Green Power Denmark: Pas på skruppelløse elleverandører
16.10.2024 09:54:42 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Adskillige elkunder har oplevet, at de – uden at de ved af det – har fået en ny elleverandør. Skruppelløse elselskaber er tilsyneladende begyndt at overføre elkunder fra andre selskaber, uden at den enkelte kunde har bedt om det. Det kræver kun, at de kender kundens adresse og CPR-nummer. Green Power Denmark opfordrer alle elkunder til at holde øje med, om elregningen kommer fra en ukendt leverandør.
Green Power Denmark har kendskab til to selskaber, som tilsyneladende benytter en vildledende og i nogle tilfælde aggressiv praksis, som kan være i strid med markedsføringsloven.
Selskaberne kan have fået fat i forbrugerens navn, adresse og CPR-nummer fra databaser, som sælger den slags. De kan også over telefonen have vildledt forbrugeren til at udlevere oplysningerne.
-Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, siger Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark.
Som forbruger skal man reagere, hvis elregningen pludselig kommer fra et nyt elselskab. Den tidligere leverandør kan eventuelt hjælpe med at skifte tilbage, hvis man har været udsat for denne ulovlige fremgangsmåde.
-Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, siger Martin Dam Wied.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har indledt en dialog med blandt andre Green Power Denmark om at få indført regler, som kan stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne. De her eksempler understreger vigtigheden af ny stram linje.
Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm. Og enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører.
-Der er tale om et mindre antal selskaber, som udnytter uopmærksomme forbrugere og desværre giver hele branchen et dårligt ry, siger Martin Dam Wied.
I de senere år har mange forbrugere prøvet at blive ringet op af pågående telefonsælgere fra enkelte elleverandører. Det har ført til et stort antal klager hos Forbrugerombudsmanden om ulovligt telefonsalg og vildledende eller aggressiv markedsføring.
Det er nyt, at visse selskaber foretager skift af elleverandør uden forbrugerens medvirken. Green Power Denmark håber, at Forbrugerombudsmanden vil gribe ind.
-Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Stærkt at regeringen skubber til elektrificeringen9.10.2026 08:50:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hjælpe husholdninger og virksomheder af med det dyre forbrug af olie og naturgas. I fremtiden skal grøn strøm drive det danske samfund. Indsatsen er helt nødvendig i en tid med geopolitisk uro og høje priser på olie og gas, mener Green Power Denmark, som længe har haft en elektrificeringsplan højt på ønskesedlen.
Linea Søgaard-Lidell bliver direktør i Hydrogen Denmark6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen og Green Power Denmark har for kort tid siden samlet kræfterne og ekspertisen indenfor brint og Power-to-X i organisationen Hydrogen Denmark. Som en af sine første handlinger har bestyrelsen ansat Linea Søgaard-Lidell som direktør.
Ny lov er tiltrængt krisehjælp – nu skal Energinet bygge mere og hurtigere1.10.2026 10:41:51 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har torsdag vedtaget den lov, der på den korte bane skal hjælpe med at prioritere i køen af kunder, der ønsker tilslutning til elnettet. Allerede nu skal arbejdet med at fjerne barrierer fortsætte, så Energinet kan nedbringe ventetiden på at udrulle mere transmissionsnet. Det er helt afgørende med fortsat politisk fremdrift for at få Danmark ud af kapacitetskrisen, mener Green Power Denmark.
Sådan sikrer du den laveste strømpris fra 1. oktober30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. oktober skifter vi til vintertariffer, for når vi træder ind i de mørke og kolde vintermåneder, stiger vores strømforbrug og dermed også belastningen af elnettet. Ved at flytte elforbruget væk fra de travle aftentimer, får du mest strøm for pengene.
Hydrogen Denmark: Folketinget fjerner stopklodser for brintrøret29.9.2026 14:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget fjerner en række betingelser, som kunne have sat en stopper for brintrøret fra Esbjerg til den tyske grænse. Aftalen øger sandsynligheden for, at Danmark bliver storleverandør af grøn brint til Europas virksomheder, mener Hydrogen Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum