Emirates har 65 Airbus A350'ere på vej: Nu gøres piloter og kabinepersonale klar
14.10.2024 10:22:37 CEST | Emirates | Pressemeddelelse
Luftfartsselskabets investering på næsten 330 millioner kroner i flysimulatorer og andet træningsudstyr er en milepæl inden for træning af piloter

I god tid før 65 nye Airbus A350-fly tilføjes til flåden har Emirates investeret næsten 330 millioner kroner (48 millioner USD) i avanceret udstyr og systemer, der skal understøtte træningen af både piloter og kabinepersonale den kommende tid.
Investeringen omfatter blandt andet tre fuldskala flysimulatorer, der er integreret med et innovativt pilotsupportsystem (PSS), en fast base-træningsenhed plus mulighed for at træne evakuering fra kabinen – altsammen for at sikre den højeste standard for træning af besætningen.
PSS-systemet, der er en verdensnyhed, er udviklet internt hos Emirates selv for at gøre træningsoplevelsen ekstra realistisk. Under briefingen kan kursisterne øve en interaktiv opsætning af cockpittet, hvor de blandt andet kan udarbejde en flyveplan i et fuldstændig virkelighedstro miljø. Opsætningen kan genskabes, når kursisterne går ind i simulatoren for at fortsætte deres træning. PSS’ debrief-funktion optager træningen og giver instruktøren mulighed for at evaluere besætningens præstationer og illustrere ved at afspille vigtige momenter i træningen.
Flyselskabets første A350 fuldskala simulator er certificeret på niveau D af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), det er den højeste certificering for denne type simulatorer.
Emirates har i alt bestilt tre fuldskala simulatorer til træning i håndtering af luftfartsselskabets A350-flåde. Simulator nummer to er i øjeblikket i sin godkendelsesfase og forventes at få EASA-certificering i november.
Til dato har Emirates trænet næsten 30 piloter og 820 kabinebesætningsmedlemmer. Ved udgangen af november vil over 50 piloter have afsluttet deres træning på A350 fuldskala simulatorer, inden flyet tages i brug.
Fremtidens flåde
I den kommende tid får Emirates leveret 65 A350’ere samt 205 777X. De nye fly skal understøtte luftfartsselskabets ekspansionsplaner og give fleksibilitet til at lancere nye ruter og forbedre servicen på de eksisterende ruter Emirates' netværk.
Nyt, moderne træningscenter
Emirates er klar til at åbne sit nye, avancerede pilottræningscenter senere på året. Centret, som er på 5.884 kvadratmeter, kan rumme seks fuldskala simulatorpladser til A350 og Boeing 777X. Når det nye center er på plads, vil Emirates’ piloter kunne finpudse deres færdigheder i 17 fuldskala simulatorer, der samletset kan levere over 130.000 træningstimer om året.


Om Emirates
Emirates flyver alle ugens dage mellem Københavns Lufthav og Emirates' hub i Dubai, UAE. Ruten betjenes pt med en Boeing 777-300ER, men fra 1. januar 2025 vender Emirates' ikoniske A380'er tilbage til ruten efter næsten fem års fravær.
Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets, Boeing 777 og Airbus A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder i hele luftfartsselskabets flåde. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.
Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder:
At reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.

Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkFølg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates har genetableret 96 % af sit globale rutenet5.5.2026 13:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Luftfartsselskabet flyver nu til 137 destinationer i 72 lande med mere end 1.300 ugentlige afgange.
Første Emirates’ A380 med Starlink wi-fi ombord30.4.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er første gang, teknologien bliver installeret i denne flytype, og det betyder, at passagerer nu kan nyde mere end 2 Gbps i samlet båndbredde ombord på flyet.
Kæmpe biodigester hos Emirates Flight Catering skal nedbringe CO₂-udledning med 2.000 ton om året6.2.2026 11:49:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt specialbygget system er et yderligere skridt i EKFC’s indsats for at holde madaffald væk fra deponi.
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum