Lif: Vaccine mod lungebetændelse kan både redde liv og spare samfundet for indlæggelser
Det giver god mening at genindføre pneumokokvaccination som en del af sæsonvaccinationsprogrammet – både for at beskytte de sårbare ældre og på sigt sørge for færre indlæggelser, mener Lif.
Det er det forkerte sted at spare, når sundhedsmyndighederne har fjernet pneumokokvaccination fra sæsonvaccinationsprogrammet for ældre og kronisk syge. Vaccination mod de bakterier, der hyppigst fører til lungebetændelse, har været en del af vaccinationsprogrammet siden coronapandemien og frem til sidste år.
- Hvert år indlægges ca. 29.000 personer med akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse. Det er både hårdt for dem, der bliver ramt, i nogle tilfælde dødbringende, og det belaster sygehusene og sundhedsvæsenet. Derfor giver det ikke mening, at man har fjernet pneumokokvaccinen fra sæsonvaccinationsprogrammet, siger Dorthe Rodian, chefkonsulent i Lif og fortsætter:
- Sundhedsstyrelsens egne tal viser, at de ældre gerne vil have vaccinen, når den er en del af sæsonvaccinationstilbuddet, da den har haft en tilslutning på 80% blandt de 65-84-årige. Vi er helt enige med Ældre Sagen – vaccination mod pneumokokker skal tilbage i vaccinationsprogrammet.
Vi gør det for svært for de ældre
Det er stadig muligt for ældre eller kronisk syge at få en pneumokokvaccine. Det er dog ikke gratis, og det kræver, at man får den ordineret af en læge, køber vaccinen og derefter får en ny tid hos lægen til at få den indgivet.
- Vi gør det unødigt svært for de ældre og kronisk syge at blive beskyttet mod lungebetændelse. Hvis du i forvejen ikke er særlig mobil, kan alene tanken om at skulle flere forskellige steder hen for at få en vaccine afholde dig fra at få det gjort. Hos Lif har vi foreslået, at der sættes penge af til vaccination af ældre og kronisk syge mod pneumokokker, og at vaccinationen sker samtidig med sæsonvaccinen. Der er ingen grund til at gøre det unødigt indviklet for de ældre eller for sundhedsvæsenet, siger Dorthe Rodian.
Lif vurderer, at en genindførsel af vaccinationen mod pneumokokker som en del af sæsonvaccinationsindsatsen, vil koste omkring 40-50 mio. kr. årligt.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:23105714mgw@lif.dkBilleder
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif: Ny strategi sikrer Danmarks førerposition som life science-nation i fremtiden.1.11.2024 12:51:57 CET | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på ny infrastruktur for sundhedsdata, styrkede vilkår for klinisk forskning og at få nye lægemidler bedre i spil er bare nogle af de positive forslag i regeringens nye life science-strategi. Strategien er afgørende for at sikre Danmark som et af de førende lande inden for life science-området, mener Lif.
Tilfredshed med udmøntning af forskningsreserven1.11.2024 11:33:09 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om fordelingen af forskningsreserven, som er en del af det samlede forskningsbudget, vækker glæde hos Lif. Der er tale om en bred politisk aftale, der med en samlet forskningsreserve på 5,5 mia. kr. betyder, at det offentlige forskningsbudget ender på 30,3 mia. kr., svarende til én procent af BNP.
Lif: Nyt initiativ styrker lægemiddelproduktionen i Danmark.25.10.2024 09:03:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om en one-stop-shop for produktionsvirksomheder og etablering af industriparker er netop det, sektoren har efterlyst.
Antallet af kliniske forsøg stiger – bare ikke i Europa22.10.2024 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Europa halter bagefter, når det kommer til at tiltrække nye kliniske forsøg med lægemidler. Kun Danmark og Spanien kan stadig være med. Til gengæld stormer Kina frem, viser en ny rapport lavet for EFPIA og Vaccine Europe.
Ny analyse: Økonomi er grund til, at patienter ikke henter deres recepter19.12.2023 09:34:38 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at 13 procent af de adspurgte patienter i en spørgeskemaundersøgelse har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år. Analysen er gennemført i regi af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed blandt medlemmerne af fem patientforeninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum