Skal du ud og rejse i efterårsferien? Pas på ubudne gæster i kufferten!
Eksotiske plantesygdomme og ødelæggende insekter kan gemme sig i frø, frugt, grønt og planter. Efterårsrejsende danskere, der rejser fra Billund Lufthavn, har derfor fredag den 11. oktober kunne få en badeboldt eller et kuffertbælte samt et godt råd af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til, hvordan man sikrer sig mod at få ubudne med hjem i kufferten, når turen går hjemad igen.

Mere end 200 alvorlige plantesygdomme og skadelige insekter figurerer på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens liste over såkaldte ’karantæneskadegørere’. Karantæneskadegørere er betegnelsen for skadelige plantesygdomme og biller, som kan sprede sig, hvis man eksempelvis rejser sydpå og bliver fristet til at tage en eksotisk plante med hjem til Danmark. Bringer man en skadelig bille med til landet, vil den kunne gøre uoprettelig skade på dansk natur og planteproduktion.
”Vi har set store ødelæggelser i andre lande, når en karantæneskadegører er kommet inden for landets grænser. Som rejsende er man selv ansvarlig for at sikre, at man ikke bringer plantesygdomme eller ødelæggende insekter med sig hjem fra ferien. Vores bedste råd til de rejsende er derfor, at man helt undlader at tage planter og frø med hjem fra ferien. Det er den nemmeste måde at undgå, at kritiske plantesygdomme og uønskede kryb kommer til Danmark. Det gælder især, hvis man rejser uden for EU”, siger enhedschef i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontor for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær.
Hvis man alligevel ønsker at tage blomster eller frø, frugt, grønt og planter med hjem fra lande uden for EU, skal man altid huske at få et officielt plantesundhedscertifikat. Det er nemlig et lovkrav og en bedre garanti for, at det, man tager med hjem i kufferten, ikke indeholder potentielt ødelæggende insekter eller plantesygdomme.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens besøg i Billund lufthavn er et led i en international oplysningskampagne (#PlantHealth4Life), der har til formål at forhindre skadelige plantesygdomme og insekter i at brede sig. #PlantHealth4Life er en flerårig kampagne, der er udviklet på anmodning af EU-Kommissionen. I år omfatter kampagnen 21 EU-lande.
Som rejsende kan man altid tjekke reglerne på www.borger.dk ved at søge på ’rejse’ og på www.Plantesundhed.dk, hvor det også er muligt at anmelde hvis man har mistanke om fund af alvorlige karantæneskadegørere.
Eksempler på karantæneskadegørere
Plantebakterien Xylella fastidiosa
Der er store områder i Italien, hvor karantæneskadegøren og bakterien Xylella fastidiosa har angrebet plantager med oliventræer, der er ved at blive destrueret. Bakterien medfører både omfattende skader på naturen, men også enorme økonomiske konsekvenser for italienske olivenavlere. Samme bakterie har også angrebet mandeltræer på Mallorca. Xylella er ikke kræsen, og mange danske planter er i risikogruppen for at få plantesygdommen – f.eks. vin, valnød, Rosmarin, blomme, eg, kirsebær. Xylella kan ikke ses med det blotte øje.
Frugtfluer
I EU er der fundet frugtfluer, som kan ødelægge frugtproduktionen og som kan være vanskelige at komme af med. De kan blive indført med frugt, som rejsende tager med hjem fra ferien. Fluerne kan gemme sig i f.eks. mangoer. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen anbefaler derfor, at man ikke tager frugt med hjem fra ferien, men nøjes med at nyde den på ferien.
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
Fiskerikontrollen afslører ulovligt fangst af mere end 60 ål og torsk i Hornbæk Havn17.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årvågen borger hjalp fiskerikontrollen med at få sat en stopper for ulovligt fiskeri i Hornbæk Havn. Fiskerikontrollen fandt ulovlig fangst af 22 store levende ål og 43 torsk, der var gemt i en jolle i havnen.
Ålekontrol langs Langeland og ved Reersø Havn afslørede ulovligt fiskeri10.11.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nattekontrol af ålefiskeriet resulterede i konfiskation af 14 ulovlige fiskeredskaber, da fiskerikontrollen var på kontrol langs Langeland og i bæltet ud for Reersø Havn i Nordvestsjælland.
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord29.10.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord, hvor en eller flere fiskere, havde udsat åleruser ulovligt i vandet. Fangsten i ruserne blev straks genudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum