Forskere vil fremme forståelsen af bakteriel adfærd
17.10.2024 08:00:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Professor Johnny Ottesen og lektor Fatima AlZahra'a Alatraktchi modtager millionbevilling fra VILLUM FONDEN til at undersøge, hvad der sker i et bakteriesamfund, der invaderes af snyltere.
Hvordan agerer bakterier, når de konkurrerer med hinanden, f.eks. som det ses hos personer, hvis immunforsvar svækkes af andre sygdomme?
Det spørgsmål kan et nyt forskningsprojekt på Roskilde Universitet bl.a. bidrage til en større forståelse af.
Professor i matematik Johnny Ottesen og lektor i molekylær- og medicinalbiologi Fatima AlZahra'a Alatraktchi modtager en bevilling på fire millioner kroner til projektet.
I et bakteriesamfund vil de enkelte celler arbejde for at gavne hele populationen, men der vil også udvikles, hvad man kan kalde ”snyltere”, der ikke bidrager til fællesskabet. I projektet vil forskerne undersøge, hvad der sker i konkurrencen mellem de oprindelige bakterier og snylterne.
”Snyltere bedrager sig til at drage fordel af de oprindelige bakteriers fællesskab. Vi skal undersøge, hvad der sker med samfund, der invaderes af snyltere. Alt tyder på, at det er uundgåeligt, at snylterne - uanset hvor godt det går dem i starten - vil uddø lige så hurtigt, som de har fordrevet og overtaget samfundet. Men hvilke dynamikker opstår i denne proces, og hvilken modstand yder de oprindelige bakterier?” siger lektor Fatima AlZahra'a Alatraktchi.
Forskerne kombinerer deres forskellige fagligheder og benytter eksperimentel mikrobiologi og matematisk modellering.
”Matematik kombineret med biologi fungerer som et mikroskop, der afslører ukendte mekanismer i levende organismer. I dette tilfælde refererer det ukendte til den dynamiske konkurrence mellem sameksisterende bakterier, især når de producerer afkom herunder snyltere, der udnytter de oprindelige bakteriers fællesskab, således at de selv får en vækstfordel,” siger professor Johnny Ottesen.
Projektet giver en forståelse af, under hvilke forhold og hvordan resistente bakterier pludselig kan vokse eksplosivt. Den indsigt kan være afgørende for at forstå bakterievækst hos personer, hvis immunsystem svækkes af andre sygdomme.
Det matematiske mikroskop
I projektet bruger forskerne veletablerede biologiske teorier til at udvikle matematiske modeller af den dynamiske konkurrence hos bakteriestammer, mens data fra laboratorier skal bruges til at validere modellerne.
”Vi kalder denne samlede modelleringsproces for det matematiske mikroskop. Det matematiske mikroskop giver en grundvidenskabelig og kvantitativ indsigt i de afgørende mekanismer, der styrer konkurrencen mellem bakteriers vækst under forskellige forhold. Denne kvantitative indsigt kan ikke opnås uden brug af det matematiske mikroskop. Projektet vil desuden bidrage til at uddanne studerende og forskere, der efterfølgende kan anvende deres kompetencer i industrien. De færdigheder er efterspurgte i dag og vil være afgørende for udviklingen af bioteknologiske virksomheder i fremtiden,” forklarer professor Johnny Ottesen.
Projektet hedder 'Modeling hidden social bacterial dynamics between cooperators and cheaters towards co-existence or extinction'.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Roskilde Universitet får ny prorektor for uddannelse3.7.2026 10:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristin B. Munksgaard bliver ny prorektor for uddannelse på RUC.
RUC modtager 12 mio. kr. til forskning i fremtidens maritime sektor24.6.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer. Projektet har modtaget 12 mio. kr. fra NORDEN//Orient’s Fond.
Studie: Stigende havvandstemperatur og eutrofiering kan føre til øget produktion af drivhusgasser i ålegræsmiljøer18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsker fra Roskilde Universitet har undersøgt, hvordan eutrofiering, som er en overberigelse af næringsstoffer i vandet, og stigende havtemperaturer påvirker ålegræs og udledning af gasser som lattergas, nitrogenoxid og svovlbrinte.
Jesper Nygård bliver ny bestyrelsesformand for Roskilde Universitet17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet henter erfaren bestyrelses- og erhvervsprofil som ny bestyrelsesformand.
Ny rapport: En stigende andel af danskere undgår nyheder16.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På internationalt plan bliver nyhedsmedier udfordret af faldende betalingsvillighed, øget nyhedsundgåelse og stigende konkurrence fra nyhedsinfluencere. De danske nyhedsmedier oplever nogle af de samme udfordringer, men i mindre grad, viser ny international rapport, hvor forskere fra Roskilde Universitet står bag den danske del.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum