Suffocation og et kraftfuldt support line-up forvandler Pumpehuset til en death metal-fest fredag den 28. marts 2025!

Del

Suffocation er et amerikansk death metal-band, der blev dannet i 1990, og har været bannerførere for genren lige siden på mest brutale vis. Bandet består af Frank Mullen (vokal), Terrance Hobbs (guitarer), Charles Errigo (guitarer), Derek Boyer (bas) og Eric Morotti (trommer).

De er kendt for deres unikke og ekstremt tekniske tilgang til death metal-genren og har udgivet flere anmelderroste albums, der har haft stor indflydelse på metalverdenen. De har udgivet albums som "Effigy of the Forgotten" (1991), og "Pierced from Within" (1995), der har cementeret deres status som pionerer inden for genren. Deres seneste værk ''Hymns from the Apocrypha'', som blev udgivet i slutningen af ​​2023 viser også, at bandet stadig formår at forny sig og levere kompromisløs brutalitet, samtidig med at de fastholder den tekniske finesse og intensitet, de er kendt for. Albummet har allerede høstet ros for sin kraftfulde produktion og nyskabende lyd, hvilket understreger Suffocations uundgåelige indflydelse på moderne death metal.

Med over tre årtiers frygtløs musikalsk ekspertise og en mærkbar indflydelse på genren, er Suffocation parate til at genoplive den dødbringende energi, der har gjort dem til et af de mest respekterede navne inden for death metal.

Oplev Suffocation live fredag 28. marts sammen med Angelmaker, Fuming Mouth, Carcosa og Mélancolia som support.

Billetpriser: 250 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 18. oktober kl. 11.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Efter tre udsolgte shows på Hotel Cecil i foråret 2024 vender Morgan Jay tilbage til København med The Goofy Guy Tour, som rammer DR Koncerthuset i København lørdag den 17. maj 20257.10.2024 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Morgan Jay er en musiker og komiker baseret i Los Angeles. Han får sin musikalske inspiration fra sin brasiliansk/ italienske baggrund og sin opvækst i 90’erne. Han startede i New York, hvor han gik på Tisch School of the Arts, mens han på samme tid lavede stand-up i baglokalerne og barerne på den alternative comedy-scene i New York.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye