”At lade sig rådgive af andre om ens privatøkonomi er en stor tillidserklæring”
Asbjørn Møller er startet som finanstrainee i Andelskassen i Sønderborg. Det tiltaler ham at blive en del af en relationsbank, hvor kunderne er i centrum.

I Andelskassen arbejder de hver dag ud fra et mindset om, at en god relation er en tryg relation. Det var netop noget af det, der tiltalte Asbjørn, da han søgte til Andelskassen i forbindelse med sin uddannelse til finansøkonom.
I sin rådgivning har 27-årige Asbjørn et stort fokus på ærlighed og at opbygge en tillid, så man er tryg ved at ringe til sin bankrådgiver.
”Andelskassen er for mig en bank, hvor jeg kan være den rådgiver, jeg ønsker med fokus på ærlighed, tillid og troværdighed. For at lade sig rådgive af andre om ens privatøkonomi er en stor tillidserklæring. Man kan nærmest ikke komme tættere på i forhold til en persons økonomiske situation. Derfor er det også vigtigt, at kunderne føler sig trygge, og jeg gør meget ud af at spørge og lytte, og så siger jeg altid min ærlige mening. Så kunderne ved, hvor de har mig,” fortæller Asbjørn.
Asbjørn kan godt lide at bidrage til at gøre en forskel for sine kunder og netop gennem en god dialog kan han yde den bedste rådgivning og komme hele vejen rundt.
”Jeg kan godt lide at tale med mennesker, og at vi har en afslappet dialog, hvor der også er tid til at høre, hvordan det står til. Når jeg kender kunderne, og de kender mig, kan jeg rådgive dem bedst mulig ud fra der, hvor de er i livet, og ud fra hvilke økonomiske drømme og mål de har,” siger han og fortsætter
”Jeg synes, det er spændende at rådgive inden for alle områder– både når to bliver til tre, når huset skal sælges, og der skal købes nyt, og når pensionslivet banker på. Mange unge mennesker på min alder og yngre er også meget optagede af investering, også selvom indkomsten måske ikke er så høj, og jeg ser frem til at bidrage med investeringsløsninger, der kan hjælpe dem videre på deres investeringsrejse.”
Asbjørn er født og opvokset i Sønderjylland, hvor han også har boet det meste af sit liv. Nu bor han i Sønderborg, og i fritiden er han ofte fysisk aktiv og dyrker fitness og padel. Han mødes også ofte med venner og familie.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum