aarhus, er ambitionen klar: Kunderne skal mødes af høj kvalitet, skarpe priser og en moderne butik, hvor det er nemt og rart at handle. I spidsen for den nye butik står 35-årige Aviaja, der er født og opvokset i Aarhus og glæder sig til at sætte sit præg på Lidls nyeste butik i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum