Classic Car House

Efterårssjov med skattejagt, kreative aktiviteter, utrolige bilhistorier og motorstart med de vildeste biler. Kom og oplev efterårsferien i Classic Car House.

Del
Et sjældent eksemplar af Mercedes 300SL Gulwing med de sjove døre
Et sjældent eksemplar af Mercedes 300SL Gulwing med de sjove døre

Når efteråret spreder sig over Lyngby, og kalenderen viser uge 42, inviterer Classic Car House hele familien til efterårssjov i Nordens største destination for klassiske biler. Her kan opleves 300 smukke klassiske biler, hver med deres egen unikke historie og klar til at blive udforsket af nysgerrige feriebørn og deres familier.

"Det er altid en stor fornøjelse, når børnene kigger forbi Classic Car House," siger Dorthe Arvin, Head of Communication og fortsætter: Klassiske biler er en verden, de fleste børn ikke kender til, og derfor er det også fantastisk at se, hvordan museet og det store bilhotel virkelig kan vække deres interesse, så de går herfra med oplevelser, der både har fascineret og overrasket dem”.

Efterårsferien bliver en uge fyldt med skattejagt, leg og vilde biler

Skattejagt for børnene
Tøjdyrene har gemt sig i deres yndlingsbiler. Men hvilke biler er det? Alle der løser skattejagten vinder en præmie.

Kreativitet i krea-rummet
Slip kreativiteten løs i det hyggelige krea-rum. Her kan børnene bygge deres egne LEGO-biler, tegne fantasifulde efterårsbiler eller bare tage en pause med en sjov film.

Dagens bilhistorier
Hør dragende fortællinger og sjove fun facts kl. 11.00, 12.00 og 13.00.

Motorstart
Alle hverdage kl. 13.00 starter vi motoren på nogle af de vildeste klassiske biler.

Automobilværkstedet anno 1936
Oplev hvordan et værksted så ud for knap 90 år siden. At træde ind i automobilværkstedet er som at træde ind i en historisk tidslomme.

Bilens utrolige rejse
50 meter sjov og lærerigt indblik der starter fra den første dampmaskine til nutidens moderne biler.

Guidede rundvisninger
Oplev de 300 klassikere på egen hånd eller book en rundvisning, og få dragende fortællinger og hemmelige anekdoter med hjem. Rundvisningen koster 70 kr. og skal bookes på forhånd.

Classic Car House der åbnede i 2023 ligger i Lyngby, blot 20 minutter fra København, og byder på oplevelser for hele familien i en atmosfære, som kombinerer bilkultur og tilhørende kulturarv med  kulturelle oplevelser.

Kontakter

Billeder

Den første motor satte gang i det store kapløb - hvem fandt på den første bil?
Den første motor satte gang i det store kapløb - hvem fandt på den første bil?
Download
Gocart bane i Classic House
Gocart bane i Classic House
Download
Værksted anno 1936
Værksted anno 1936
Download
Flyvende 2CV - noget for hele familien
Flyvende 2CV - noget for hele familien
Download
Skattejagt for børn med præmier
Skattejagt for børn med præmier
Download
Sæt dig godt til rette og start bilen
Sæt dig godt til rette og start bilen
Download

Om Classic Car House

Classic Car House er en del af K.W. Bruun & Co, en dansk familiefondsejet koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte sine første biler. K.W. Bruun var en pioner inden for bilindustrien og havde et unikt forretningstække, der skabte et solidt fundament for den virksomhed, der i dag ledes af 4. generation af Bruun-familien; Maria Bruun-Lander.

Følg pressemeddelelser fra Classic Car House

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Classic Car House

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye