HusCompagniet og Thylander indleder samarbejde om opførelse af 106 boliger i Hvidovre
16.10.2024 09:01:00 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse
HusCompagniet skal opføre 106 boliger for Thylanders fond Build For Life i det nye boligområde Gartnerhaven i Hvidovre. Boligerne bliver en blanding af rækkehuse og lejligheder, der forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2026.

Gartnerhaven bliver et nyt boligområde i den vestlige del af Hvidovre omkranset af et stort rekreativt naturområde og i alt 550 boliger, når området står færdigt. 106 af disse boliger er Thylander bygherre på gennem selskabets Build For Life fond, og HusCompagniet kommer til at til at stå for opførelsen af dem. Boligerne består af 46 rækkehuse i to plan og 60 lejligheder, der alle bliver udlejningsboliger, og vil således henvende sig til en varieret beboergruppe. Sweco Architects har lavet en helhedsplan for området, hvor ambitionen er at skabe boliger, der dyrker fællesskabet og er i kontakt med den omkringliggende natur. Byggeriet af de 106 boliger forventes at starte medio 2025.
”Vores projekt i Gartnerhaven er et utroligt spændende projekt, hvor vi, som for vores andre projekter, både skal være bygherre samt stå for drift og forvaltning efterfølgende. Build for Life fonden, som er fonden bag projektet, skal skabe kvalitetsboliger med fokus på arkitektur og materialevalg i områder med et dokumenteret underudbud af boliger. Derfor er vi glade for, at vi sammen med HusCompagniet snart kan sætte byggeriet i Gartnerhaven i gang til fordel for de kommende beboere og lokalsamfundet i Hvidovre”, udtaler Michael Eldor Birk, Associate Partner & Head Of Construction i Thylander.
Boligerne bliver opført af elementer, der er produceret på HusCompagniets egen fabrik i Esbjerg, og projektet bliver DGNB guld certificeret[1]. Fordi boligerne er en del af Thylanders Build for Life Fond, er det et krav, at den samlede CO2-udledning på boligerne skal ligge minimum 30 procent under, hvad de nuværende krav i bygningsreglementet foreskriver.
”Vi har gennem et stykke tid haft en god dialog med Thylander og er glade og stolte over, at vi nu kan sætte gang i projektet i Gartnerhaven, der også bliver Build for Life fondens første projekt. Thylander har sat barren højt, og deres ambitioner matcher vores værdier i HusCompagniet”, fortæller Christopher Tranæs, projektudviklingsdirektør i HusCompagniet og suppleres af Martin Ravn-Nielsen, CEO i HusCompagniet:
”Vi har en ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor attraktive rækkehusprojekter i hele landet. Vores B2B-afdeling er en unik aktør i markedet, hvor vi målrettet arbejder på optimering og de nyeste løsninger i markedet og med et stort fokus på CO2-reducerende materialer og processer, hvilket har stor værdi for vores samarbejdspartnere. Derfor er det også en vigtig milepæl at have mulighed for at være en del af et projekt som dette, hvor barren fra begyndelsen er sat højt i forhold til både arkitektur og bæredygtighed”.
Hele udviklingsområdet i Gartnerhaven strækker sig over et areal på 360.000 m2, hvoraf de 100.000 m2 er reserveret til boliger, mens det resterende areal skal være et stort rekreativt område med fokus på biodiversitet og et aktivt fritidsliv.
Fakta om projektet:
- 106 enheder fordelt på 46 rækkehuse og 60 lejligheder
- Boliger til en varieret beboergrupper lige fra singler og børnefamilier til seniorer
- Boligstørrelser fra ca. 58 til 113 m2
- DGNB-Guld certificeret byggeri
- Samlet CO2-udledning skal ligge minimum 30% under nuværende krav i bygningsreglementet
Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus. Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B-afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Production og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C- og B2B-forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Om Thylander og Build for Life Fonden
Thylander er en ledende, vertikalt integreret ejendomsvirksomhed med to kerneprodukter; diskretionære fonde og rådgivning. Med over 35 års erfaring har Thylander leveret de højeste afkast på det danske ejendomsmarked. Virksomhedens vertikalt integrerede struktur gør det muligt at maksimere værdien af hver investering gennem hele processen – både fra opkøb og udvikling til forvaltning og salg.
Build for Life er Thylanders nye diskretionære develop-to-core fond, som har til formål at udvikle attraktive udlejningsboliger i udvalgte områder af Fingerplanen, hvor der er et dokumenteret underudbud af boliger. Fondens primære fokus er på ”den gode bolig”, som bl.a. kommer til udtryk gennem arkitekturpolitik, gode materialevalg og dedikerede ESG-krav ift. CO2-udledning og certificeringer. Herudover er det en central del af strategien, at fonden varetager alle faser i ejendomscyklussen – lige fra sourcing og køb af byggegrunde og til den efterfølgende drift af de færdigopførte boliger. Denne strategi har nydt stor opbakning fra en lang række profesionelle investorer, hvor man med den rejste egenkapital forventer at kunne udvikle 6-10 projekter over de kommende år til en samlet værdi i omegnen af 3 mia. DKK.
For mere information, kontakt:
Lena Bøgild, ekstern pressekontakt for HusCompagniet:
lena@brochnerbogild.com, +45 51940941
Kontakter
Lena Bøgild
Tlf:51940941lena@brochnerbogild.comLinks
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet leverede fortsat vækst og fastholder forventningerne til 20266.11.2026 08:01:28 CET | Pressemeddelelse
Efter god eksekvering i 3. kvartal og aflevering af udskudte projekter efter den kolde vinterperiode øgede HusCompagniet omsætningen på tværs af segmenterne med 13% til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026. I rækkehusforretningen stabiliserede resultaterne sig fortsat med god fremdrift i de tre udfordrede B2B-projekter – hvoraf ét er afsluttet – og fortsat fremskridt i den strategiske rekalibrering med særlig vægt på at etablere en stærkere og mere fokuseret organisation. I oktober sikrede HusCompagniet samtidig et godt fundament for at forfølge strategien om at udvikle flere projekter på egen jord med en ny og tilpasset treårig kreditfacilitet med Danske Bank og Nykredit. Den fortsatte omsætningsvækst var drevet af god eksekvering af ordrebogen og højere gennemsnitlige salgspriser, kombineret med flere afleveringer i den danske del af forretningen. Bruttomarginen faldt som forventet på grund af effekterne af den usædvanligt kolde vinter og udgjorde 15,4% mod 17,1% i sammenlig
3F og HusCompagniet indgår samarbejdsaftale, der skal sikre ordentlige forhold i typehusbranchen5.11.2026 10:00:40 CET | Pressemeddelelse
3F Byggegruppen og Danmarks største husbygger, HusCompagniet, har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke indsatsen mod social dumping, kritiske arbejdsforhold og uigennemsigtige leverandørkæder. Med aftalen etablerer 3F og HusCompagniet et tættere samarbejde om forebyggelse, kontrol og ordentlige forhold på byggepladserne. Det er begge parters ønske, at aftalen skal være med til at løfte standarden for hele typehusbranchen.
Sidste chance i populær udstykning i Tirsbæk Bakker: HusCompagniet sætter de otte sidste grunde til salg23.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt efterspurgte område Margrethehøj Etape 3 i Tirsbæk Bakker. Alle øvrige grunde i udstykningen er solgt eller reserveret på rekordtid, og der er ingen nye grunde på vej i området foreløbigt.
HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.
Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum