Lektor modtager fire mio. kr. til tværfaglig forskning i fosterudviklingens biologiske netværk
15.10.2024 08:00:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Lektor Pia Nyeng modtager en bevilling på fire mio. kr. til at udforske, hvordan biologiske netværk bliver koordineret under udviklingen af et foster.

Forestil dig et indre organ i kroppen på et tidligt foster, der starter som en lille klump af celler. Dette organ skal ikke bare vokse og danne alle de typer af celler, der er nødvendige for dets funktion. Det skal også udvikle forgrenede netværk af nerveceller og blodårer, som skal være placeret rigtigt i organet for, at de kan bidrage med ilt, næringsstoffer og signaler fra vores centralnervesystem til de rigtige celler i organet.
Spørgsmålet er, hvordan disse sameksisterende biologiske netværk bliver koordineret under forsterudviklingen.
Det spørgsmål skal lektor Pia Nyeng fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet undersøge sammen med professor i billedanalyse Aasa Feragen fra Danmarks Tekniske Universitet i et nyt projekt, der modtager en bevilling på fire mio. kr. fra VILLUM FONDEN.
”Vi ved stort set intet om denne proces, da vi ikke tidligere har kunnet karakterisere den. Jeg forventer, at projektet styrker samarbejdet mellem forskere inden for udviklingsbiologi, kunstig intelligens, statistik og geometri. Sammen vil vi tackle et komplekst biologisk spørgsmål, som jeg som biolog ikke ville kunne finde svaret på alene,” siger Pia Nyeng.
Bidrage til forskning i kunstige organer
Formålet med projektet er at optage 3D-film af processen med de biologiske netværk og udvikle nye metoder til at analysere, hvordan netværkene forholder sig til hinanden.
”Vores metoder vil kunne bruges til at analysere andre typer af sameksisterende netværk, og vores resultater vil være vigtige for fremtidig forskning i at lave kunstige organer og for forskning i sygdomme, der skyldes fejl i koordinering af biologiske netværk,” siger Pia Nyeng.
Projektet hedder ’Decoding the coordination of biological networks (DECONET)’. Med i projektet er desuden statistiker Anna Calissano fra Imperial College London og fysiker Silja Heilmann fra Københavns Universitet.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny stabschef ansat på Roskilde Universitet2.9.2026 11:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Kira Vinberg Iversen skal stå i spidsen for strategisk ledelsesbetjening af rektoratet og universitetsledelsen samt universitetets politiske interessevaretagelse.
Ny rapport: Unge danskere er mest villige til at betale for et nyhedsmedie25.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge danskere mellem 18 og 24 år er nu den aldersgruppe, der har den højeste villighed til at betale for nyhedsmedier, viser ny rapport. De slår dermed de ældre aldersgrupper fra 55 år og opefter, der typisk har udvist den største betalingsvillighed.
Forældrenes vaner har betydning for, om børn kommer op på cyklen12.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
Skal flere børn op på cyklen, er det ikke nok kun at fokusere på børnene, lyder det fra forskere fra Roskilde Universitet, som netop har afsluttet forskningsprojektet ’Green Mobility Shift’.
12 mio. kr. skal styrke forskning i børn, unge og ældres trivsel13.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Velfærdsforskerne Tine Rostgaard og Hanne Warming har begge modtaget millionbevillinger fra VELUX FONDEN. Deres forskningsprojekter sætter fokus på fremtidens omsorg og trivsel.
Roskilde Universitet får ny prorektor for uddannelse3.7.2026 10:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristin B. Munksgaard bliver ny prorektor for uddannelse på RUC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum