Sy julen ind med "Magiske julesting"
Sting for sting tryller Lisbeth Beck Mortensen moderne og farverig julepynt frem. I den nye bog Magiske julesting findes 22 af hendes symønstre, så alle kreative sjæle kan gøre hende kunsten efter.

”At lave julepynt er en dejlig og uhøjtidelig måde at tilbringe tid sammen på. Invitér venner og familie til en hyggelig dag med julekrea, eller nyd den ro, det kan give at sidde alene med god tid til fordybelse. Vi har så mange traditioner for at mødes om mad i juletiden, lad os også mødes om det kreative. Det styrker vores fællesskab og giver os en mulighed for at skabe noget sammen, der kan bringe glæde år efter år,” lyder Lisbeth Beck Mortensens opfordring.
Hun bruger nål, tråd og stof, når hun kreerer hjemmelavet julepynt, der holder år efter år. Det er en god måde at skabe minder på og med 22 symønstre at vælge mellem, er der noget for enhver smag.
Nogle af projekterne kræver en symaskine, mens andre kan syes i hånden. Blandt mønstrene findes chunky roser, julevinduer, snevejrshjerter, sløjfer, kræmmerhuse, snekugler og meget mere.
Til alle projekter er der trin for trin-vejledninger og nyttige tips til, hvordan man kan tilføje et personligt præg på pynten i form af tekster, motiver, glimmer og perler.
Slip kreativiteten løs, og lad juleforberedelserne begynde. Det er ren magi at pynte hjemmet, bordet og træet med hjemmelavet julepynt.
Lisbeth Beck Mortensen elsker jul og julepynt, som hun laver året rundt. Hun står bag de populære Instagram-konti @lisbethbeckmortensen og @lisbethbeck.deko og har derudover sin egen webshop, hvor hun både sælger færdiglavet pynt og skabeloner. Hun har tidligere udgivet bogen Sting for sting.
Fakta om bogen:
Titel: Magiske julesting – 22 symønstre til moderne og farverig julepynt
Forfatter: Lisbeth Beck Mortensen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743604327
Sidetal: 228
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 18. oktober 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
Camilla Kjems: Jeg har lært at omfavne livets kaos og erfaret posttraumatisk vækst12.5.2025 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotuseffekten – Kunsten at finde ro og styrke i livets kaos er titlen på Camilla Kjems’ nye bog, hvor hun med afsæt i sine egne livserfaringer søger svar på, hvordan vi kan vokse gennem modgang. Den smukke lotusblomst har en særlig evne til at være selvrensende, og den egenskab er essensen af det svar, Camilla finder frem til.
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum