Blå Kors Genbrug vil slutte cirklen i den cirkulære økonomi
Hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark, der har mere end 50 genbrugsbutikker, er blevet partner i den landsdækkende indsats Closing Loops, som arbejder for at bruge færre ressourcer og skabe mindre affald.
Danmark er fire procent cirkulær ifølge den såkaldte Circularity Gap Report. Det er altså kun en meget lille del af de ressourcer, vi forbruger, der har været brugt før eller recirkuleres. Samtidigt er vores materialeforbrug pr. indbygger 75 procent større end EU-gennemsnittet, og det er steget syv procent på 10 år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det vil Blå Kors Genbrug, der driver Blå Kors Danmarks genbrugsbutikker, være med til at ændre på.
Derfor er den sociale hjælpeorganisation en del af den landsdækkende indsats Closing Loops, som er Danmarks største program inden for cirkulær økonomi med fokus på værdikædesamarbejde og cirkulære forretningsmodeller.
”Jeg glæder mig over, at Blå Kors Genbrug er blevet tildelt et medansvar for at afsøge mulige løsninger for håndtering af tekstilaffald i Danmark på en bæredygtig måde. Vi vil arbejde for at finde konkrete svar på, hvordan verden kan gøre tekstilaffald til en cirkulær forretningsmodel, der medvirker til at nedbringe CO2-belastningen fra tekstilbranchen,” udtaler Anders Christensen, chef for Blå Kors Genbrug.
Fra affald til råvarer
Med støtte fra EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samarbejder Blå Kors Genbrug og 200 andre virksomheder i værdikæder om at nedbringe klimabelastningen. Som eksempel afprøver de, hvordan én virksomheds affald kan blive til råvarer i en anden branche.
”Lige nu er vi en del af en værdikæde, der arbejder på en prototype med store perspektiver for hele tekstilbranchen, hvor tekstilaffald fra Blå Kors Genbrug måske kan genanvendes til butiksinteriør,” forklarer Anders Christensen.
Målet for Closing Loops er på tre år at reducere affaldsmængden med 3,3 mio. tons og CO2 ækvivalenter med 90.000 tons ved at skabe værdikædesamarbejder på tværs af brancher og traditionelle materialestrømme.
Om Closing Loops
Closing Loops medfinansieres af EU’s regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er Danmarks største program inden for cirkulær økonomi med fokus på værdikædesamarbejde og cirkulære forretningsmodeller.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny bevilling sikrer fortsat hjælp til udsatte familier i Lemvig28.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Familienetværket Lemvig, der er et partnerskab mellem Lemvig Bykirkes Menighedspleje og Blå Kors Danmark, har fået penge af Social- og Boligstyrelsen til at fortsætte arbejdet med at skabe netværk og fællesskab for familier lokalt.
3.600 ansøgninger om julehjælp på ét døgn24.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark har oplevet en ansøgerstorm fra økonomisk trængte børnefamilier, der søger om julehjælp
Blå Kors forventer stor interesse for julehjælp22.10.2024 05:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk trængte familier kan nu søge om hjælp til julemad og julegaver hos Blå Kors Danmark, som sidste år modtog rekordmange ansøgninger.
Nyt familienetværk åbner i Nexø14.10.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Nexø, som holder opstartsfest tirsdag den 22. oktober kl. 16.30-19. Netværket er et partnerskab mellem Nexø Kirke og Blå Kors Danmark.
Synets Dag: Gratis briller til udsatte borgere7.10.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark stiller skarpt på øjensundhed på Synets Dag sammen med optikerkæden Louis Nielsen, som sikrer gratis synstest med sundhedstjek og et par gratis briller til udsatte børn og voksne landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum