TV 2 livedækker det amerikanske valg i mere end et døgn
TV 2 sender live i over et døgn fra det amerikanske præsidentvalg med et stort og stærkt hold af korrespondenter og værter. Det historiske og spændende valg er præget af misinformation, og TV 2 er med hele vejen med en troværdig og balanceret live-dækning.
Vender Donald Trump tilbage til Det Hvide Hus, eller bliver Kamala Harris USA’s første kvindelige præsident? Det amerikanske præsidentvalg tirsdag 5. november er et af de vigtigste og mest skelsættende valg i nyere tid, som ikke kun har betydning for amerikanerne, men også for resten af verden og dermed også danskernes hverdag. Under overskriften 'Valg i USA' går TV 2, TV 2 News, TV2.dk og TV 2 Play derfor helt tæt på i deres dækning af valgdøgnet og dagene efter valget.
Før amerikanerne sætter deres kryds, sender 19 News en 50 minutter lang særudgave søndag 3. november. Målet er at klæde danskerne på til den spændende valguge og sætte fokus på, hvad der er på spil for USA, og hvordan perspektiverne ser ud for landet og omverdenen med Kamala Harris eller Donald Trump som landets 47. præsident.
Se og download traileren til 'Valg i USA'
Selve valgdøgnet tirsdag 5. november bliver indledt med 'Valg i USA - News & Co.' på TV 2 News fra klokken 16.00-18.00, og TV 2 News bliver til en live valgkanal og sender med skiftende værtshold fra klokken 20.00 live i over 24 timer fra valgstudiet frem til natten til torsdag. Størstedelen bliver også vist på TV 2, som samsender fra klokken 21.30 tirsdag 5. november frem til 19 News om onsdagen.
- De seneste amerikanske valg har budt på en kæmpe forskel på retningen for USA og verden fra de to kandidater. Sådan er det også denne gang. Dermed er der også utrolig meget på spil for os i Europa og i Danmark. Så valget mellem Harris og Trump er på alle måder afgørende og spændende og ser ovenikøbet ud til at blive meget tæt og noget af en gyser, hvor det kan tage dage og uger at få det endelige resultat, siger Ulla Pors, TV 2s nyhedsdirektør, og fortsætter:
- TV 2 er med hele vejen. Vi har sat det stærkeste hold både i USA og herhjemme, så danskerne helt tæt på kan følge med i valgkampen, resultaterne og ikke mindst efterspillet. Hvordan kommer det til at gå, hvis resultatet endnu engang går imod Donald Trump? Det bliver verdenspolitik live.
Skiftende værtshold i valgstudiet
Flere værtshold guider seerne gennem valgdøgnet tirsdag 5. november fra klokken 20.00 på TV 2 News og periodevis på TV 2. Cecilie Beck, Miriam Zesler og Ask Rostrup udgør det første værthold, som tidlig onsdag morgen afløses af Gertrud Højlund, Dennis Ritter og Johan Engbo.
I løbet af onsdagen er det værtsduoerne Charlotte Beder og Søren Lippert samt Vibeke Daell Bjerrum og Johan Engbo, som guider seerne videre i nyhederne fra valget, inden Cecilie Beck, Miriam Zesler og Ask Rostrup vender tilbage i valgstudiet frem til midnat onsdag aften.
Se pressekit og download billeder her
Helt tæt på begivenhederne i USA
I hele valgdøgnet medvirker et stærkt hold af værter og korrespondenter fra USA.
Foruden TV 2s faste USA-korrespondent Lotte Mejlhede og reporter Celina Liv Danielsen er også Jesper Steinmetz, Rasmus Tantholdt, Poul Erik Skammelsen, Divya Das og Jesper Zølck med fra USA, hvor de dækker begivenheden fra de afgørende svingstater og rapporterer fra Harris og Trumps valgfester. Og de følger også op på begivenhederne i dagene efter selve valgdatoen.
- I løbet af det seneste år som USA-korrespondent for TV 2 har jeg oplevet en nation, der om muligt er blevet endnu mere polariseret. Fronterne er virkelig trukket op, og tonen og stemningen mellem demokraterne og republikanerne er blevet mere hadsk og mistroisk. Uanset hvem der bliver USA’s nye præsident, så venter der en kolossal opgave i at holde sammen på nationen, siger Lotte Mejlhede, TV 2s USA-korrespondent.
Det amerikanske præsidentvalg er årets største nyhedsbegivenhed, og det afspejler sig i, at livebloggen er omdrejningspunktet for valgdækningen på TV2.dk, der er først med nyheder, billeder, reaktioner og perspektiv. Samtidig skruer magasinprogrammet 'Kampen om USA' op for frekvensen og udkommer fire gange i valgugen.
På cykel tværs gennem USA
I dokumentaren 'USA set fra sadlen' kan du komme med på tværs af USA med journalist og tidligere Sirius-patruljefører Simon Flening, som cykler 7000 kilometer igennem 13 stater på kun 63 dage for at komme helt tæt på amerikanerne.
Med et telt og kun det mest nødvendige pakket i rygsækken begiver Simon Flening sig ud på en journalistisk mission. Gæstfriheden er stor, og Simon møder undervejs mange amerikanere, der tilbyder alt fra vand og bibler til en overnatning i deres hjem. Og på turen fra San Francisco til New York bliver han klogere på emner som fentanylmisbrug, racisme, abortkampen, religion og meget mere.
- Jeg ville væk fra skrivebordet og ud på et journalistisk eventyr. Jeg havde et mål om at lave 'langsom journalistisk', hvor jeg kunne komme helt tæt på amerikanerne. Og der var cyklen en gave, siger Simon Flening.
'USA set fra sadlen' får premiere 30. oktober på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 News rydder fladen for Trumps indsættelse som præsident15.1.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
TV 2 News er med hele vejen, når Donald Trump officielt bliver taget i ed som USA's 47. præsident. Cecilie Beck og Poul-Erik Skammelsen er værter på den store transmission 'Magtskifte i USA: Trump i Det Hvide Hus', mens Lotte Mejlhede og Miriam Zesler er på plads i Washington D.C. mandag 20. januar.
Stor debat i Nuuk og København: Toppolitikere samles til samtale om Grønlands fremtid på TV 215.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Partiledere, regeringstop og fremtrædende stemmer i den offentlige debat i både Grønland og Danmark bliver inviteret, når Cecilie Beck og Jesper Steinmetz sammen med KNR og TV 2 inviterer til stor debat på tværs af Nuuk og København.
'Streaming i Danmark': Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 202410.1.2025 12:02:16 CET | Pressemeddelelse
I denne Streaming i Danmark-rapport kan du læse om tre af de vigtigste forbrugstendenser på det danske streamingmarked i 2024 med afsæt i data fra Nielsen Seerundersøgelsen.
Spektakulært realityformat får premiere på TV 2 Play8.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
I TV 2s nye realitysatsning 'Spillet' dyster 12 kendte danskere i et socialt spil om penge, magt og relationer. 'Spillet' har premiere onsdag 22. januar på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Ny serie om Superliga-fans tegner et rørende danmarksportræt7.1.2025 13:25:59 CET | Pressemeddelelse
Reportageserien 'Mere end en klub' følger livet hos 12 dedikerede fans fra alle Superliga-klubber. Et danmarksportræt og en fortælling, som rækker langt ud over spillet på banen. Der er premiere på TV 2 Play og TV 2 onsdag 15. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum