Der er nu åbnet for ansøgninger til CSR-mærke Aabenraa 2025
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2025.
Aabenraa Kommune uddeler hvert år CSR-mærket for at anerkende virksomheder, der løfter et socialt ansvar. Nu har virksomheder mulighed for at ansøge om at modtage CSR-mærket for 2025.
- Vi ønsker med CSR-mærke Aabenraa at hylde alle de arbejdspladser i vores kommune, som på den ene eller anden måde vælger at tage et socialt ansvar. Det er virksomheder, som aktivt arbejder for rummelighed, trivsel og udvikling, og som dermed formår at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, udtaler borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Aabenraa Kommune begyndte at uddele CSR-mærket i 2016, og siden da er der sket en næsten konstant stigning i antallet af virksomheder, der modtager mærket. 2024 var således et foreløbigt rekordår, hvor hele 117 virksomheder fik tildelt CSR-mærket. Det glæder formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen, der står for tildelingen af CSR-mærke Aabenraa:
- Virksomhederne spiller en afgørende rolle i at skabe muligheder for borgere, der ellers ville have vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det glæder mig meget, og jeg er sikker på, at det både gavner virksomheden og borgeren, samtidig med at det bidrager til, at endnu flere i Aabenraa Kommune får forudsætningerne for at leve det gode liv, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune, Dorrit Knudsen.
Med et CSR-mærke er det muligt for virksomhederne at styrke deres sociale profil udadtil samt dokumentere social ansvarlighed i forbindelse med offentlige udbud eller CSR-rapportering.
Fakta om CSR-mærke Aabenraa
Corporate Social Responsibility (CSR) er et udtryk for virksomhedernes samfundsansvar og deres arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.
CSR-mærke Aabenraa centrerer sig om beskæftigelse og uddannelse, og mærket henvender sig til lokale virksomheder, der giver plads til udsatte borgere gennem virksomhedspraktik eller fleksjob, og som løfter opgaver inden for uddannelse og efteruddannelse, for eksempel ved at ansætte elever og voksenlærlinge eller gennemføre jobrotationsprojekter.
En virksomhed kan blive CSR-certificeret, hvis den ligger i Aabenraa Kommune og opfylder en række kriterier, som kan læses på Aabenraa Kommunes hjemmeside.
Det er muligt at ansøge om CSR-mærket Aabenraa fra 15. oktober 2024 og to måneder frem. Ansøgningen sker via: www.aabenraa.dk/erhverv/csr-maerke-aabenraa/, hvor man også kan læse mere om mærkningen og kriterierne.
Kontakter
Jan Riber Jakobsen, Borgmester Aabenraa Kommune, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Dorrit Knudsen, Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Aabenraa Kommune, tlf.: 27 21 95 67; e-mail: dmkn@aabenraa.dk
Christoffer Dusgård, Udviklingskonsulent Aabenraa Kommune, tlf.: 21 46 04 15; e-mail: cdu@aabenraa.dk
Casper Dons, Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, tlf.: 23 47 43 09; e-mail: cdo@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Forslag til Aabenraa Kommunes kommuneplan 2025 er godkendt af Byrådet19.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde blev et forslag til Kommuneplan 2025 godkendt af Byrådet i Aabenraa Kommune. Nu venter en høringsproces på otte uger samt to åbne borgermøder om kommuneplanforslaget.
Ny leder af Stubbæk Skole ser frem til at fortsætte den gode udvikling18.12.2024 13:45:36 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. februar tiltræder 52-årige Morten Kier Asmussen som ny skoleleder på Stubbæk Skole. Med mange års ledererfaring og en stærk passion for fællesskab og skoleudvikling ser han frem til at stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling.
Ny skulptur hylder Franciska Clausen: Et vartegn for kunst og fællesskab i Aabenraa13.12.2024 13:11:01 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af Franciska Clausens 125-års jubilæum afsløres der 19. december en ny skulptur, som hylder hendes banebrydende bidrag til kunstens verden og fejrer hendes eftermæle.
54 projekter modtager tilskud til arrangementer i Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune13.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
1,5 millioner kroner er nu øremærket 54 projekter, som har søgt om tilskud til arrangementer under Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune. Der resterer 500.000 kroner, som uddeles i foråret.
Nyd den nye Frøslev Polde-sti her i julen11.12.2024 15:35:16 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen Sønderjylland og Aabenraa Kommune har i 2024 samarbejdet om at etablere en ny certificeret vandrerute i Frøslev Plantage, som er oplagt at besøge her i julen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum