Eleanor Shanley optages i folkemusikkens Hall of Fame
11.10.2024 12:53:53 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Endnu et internationalt navn bliver en del af folkemusikkens Hall of Fame: Den irske sangerinde Eleanor Shanley, som har et stort publikum herhjemme.

Folkemusikkens Hall of Fame, som blev etableret i 2021, offentliggør nu endnu en kunstner. Irske Eleanor Shanley bliver den fjerde musiker og sangskriver i Hall of Fame. De tre øvrige udpegede kunstnere, som har modtaget hæderen, er Povl Dissing (2021), Niels Hausgaard (2022) og irske Finbar Furey (2023).
“I mange årtier har Eleanor Shanley begejstret publikum over det meste af Europa. Tønder Festival og mange danske spillesteder har ofte haft glæde af hendes smukke og krystalklare stemme. Eleanor Shanley er en fornem ambassadør for den stærke irske musiktradition, og vi glæder os over, at netop hun tilføjes folkemusikkens Hall of Fame i Tønder,” siger Poul-Henrik Jensen fra Tønder Festival Fonds bestyrelse.
Fejring, Hall of Fame, lørdag 16. november 2024, Hagge's Musik Pub, Tønder.
Dørene åbner kl. 19:30.
Der sættes et stærkt begrænset antal billetter til salg via: https://v2.billetten.dk/index/chooseprice/showid/361531/type/1
Billetpris 100 kr. + gebyr.
På scenen vil være Helene Blum & Harald Haugaard, Cathy Jordan og Eleanor Shanley.
Om Eleanor Shanley
Eleanor Shanley er en af Irlands store stemmer. Hun har besøgt Tønder Festival og Tønder utallige gange. Eleanor Shanley har som sangerinde markeret sig stærkt med sit personlige bud på fortolkning af den store irske folkemusiktradition. Og hun er ikke mindst kendt for sit medlemskab af den legendariske gruppe De Dannan, som hun turnerede med i 1990’erne.
Eleanor Shanley har arbejdet sammen med navne som Sharon Shannon, Donal Lunny, U2 og The Dubliners. Værd at nævne er samarbejdet med Ronnie Drew fra The Dubliners. De indspillede to album sammen, "A Couple More Years" og "El Amor De Mi Vida". Seneste album fra Eleanor Shanley er “Cancion De Amor” sammen med den klassiske guitarist John Feeley. De to turnerer i øvrigt i Danmark i 2025.
Om Hall of Fame
Initiativet til folkemusikkens Hall of Fame blev taget af Tønder Festival Fond og etableret i juni 2021. Formålet er at skabe et forum, som hædrer udvalgte og fremtrædende kunstnere inden for dansk og international folk- og rootsmusik. På sigt bliver Hall of Fame en del af et kommende center for folkemusik i Tønder.
Kunstværk i træ
En del af hæderen er et kunstværk i prosa og træ skabt af forfatter og kunstner Sanne Flyvbjerg og billedkunstner og formgiver Søren Assenholt. Værket vil bestå af en buste i træ samt en lyrisk fortælling. Kunstnerparret har i en årrække haft et samarbejde med Tønder Festival.
Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025
www.facebook.com/tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg: www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Partoutbilletter er udsolgt til Tønder Festival10.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partoutbilletter til Tønder Festival 2026 er væk efter et historisk godt billetsalg.
Tønder Festival giver publikum en sidste gave: Fire intimkoncerter med fem publikumsfavoritter.7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach, Signe Svendsen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen indvier festivalens nye intimscene.
Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er forlængst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.
Tønder Festival uddeler midler til almennyttige formål21.5.2026 13:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival Forening åbner nu for årets uddeling af midler til almennyttige og almenvelgørende aktiviteter, i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum