Hedensted Kommune

Kommuner omkring Horsens Fjord inviterer borgerne til samarbejde om en levende fjord

11.10.2024 12:54:47 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse

Del

De syv kommuner i Havsamarbejdet i Østjylland sætter i øjeblikket fokus på en ny fælles havstrategi. Odder, Horsens og Hedensted Kommuner inviterer derfor borgere, virksomheder og organisationer til temamøde om Horsens Fjord, der er en del af havsamarbejdets farvande. På temamødet som foregår på Hedensted Rådhus den 23. oktober, vil der være udstillinger og rig mulighed for dialog om fjordens fremtid.

Søanemoner, fisk og masser af liv - det skal der være meget mere af fremover i Horsens Fjord. Nu inviterer kommunerne omkring fjorden borgere til samarbejde om, hvordan det skal ske.
Søanemoner, fisk og masser af liv - det skal der være meget mere af fremover i Horsens Fjord. Nu inviterer kommunerne omkring fjorden borgere til samarbejde om, hvordan det skal ske.

Kom og del viden, erfaringer og meninger. Måske lever du ved fjorden, måske sejler du på den. Måske er du lystfisker eller noget helt fjerde. Uanset hvad er alle input velkomne på mødet.  

Så hvis du elsker havet og ønsker et sundt og levende hav for kommende generationer, er det nu, du skal på banen. Og særligt hvis du interesserer dig for Horsens Fjord.

På temamødet kan du give din mening og din viden til kende og på den måde bidrage konkret til, at Horsens Fjord udvikler sig i en bæredygtig retning i de kommende år.

Hedensted-borgmester Ole Vind forklarer:

-Havet i Østjylland og Horsens Fjord er et anliggende for os alle – ikke blot kommunerne, men også vores erhvervsliv og borgere. Derfor har vi brug for alle de erfaringer, oplevelser og viden, der er på området, så vi kan samarbejde meningsfuldt om et bedre havmiljø – både lokalt i Horsens Fjord og i hele Østjylland.

Netop den lokale viden er vigtig for at kunne lave – og implementere en optimal strategi. Det fortæller Horsens-borgmester Peter Sørensen:

-Horsens Fjord er et stort aktiv for rigtig mange borgere, for Horsens by og for vores evne til fx at tiltrække nye borgere og turister til hele området. Vi har et fælles ansvar for fjordens nuværende tilstand, som langt fra er optimal – og derfor skal vi have alle gode lokale idéer og initiativer på banen – så jeg håber, mange vil lægge vejen forbi Hedensted Rådhus. 

Odder-borgmester Lone Jakobi uddyber:

-I havsamarbejdet har vi en fælles vision om et rigt hav med store oplevelser – og der er allerede mange gode kræfter og frivillige, der gør en kæmpe indsats. Den vil vi gerne bygge oven på sammen, så lad os få alle gode idéer på bordet, så vi sammen kan gøre en forskel for Horsens Fjord. 

Program for temamødet på Hedensted Rådhus: 

  • 18.00 – Velkommen v. Ole Vind, borgmester i Hedensted Kommune
  • 18.05 – Præsentation af havstrategien v. Torben Tran Ankjær, Havmiljøkoordinator i Havsamarbejdet i Østjylland
  • 18.30 – De tre borgmestre Lone Jakobi, Odder, Peter Sørensen, Horsens og Ole Vind, Hedensted giver deres syn på havstrategien og vejen frem.
  • 18.55 - Fagligt indlæg om fjorden og eksempler på lokale frivillige
  • 19.25 - Åben diskussion af strategien samt mulighed for at besøge en stand om havmiljøet 
  • 19.55 - Afrunding og opsamling ved borgmester Ole Vind

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Danmarks største ”strandmøbel” får millionstøtte fra Nordea-fonden12.11.2026 08:17:08 CET | Pressemeddelelse

Pynten i Juelsminde skal være et levende centrum for friluftsliv, fællesskaber og undervisning samt et trækplaster for turister og naturelskere. Den ambition får nu øget luft under vingerne. 11,9 mio. kr. fra Nordea-fonden gør det muligt at tilføje en række ekstra oplevelseselementer og kvalitetsinventar til den karakteristiske træbygning, som vil blive opført på Storstranden i Juelsminde til næste år.

Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse

Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.

For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse

Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.

Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye