Region Hovedstaden åbner for drop-in vaccination for borgere i målgruppe
18.10.2024 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Fra mandag d. 21. oktober vil man som borger i målgruppen for vaccination kunne møde op på Region Hovedstadens ni vaccineklinikker uden at have booket tid og blive vaccineret mod influenza og covid-19.
Siden vaccinationssæsonen startede 1. oktober, har der været travlt på regionens ni vaccineklinikker og de mange vaccinesteder, som drives af Danske Lægers Vaccinations Service. De første to uger er der givet ca. 250.000 stik i Region Hovedstaden, hvilket udgør ca. 40% af borgere i målgruppen for vaccination i Region Hovedstaden alene.
Nu hvor det første store tryk på vaccinestederne er håndteret, og vaccinestederne har fået opstarten af arbejdsgange og organisationen i gang, åbner Region Hovedstaden for, at man som borger i målgruppen kan komme på regionens vaccinationssteder uden at have booket tid på forhånd og blive vaccineret mod influenza og covid-19.
”Igen i år har borgerne vist stor interesse i at blive vaccineret, og der er stadig ventetider på mange af stederne. Derfor er jeg også glad for, at regionens egne ni vaccinesteder åbner for drop-in. Det gør det lettere at blive vaccineret, når man kan komme ind fra gaden,” fortæller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Gå ind fra gaden
Vaccination uden tidsbestilling tilbydes på Region Hovedstadens ni hospitaler og sundhedshuse, og tilbuddet gælder i vaccineklinikkernes åbningstider, men lukker for adgang 30 minutter inden, at vaccinestedet lukker. Den sidste halve time er afsat til at få de senest ankomne borgere igennem.
Danske Lægers Vaccinations Service hjælper i år regionerne med at tilbyde vaccination. Foruden Region Hovedstaden egne ni vaccinationsklinikker, har Danske Lægers Vaccinations Service knap 100 forskellige vaccinationssteder fordelt rundt i Region Hovedstaden, som med varierende åbningstider er med til at sikre et mere nært tilbud for regionens borgere. Danske Læger Vaccinations Service tilbyder ikke drop-in, og her skal man fortsat booke tid på www.vacciner.dk.
Region Hovedstaden tilbyder drop-in vaccination på følgende hospitaler og sundhedshuse:
|
Amager Hospitals Vaccinationsklinik Italiensvej 1, 2300 København S |
Bornholms Hospitals vaccinationsklinik Ullasvej 8, 3700 Rønne |
||
|
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.30 – 16.00 08.30 – 19.00 08.30 – 16.00 08.30 – 16.00 08.30 – 16.00 |
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.00 – 16.00 09.00 – 17.00 08.00 – 16.00 12.00 – 20.00 08.00 – 16.00 |
|
Frederiksberg Hospitals vaccinationsklinik Vej 2, 1, 2000 Frederiksberg |
Gentofte Hospitals vaccinationsklinik Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup |
||
|
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
07:30 – 17:30 07:30 – 17:30 07:30 – 17:30 07:30 – 17:30 07:30 – 17:30 |
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 |
|
Herlev Hospitals vaccinationsklinik Borgmester Ib Juuls Vej 89, 2730 Herlev |
Hvidovre Hospitals Vaccinationsklinik Østre Hospitalsvej 3, 2650 Hvidovre |
||
|
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 08.30 – 15.00 |
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.30 – 16.00 08.30 – 16.00 08.30 – 16.00 08.30 – 19.00 08.30 – 16.00 |
|
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Hillerød Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød |
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Frederikssund Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund |
||
|
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
16.00 – 20.00 16.00 – 20.00 16.00 – 20.00 16.00 – 20.00 16.00 – 20.00 |
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.30 – 14.30 08.30 – 14.30 08.30 – 14.30 08.30 – 14.30 08.30 – 14.30 |
|
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Helsingør Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør |
|||
|
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag |
08.00 – 15.00 08.00 – 15.00 08.00 – 15.00 08.00 – 15.00 08.00 – 15.00 |
||
Åbningstiderne kan variere i løbet af vaccinationssæsonen, så hold øje med aktuelle tider på Sundhedsstyrelsens kort over både de regionale vaccinationscentre og Danske Lægers Vaccinations Services vaccinesteder.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hotline og rådgivningsklinik: Sådan bliver kvinders sundhed styrket9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden sætter fra 2026 3 mio. kr. af årligt til at styrke indsatser målrettet kvindesygdomme. Nu er midlerne fordelt til seks initiativer.
Ventetider til operationer skal yderligere ned8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens politikere afsætter ekstra penge over de næste tre år til at reducere ventetiden på akutte operationer af bl.a. brækkede hofter og galdeblære. Der er med Budgetaftale 2026 afsat 10,2 mio. kr. i 2026 og 15,3 mio. kr. årligt de næste to år.
Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer31.3.2026 09:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum