Lif: Vaccine mod lungebetændelse kan både redde liv og spare samfundet for indlæggelser
Det giver god mening at genindføre pneumokokvaccination som en del af sæsonvaccinationsprogrammet – både for at beskytte de sårbare ældre og på sigt sørge for færre indlæggelser, mener Lif.

Det er det forkerte sted at spare, når sundhedsmyndighederne har fjernet pneumokokvaccination fra sæsonvaccinationsprogrammet for ældre og kronisk syge. Vaccination mod de bakterier, der hyppigst fører til lungebetændelse, har været en del af vaccinationsprogrammet siden coronapandemien og frem til sidste år.
- Hvert år indlægges ca. 29.000 personer med akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse. Det er både hårdt for dem, der bliver ramt, i nogle tilfælde dødbringende, og det belaster sygehusene og sundhedsvæsenet. Derfor giver det ikke mening, at man har fjernet pneumokokvaccinen fra sæsonvaccinationsprogrammet, siger Dorthe Rodian, chefkonsulent i Lif og fortsætter:
- Sundhedsstyrelsens egne tal viser, at de ældre gerne vil have vaccinen, når den er en del af sæsonvaccinationstilbuddet, da den har haft en tilslutning på 80% blandt de 65-84-årige. Vi er helt enige med Ældre Sagen – vaccination mod pneumokokker skal tilbage i vaccinationsprogrammet.
Vi gør det for svært for de ældre
Det er stadig muligt for ældre eller kronisk syge at få en pneumokokvaccine. Det er dog ikke gratis, og det kræver, at man får den ordineret af en læge, køber vaccinen og derefter får en ny tid hos lægen til at få den indgivet.
- Vi gør det unødigt svært for de ældre og kronisk syge at blive beskyttet mod lungebetændelse. Hvis du i forvejen ikke er særlig mobil, kan alene tanken om at skulle flere forskellige steder hen for at få en vaccine afholde dig fra at få det gjort. Hos Lif har vi foreslået, at der sættes penge af til vaccination af ældre og kronisk syge mod pneumokokker, og at vaccinationen sker samtidig med sæsonvaccinen. Der er ingen grund til at gøre det unødigt indviklet for de ældre eller for sundhedsvæsenet, siger Dorthe Rodian.
Lif vurderer, at en genindførsel af vaccinationen mod pneumokokker som en del af sæsonvaccinationsindsatsen, vil koste omkring 40-50 mio. kr. årligt.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:23105714mgw@lif.dkBilleder

Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif: Taskforce-anbefalinger kan styrke innovation i life science13.11.2025 14:10:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringens ’Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel’ afleverede i dag deres anbefalinger til regeringen. Lif modtager anbefalingerne positivt, og mener det er nødvendigt at handle på dem.
Sygehusenes medicinudgifter stiger ikke12.11.2025 08:58:58 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at regionerne i de første ni måneder af året har indkøbt mere sygehusmedicin uden at bruge flere penge sammenlignet med sidste år. Lif frygter dog, at hensynet til at konkurrenceudsætte og spare penge fylder mere end hensynet til at tage nye innovative lægemidler i brug.
Lif: Flerårige investeringer i dansk forskning giver ro6.11.2025 11:38:02 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om flerårige milliardinvesteringer i dansk forskning og innovation. Lif ser de langsigtede investeringer som et vigtigt skridt for at fastholde og udbygge Danmarks styrkeposition inden for life science, sundhed og innovation.
Ny analyse: Bekymrende fald i antallet af kliniske forsøg i Danmark3.11.2025 12:19:34 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Lif og DANSK BIOTEK viser et markant fald i antallet af virksomhedernes kliniske forsøg i Danmark i 2024 sammenlignet med året før. Selvom vi er det land i Europa med flest kliniske forsøg pr. indbygger, så skal vi ikke tage førstepladsen for givet, lyder det fra Lif.
Ny abonnementsordning vil skabe mere lighed i sundhed31.10.2025 12:33:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har foreslået at sætte penge af til en digital abonnementsordning for tilskudsmedicin, og det vækker glæde hos Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent i Lif, der tror på, at det vil skabe mere lighed i sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum