København og Nuuk indgår venskabsbyaftale
11.10.2024 06:05:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Båndet mellem to af Rigsfællesskabets hovedstæder styrkes nu.

København og Nuuk indgår nu en formel venskabsbyaftale med fokus på samarbejde om bl.a. nærdemokrati, bæredygtig byudvikling, unge, trivsel og sundhed samt effektiv offentlig forvaltning.
”Jeg er glad for, at vores to hovedstæder nu knytter tættere bånd som venskabsbyer. København og Nuuk har meget at lære hinanden, og kan dele viden på en lang række områder, bl.a. om styrket borgerinddragelse, bæredygtig byudvikling, og bedre rammer for kulturel udveksling,” siger overborgmester Lars Weiss, som underskriver aftalen på vegne af København.
De to kommuners fagudvalg har udarbejdet forslag til samarbejdsområder. Forslagene spænder bredt og fokuserer på vidensdeling og fælles udvikling. De konkrete indsatser og fokusområder defineres løbende.
"Det er med stor glæde og forventning, at vi indgår i dette venskabsbysamarbejde med København. Aftalen markerer begyndelsen på et tættere samarbejde, hvor vi sammen kan skabe gensidig værdi, som også vil kunne ses og mærkes af vores borgere. Vi ser frem til et givende samarbejde, der bygger på vores fælles værdier om demokrati, frihed, fællesskab og ligeværd," siger Avaaraq Olsen, borgmester i Grønlands hovedstadskommune, Kommuneqarfik Sermersooq.
Venskabsbyaftalen er sat i verden på initiativ af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation og på baggrund af tæt dialog mellem de to hovedstæder.
Aftalen tilkendegiver desuden, at man ser positivt på muligheden for, at Rigsfællesskabets sidste hovedstad Torshavn Kommune på senere tidspunkt inkluderes i venskabsbysamarbejdet.
FAKTA
- Af aftalen fremgår et ønske om et ligeværdigt og gensidigt værdiskabende samarbejde. Med aftalen kan der udformes og realiseres konkrete samarbejdsinitiativer inden for fire overordnede temaer:
-
- Kultur, nærdemokrati og borgerinddragelse
- Bæredygtighed, klima og byudvikling
- Unge, trivsel og sundhed
- Effektiv offentlig forvaltning
- Venskabsbyaftalen har en varighed på fire år.
Kontakter
- Overborgmester Lars Weiss via pressekonsulent Simon Kærup på tlf. 2492 6298
- Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen via Chef for HR & Kommunikation Rosannguaq Rossen på tlf. +299 367066
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


