Kommunerne holder skatten i ro i 2025
11.10.2024 14:38:14 CEST | KL | Pressemeddelelse
Efter en vanskelig budgetproces har alle kommuner nu vedtaget deres budget for 2025. De foreløbige tal tyder på, at kommunernes budgetter ender meget tæt på de aftalte rammer.
Alle kommuner har nu vedtaget deres budgetter for 2025. En foreløbig opgørelse fra KL viser, at kommunerne samlet set holder skatten i ro.
”Kommunerne skal have stor ros for håndteringen af skatten i år. Efter flere år, hvor det har været utrolig svært at holde skatten i ro, har det kommunale sammenhold i år gjort det muligt, at de kommuner, der har haft brug for det, har kunnet sætte skatten op, fordi andre kommuner har sat skatten tilsvarende ned,” siger KL’s formand Martin Damm.
Kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter forventes at lande meget tæt på den aftalte ramme med regeringen.
”Årets budgetlægning har været voldsomt udfordret. Forskellige ting har gjort, at kommunerne i år har oplevet ekstraordinære store forskydninger i økonomien. Derfor har det ikke har været nogen nem øvelse at lande budgetterne inden for den aftalte ramme med regeringen. Men trods de mange ubekendte forventer vi at lande meget tæt på målstregen, og det kan vi godt klappe os selv på skulderen over,” siger Martin Damm.
Med økonomiaftalen fik kommunerne 3,2 mia. kr. ekstra til velfærd.
”Økonomiaftalen for 2025 markerede et sporskifte i velfærden, hvor vi sammen med regeringen kan begynde at styrke og udvikle velfærden. Det ser vi nu omsat i næste års budgetter, hvor kommunerne bruger omkring 3 mia. kr. mere på at skabe de bedst mulige rammer omkring vores hverdag. Det betyder ikke, at alle kommuner kommer til at kunne løse alting, men vi har slået ind på den vej, der handler om at løfte velfærden, og dén vej skal vi fortsætte ad,” siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum