Der er sat en stopper for lejlighedernes vokseværk
Efter mange år, hvor lejlighederne er blevet stadig større, ser udviklingen nu ud til at være stoppet. Og det har mange positive konsekvenser, lyder vurderingen.

Mens landets lejligheder ligesom de øvrige boligtyper er vokset i areal år efter år, ser det nu ud til, at der - i første omgang for ejerlejlighederne - er sat en stopper for vokseværket. Fra 2022 til 2024 har en ejerlejlighed således i gennemsnit ligget på stabile 79,1 kvadratmeter. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
At lejlighederne er holdt op med at vokse i størrelse er ifølge ejendomsmæglerkæden en god nyhed.
-Vi har haft en tendens til bare at bygge større år efter år, særligt i takt med at vi er blevet rigere som samfund og boligbehovene har ændret sig. Men ser man på den demografiske udvikling, er det ret positivt, at arealudvidelsen er bremset op, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
I forhold til tidligere bor langt flere danskere i dag alene. Også af den grund giver det derfor god mening ikke at fortsætte med at bygge større.
-Vi har i årevis opført etageejendomme, som langtfra har været planlagt efter, at der findes flest singlehusstande. Modsat har de fleste store etagebyggerier appelleret til husstande med flere personer. At udviklingen nu har været stabil i tre år, kunne tyde på, at byplanlæggere, politikere og developere omsider har indset, hvordan danskerne ønsker at bo, siger Thomas Hovgaard.
Han mener derudover, at der også er andre gevinster forbundet med udviklingen.
-I de store byer er plads en knap ressource. Flere mindre boliger giver derfor mulighed for at huse flere personer, når nu flere vælger at bo for sig selv. En fordel, som vi alle kan drage fordel af, er derudover, at der formentlig vil kunne spares ressourcer på opvarmning, siger Thomas Hovgaard.
Areal pr. etagebolig (2014 - 2024)
|
2014 |
2016 |
2018 |
2020 |
2022 |
2024 |
|
|
Gennemsnitligt areal (m2) |
77,8 |
78,0 |
78,3 |
78,7 |
79,1 |
79,1 |
Kilde: Danmarks Statistik
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
Ny medindehaver af Estate Glamsbjerg18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 bliver Line Møller medindehaver af Estate Glamsbjerg. Sammen med Flemming Thomsen deler hun nu ansvaret for forretningens daglige drift og udvikling. Og der skal være fokus på lokalt engagement, nærvær og ordentlighed i bolighandlen.
Skatteberegner giver styr på boligskatten17.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
Lokal mægler tager tre 1. pladser1.12.2025 12:35:57 CET | Pressemeddelelse
Det er svært for Kjeld Faaborg og de fem ansatte i forretningen i Ulsnæscentret ikke at smile. Det går nemlig godt med at få solgt kundernes boliger. Faktisk så godt, at Estate Kjeld Faaborg – Gråsten er nummer 1. Tre gange.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum