World Cup Herning

OL-sølvholdet helt suveræne i Herning

Del

Danmark kom i dag til World Cup-kvalifikationen i dressur i Herning med fuld power – hele det danske OL-sølvhold fra Paris med deres OL-partnere var til start i Jyske Bank Boxen – og de satte sig på de tre første pladser

Det blev dansk på de første tre pladser til Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald. Cathrine ses her med Casper Cassøe Krüth (tv) samt klassens overdommer Mariette Sanders-Van Gansewinkel (NED) og repræsentant for klassens sponsor Blue Hors, Martin Klavsen.
Det blev dansk på de første tre pladser til Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald. Cathrine ses her med Casper Cassøe Krüth (tv) samt klassens overdommer Mariette Sanders-Van Gansewinkel (NED) og repræsentant for klassens sponsor Blue Hors, Martin Klavsen. Copyright fri med angivelse af fotonavn: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Danmark kom i dag til World Cup-kvalifikationen i dressur i Herning med fuld power – hele det danske OL-sølvhold fra Paris med deres OL-partnere var til start i Jyske Bank Boxen – og de satte sig på de tre første pladser

De danske dressurryttere kom til start i FEI Dressage World CupTM Grand Prix presented by Blue Hors i Herning med fuld styrke. Det blev tydeliggjort af det faktum, at de tre OL-sølvvindere satte sig på de tre første pladser i klassen.

Cathrine Laudrup-Dufour 32 år fra Fredensborg har stor erfaring og en høj succesrate i World Cup kvalifikationerne på dansk grund. I Herning er det dog hendes debut med Mount St. John Freestyle, og selvom deres samspil først begyndte for et år siden, er de særdeles succesfulde på den internationale dressurscene.

Cathrine vandt Grand Prix-klassen med Mount St. John Freestyle med 81,826%, hvilket er deres personligt bedste resultat i Grand Prix. Parret fik adskillige 9-taller og enkelte 10-taller fra de fem dommere for dagens præstation, hvor der blot indløb en enkelt fejl i changementerne for hvert andet spring.

Cathrine fortæller efter sit ridt: - Det var sindssygt fedt at ride i Boxen og dejligt med mennesker, indleder hun, og fortsætter: - Freestyle var outstanding på banen i dag, hun var virkelig fantastisk, og noget af det bedste jeg har haft på hende formmæssigt.

Daniel Bachmann Andersen 34 år fra Malling rider den knap 190 cm imponerende hingst Vayron. De var med på det bronzevindende danske hold ved EM sidste år og på OL-sølvholdet fra Paris i år. Også Daniel og Vayron fik deres World Cup debut i Herning. De kom ind på andenpladsen med 75,978% I lighed med Cathrine fik han flere 9-taller og et enkelt 10-tal for den frie trav, men som det var tilfældet med Cathrine også fejl i changementsserien for hvert andet spring.

- Jeg har virkelig mange gode ting inde på banen, det begynder virkelig at spille, indleder han, og fortsætter: - Jeg kan godt mærke, det er første indendørsstævne, han er lige lidt på (tændt). Det kom lidt bag på mig i de der 2’er – sådan er det bare, smiler han. Om at ride i Boxen udtaler han: - Jeg har så mange minder fra Boxen, det er bare det fedeste i hele verden!

Nanna Skodborg Merrald 31 år fra Martofte på Fyn og hendes partner den 16-årige vallak Blue Hors Zepter har allerede sat deres præg på World Cup-serien, idet de kom ind på andenpladsen i finalen i 2023 og 2024. Sammen med hendes OL-partner Zepter opnåede hun 75,174%, og helt symptomatisk for den danske indsats i Boxen i dag, fik også hun fejl i changementsserien. Nanna fortæller: - Det var virkelig fedt at ride i Boxen, super fed stemning, som der altid er i Boxen og det betyder bare så meget for vores sport, og for rytterne, det løfter det hele. Jeg havde en fin tur på Zepter, og jeg syntes jeg fandt rigtig mange gode momenter, og så fandt jeg slet ikke serien. Det er sådan det er, det må jeg forbedre til i morgen.

Der er ryttere til start i FEI Dressage World CupTM fra Tyskland, Sverige, Holland, Belgien og Danmark.

Arrangørerne forventer ca. 20.000 gæster under stævnet i Herning, og Casper Cassøe Krüth som er arrangør af stævnet for stævneselskabet udtaler: - Vi nyder at være i Herning, for her kan vi skabe de bedste rammer for heste, ryttere og publikum. Som arrangør er det naturligvis en stor fornøjelse, at de danske ryttere viser så stor styrke. Den store publikumsinteresse bekræfter også, at interessen og lysten til at ville sporten fortsat er stor og usvækket. Og det vil man i høj grad kunne opleve også i morgen i World Cup Freestyle, slutter han.

Det er, som de udenlandske medier skriver; ”Danish dynamite” på banen i MCH Messecenter Herning og efter fredagens optaktsklasse i Grand Prix venter den egentlige World Cup-klasse lørdag fra kl. 13.30. Det er i lørdagens freestyle (kür), at rytterne optjener vigtige points i World Cup-serien, som kan udløse en billet til finalen i Schweiz til april 2025.

FEI Dressage World CupTM Herning er den første af i alt 11 kvalifikationsstævner i den vesteuropæiske liga. Det er i år den 38. sæson med denne populære cup, som afvikles i fire ligaer (vesteuropæisk liga, centraleuropæisk liga, nordamerikansk liga og en Stillehavs liga). Der er finale i Basel (SUI) fra den 2. – 6. april 2025, og de ni ryttere, som har optjent flest points i den vesteuropæiske liga, får adgang til finalen.

Vedhæftede fotos er copyright frie med angivelse af fotonavn: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Det blev dansk på de første tre pladser til Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald. Cathrine ses her med Casper Cassøe Krüth (tv) samt klassens overdommer Mariette Sanders-Van Gansewinkel (NED) og repræsentant for klassens sponsor Blue Hors, Martin Klavsen.
Det blev dansk på de første tre pladser til Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald. Cathrine ses her med Casper Cassøe Krüth (tv) samt klassens overdommer Mariette Sanders-Van Gansewinkel (NED) og repræsentant for klassens sponsor Blue Hors, Martin Klavsen.
Copyright fri med angivelse af fotonavn: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Download
Vinder af FEI Dressage World Cup Grand Prix presented by Blue Hors: Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle.
Vinder af FEI Dressage World Cup Grand Prix presented by Blue Hors: Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle.
Copyright fri med angivelse af fotonavn: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Download

Om:

Det er i år 18. gang i træk, Danmark er vært for en afdeling af den præstigefylde FEI Dressage World Cup™ turnering i dressur.

Siden 2017 har den danske World Cup afdeling været afviklet i Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning, og inden da dannede Odense Congress Center rammen om stævnet i 10 år. I 2020 var det det nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, vært for den danske World Cup-afdeling på grund af restriktioner forbundet med coronapandemien. Og igen i 2022 lagde Vilhelmsborg faciliteter til World Cup kvalifikationen.

Følg pressemeddelelser fra World Cup Herning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra World Cup Herning

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye