DearBaby ApS

Moonboon går ind i udlejning sammen med DearBaby for at styrke den cirkulære økonomi i babysegmentet

Del

Moonboon, der er Danmarks mest kendte producent af slyngevugger, indgår nu samarbejde med DearBaby omkring udlejningen af deres high-end produkter. DearBaby er kendt for deres deleøkonomiske legetøjskoncept og allerede har etableret sig som en pålidelig partner inden for cirkulær økonom ser frem til at kunne udvide sortimentet med Moonboon. 

Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet

Samarbejdet mellem Moonboon og DearBaby markerer et vigtigt skridt i retning af at fremme den cirkulære økonomi inden for babysegmentet.

At være bedst i sin kategori kræver fokus

DearBabys mission er at være småbørnsforældres foretrukne partner på udvalgte kvalitetsprodukter til børn i alderen 0-4 år. I den periode af barnets liv, hvor udviklingen sker hurtigst giver det god mening for mange at leje og levere tilbage, fordi behovet hele tiden ændrer sig. Der er både brug for udviklende legetøj og god søvn i den første tid med et barn. DearBaby har gjort det til sin mission at finde de bedste produkter og omfordele dem til forældrene. 

"Hos Moonboon ønsker vi at styrke cirkulær økonomi og værne om miljøet på enhver måde, vi kan. Derfor er DearBaby er en oplagt partner for Moonboon til udlejning i det danske marked, hvor vi hidtil har drevet egen udlejning med stor succes. DearBaby er etableret indenfor udlejning og opererer med høje standarder i deres sortiment og service. Med DearBaby som partner kan Moonboon fokusere på det, vi er bedst til, nemlig at designe produkter og services, der giver bedre søvn til babyer og småbørn" siger Jacob Vesterled, COO, Moonboon.

Styrkelse af den cirkulære økonomi

Samarbejdet er en del af Moonboons mission om at skabe en grønnere fremtid for kommende generationer. Ved at tilbyde udlejningsmuligheder kan Moonboon forlænge levetiden på deres produkter og bidrage til en mere ansvarlig forbrugskultur. 

DearBaby er førende i udlejning af kvalitetslegetøj til småbørn, og her passer udlejning af Moonboons kvalitetsprodukter perfekt ind i segmentet for småbørnsfamilier. 

"Vores mission har altid været at værne om den første tid med en lille ny. Vi forkæler babyer og børn med kvalitetslegetøj, som bidrager positivt til deres udvikling, og nu kan vi yderligere bidrage til bedre søvn. Udover kærlighed og omsorg er søvn og leg de vigtigste grundsten i barnets udvikling. Vi er stolte over at kunne levere begge dele, samtidig med at vi skåner miljøet ved at minimere overforbrug" udtaler Dorthe Klitgaard Thomsen, CEO hos DearBaby

Fremtiden for babyudstyr

Med dette samarbejde sætter Moonboon og DearBaby en ny standard for, hvordan forældre kan tænke bæredygtigt, når de vælger produkter til deres børn. Udlejning gør det muligt for familier at få adgang til højkvalitetsprodukter uden at skulle bekymre sig om opbevaring og videresalg, når deres behov ændrer sig.

Fra primo oktober 2024 vil forældre kunne leje Moonboon-produkter på månedsbasis gennem DearBaby's platform. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Download
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Download
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Download
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Moonboon indgår partnerskab med DearBaby for at fremme cirkulær økonomi i babysegmentet
Download

Om DearBaby

DearBaby blev grundlagt i 2020 af Dorthe Klitgaard Thomsen fra Aalborg, en passioneret mor og iværksætter med en vision om at gøre det nemmere for småbørnsforældre at finde legetøj, der passer til deres barns udviklingsstadie – samtidig med at mindske overforbrug. Dorthe ønskede at skabe en forretningsmodel, hvor forældre både kunne få viden om deres barns udvikling og adgang til legetøj, der aktivt støtter barnets læring og vækst.

Som mor til to drenge, Elton og Hugo, oplevede Dorthe hurtigt, hvordan legetøj fyldte meget i hverdagen. Hun fandt dog også ud af, at meget af det legetøj, hun købte, hurtigt blev overflødigt, da drengene hurtigt voksede fra det og kastede sig over nye udfordringer.

“Jeg opdagede, at legetøjet kun var interessant i kort tid, før det blev glemt. Det betød, at jeg hele tiden var på udkig efter nyt legetøj, mens det gamle hobede sig op.”

Denne personlige erfaring førte til idéen om legetøj på abonnement. For Dorthe handlede det om at give forældre en smartere løsning, hvor de undgår at samle bunker af ubrugt legetøj og i stedet får noget, der matcher deres barns behov i takt med dets udvikling. Legetøj kan være inspirerende, men små børn mister hurtigt interessen, og som nybagt forælder kan det være svært at navigere i junglen af muligheder og finde de rigtige valg.

DearBaby var blandt de nominerede til E-handelsprisen 2024 for bedste abonnementsløsning

https://dearbaby.dk/

Om Moonboom

I 2019 startede Marie – mor til to fra København – Moonboon sammen med sin mand, Adam. Efter hun havde født sin første søn, indså Marie hurtigt, at søvn var afgørende for hende for at være den mor, hun ønskede at være, men hun fik simpelthen ikke nok af det. Der var ingen nem løsning på, hvordan man fik god søvn, og hvad der havde fungeret for hendes venner og familie, fungerede ikke for hende og hendes søn.

"Siden jeg grundlagde Moonboon, har min mission altid været at hjælpe enhver familie med at have den samme mulighed, som jeg havde, for at være den lykkeligste og bedste udgave af sig selv. At få mere og bedre søvn var det første skridt i den retning, hvilket gjorde mig mere veludhvilet og i stand til fuldt ud at nyde hvert øjeblik med min søn. Jeg håber, at vores produkter kan hjælpe dig med at få den samme oplevelse!".

På kun 3 år har virksomheden solgt produkter i hele verden, og tæller mere end 20 ansatte.

https://moonboon.dk/

Følg pressemeddelelser fra DearBaby ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DearBaby ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye