Center for Sundt Liv og Trivsel vil undersøge børn og unges drikkevaner
14.10.2024 07:00:00 CEST | Center for Sundt Liv og Trivsel | Pressemeddelelse
Kortlægning skal vise, hvad børn og unge drikker til hverdag, og om alle har lige nem adgang til at slukke tørsten i vand. Erfaringer fra udlandet tyder på, at det kan fremme sundheden.

I dag sender Center for Sundt Liv og Trivsel og Epinion en stor, landsdækkende undersøgelse ud, der skal afdække børn og unges drikkevaner.
Undersøgelsen ser på, hvad 3.000 børn og unge i alderen 3-20 år drikker, herunder vand, mælk, juice, saftevand, sodavand og energidrikke. Den skal også vise, om alle har nem adgang til vandposter i skoler, klubber og fritidsaktiviteter.
”Vi vil gerne være med til at skabe sunde rammer for børn og unge,” siger centrets direktør, Morten Grønbæk. ”Det kan blandt andet handle om at fremme sunde vaner, så de oftere drikker vand frem for søde drikke. Det kan være et vigtigt skridt mod at sikre en sund vægtudvikling blandt børn og unge,” siger han.
’Kun Vand’
Undersøgelsen er en del af Center for Sundt Liv og Trivsels langsigtede initiativ ‘Kun Vand’, der skal øge adgangen til gratis drikkevand for at reducere forbruget af søde drikke.
”Vores mål er at gøre vand til det naturlige og lette valg for børn og unge. Derfor undersøger vi, om der er vandposter på skoler, i klubber og på fritidsarenaer, og om vandet er let tilgængeligt,” siger chefkonsulent Lene Winther Ringgaard fra Center for Sundt Liv og Trivsel og projektleder på ‘Kun Vand’.
Mange tænker nok, at alle børn har adgang til vand alle steder, men det er ikke sikkert, at børnene drikker det, fortæller Lene Winther Ringgaard.
”Måske kan man ikke få en drikkedunk ind under hanen, måske er vandet ikke koldt, eller måske er det en barriere, hvis man skal ud på toilettet for at få vand. Det skal være nemt at få fat i koldt og frisk vand – uanset om du er i skole, til sport eller nede i klubben,” forklarer hun.
Baggrund for undersøgelsen
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har 14 procent af danske børn i alderen 6-7 år overvægt, mens tallet stiger til 19 procent for unge i alderen 14-15 år. Flere studier har vist, at søde drikke øger risikoen for overvægt.
Internationale studier peger dog på, at øget indtag af vand kan være med til at sænke forbruget af søde drikke.
’Kun vand’ bygger blandt andet på udenlandske erfaringer fra lignende initiativer. Det gælder for eksempel water only schools-programmerne i England og New Zealand.
Initiativet vil forhåbentligt vise, om det herhjemme kan være med til at vende vægtudviklingen.
[Faktabokse:]
Gælder også light-produkter
”Søde drikke” omfatter både sukker- og kunstigt sødede drikke, som sodavand, saftevand, iste, energidrikke og sportsdrikke.
------------
De officielle anbefalinger
- Sluk tørsten i vand
Søde drikke – også lightprodukter:
- Børn under 4 år:
Ingen søde drikke
- Børn på 4-6 år:
Højst 250 ml om ugen.
- Børn på 7-9 år:
Højst 330 ml ugen.
- Større børn og voksne:
Højst 500 ml om ugen.
Kilde: Fødevarestyrelsen [Sluk tørsten i vand - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)]
-----------
Center for Sundt Liv og Trivsels kortlægning
- Omfatter 3.000 børn og unge (3-20-årige)
- Repræsentativt udvalgt i hele landet
- Gennemføres af Epinion, oktober-november 2024
Det skal undersøgelsen svare på:
- Hvor meget og hvad drikker børn og unge?
- Hvor drikker børn og unge de forskellige drikkevarer?
- Hvor er der vandposter?
- Er der adgang til søde drikke, der hvor børn og unge færdes?
Kontakter
Jens Kristian DreyerPressekonsulentCenter for Sundt Liv og Trivsel
Tlf:+4554344144jdr@cslt.dkOm Center for Sundt Liv og Trivsel
Center for Sundt Liv og Trivsel er dedikeret til at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge gennem forskningsbaserede tiltag. Vores mål er at sikre, at alle børn, uanset baggrund, kan opnå en sund vægt og god trivsel. Vi arbejder på at skabe sunde rammer og tilbud til børn og unge sammen med kommuner og andre aktører, fremme en positiv kropskultur og finde svar på årsagerne til stigende høj vægt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Center for Sundt Liv og Trivsel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Sundt Liv og Trivsel
Fem kommuner tester nyt sundhedstiltag: Vand skal være det nemme valg23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire børn og unge i Danmark drikker flere søde drikke end anbefalet. Samtidig mangler mange adgang til koldt drikkevand i deres hverdag – på skoler, i klubber og i idrætsfaciliteter. Det kan have stor betydning for de valg, børn og unge træffer i løbet af dagen.
Lokale løsninger skal styrke børn og unges sundhed og trivsel – erfaringer skal bruges nationalt3.2.2026 11:56:12 CET | Pressemeddelelse
Center for Sundt Liv og Trivsel investerer 22 millioner kroner i partnerskab med Faaborg-Midtfyn Kommune om at styrke børn og unges sundhed og trivsel. Ambitionen er, at viden og erfaringer siden kan bruges af andre kommuner.
To nye bestyrelsesmedlemmer skal styrke arbejdet for sundhed og trivsel blandt børn og unge21.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og Fødevarestyrelsen udpeger nye medlemmer til bestyrelsen for Center for Sundt Liv og Trivsel
Annegrete Juul bliver ny direktør for Center for Sundt Liv og Trivsel30.9.2025 12:47:37 CEST | Pressemeddelelse
"Markant og erfaren topleder" skal lede centrets arbejde med at forene forskning og praksis til gavn for børns sundhed og trivsel.
Nyt samarbejde skal få flere børn og unge til at vælge vand frem for søde drikke1.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal bytte de usunde drikkevarer ud med vand. Det er formålet med et nyt samarbejde mellem ni organisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum