Opsætning af støjskærme langs Helsingørmotorvejen går i gang
Tirsdag den 22. oktober går arbejdet i gang med etablering af to støjskærme langs Helsingørmotorvejen ved frakørsel Lundtoftvej og rastepladsen Storkereden. I første omgang handler det om at etablere byggepladsen, forberedende arbejder og at omlægge trafikken, og det kommer til at berøre trafikanterne, som benytter Helsingørmotorvejen i nordgående retning.

Den ene støjskærm bliver opsat på en cirka 870 meter lang strækning i den østlige vejside nord for tilslutningsanlæg Lundtofte. Støjskærmen bliver 6 meter høj. Denne skærm etableres først, og arbejdet går i gang i november og forventes afsluttet i februar 2025.
Den anden støjskærm bliver placeret i midterrabatten og bliver 570 meter lang og 4 meter høj. Dette arbejde påbegyndes i forlængelse af, at den anden skærm er færdigmonteret.
Det er Vejdirektoratets forventning, at arbejdet er færdiggjort i sommeren 2025.
Støjskærmene skal afhjælpe støjgenerne for de borgere, der bor i Eremitageparken Nord i Lyngby-Taarbæk Kommune. Læs mere om projektet på Vejdirektoratet hjemmeside.
Hastigheden bliver sat ned
Der vil være samme antal kørespor som normalt på Helsingørmotorvejen, men de bliver smallere for at skabe plads til anlægsarbejdet. For at bibeholde en sikker trafikafvikling bliver hastigheden i hele perioden sat ned.
Der bliver differentieret hastighed på Helsingørmotorvejen i nordgående retning på henholdsvis 50 km/t og 80 km/t. Trafikken i det langsomme spor bliver ledt igennem en buslomme på stedet, og derfor bliver hastigheden sat ned til 50 km/t. De resterende spor forbliver på Helsingørmotorvejen, og her bliver hastigheden 80 km/t.
Når Vejdirektoratets entreprenør skal til at etablere skærmen i midterrabatten, kommer det også til at påvirke trafikken i sydgående retning – ind mod København. Der er behov for at tage lidt af sporet ind mod midterrabatten til arbejdsareal. Derfor bliver køresporerne smallere, og hastigheden bliver derfor sat ned til 80 km/t også i de sydgående spor.
Trafikanterne må påregne længere rejsetid i myldretidsperioderne både morgen og eftermiddag.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Det er Saferoad Danmark A/S, som er entreprenør på opgaven.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rastepladserne og til- og frakørsel <54> Ejer Bavnehøj på E45 lukker i en kortere periode2.5.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Der skal etableres nye til- og frakørsler ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej, og derfor lukker Vejdirektoratet de to rastepladser samt til- og frakørsler fra Risvej i forskudte perioder i maj, juni og juli.
Støjende arbejde i dagtimerne ved ny jernbane nær Odense 9-10. maj2.5.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. og lørdag den 10. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne ved Odense på den nye jernbane over Vestfyn.
Ny asfalt på Roskildevej nord for Ringsted2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Roskildevej mellem Ringsted og Ortved. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Jyske Ås1.5.2025 16:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag 4. maj og ca. 6 uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på en to kilometer lang strækning af Frederikshavnsmotorvejen ved afkørsel 15 Jyske Ås. Arbejdet udføres i dagtimerne, og trafikken ledes over i modsatte spor.
Gravearbejde påvirker trafikken på E20 ved Ringsted1.5.2025 14:35:08 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid skal Ringsted Forsyning nedgrave fjernvarmeledninger to steder under Vestmotorvejen ved Ringsted. Det påvirker trafikken i begge retninger i perioden fra mandag 5. maj til fredag 23. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum