7-Eleven Danmark

Overvældende interesse for nyt iværksætterforløb

Del

Det er svært at få en plads på hylderne i dansk detail, og det er formentlig blot én af grundene til, at 7-Eleven har fået flere ansøgere end ventet til deres nye iværksætterforløb. Samtidig er niveauet så højt, at kæden har valgt at tage 50 procent flere af ansøgerne med videre til næste fase.

Kunder i 7-Eleven kan se frem til et ekstra spændende forår med en række spritnye varer i butikkerne. Det er nemlig væltet ind med mange rigtig spændende ansøgninger til kædens nye iværksætter-koncept, Innovation Corner, der giver danske startups lov til at ’låne’ både hylder, kompetencer og erfaring for at få deres virksomhed ud over rampen.


”Uden at sige det endelige antal kan jeg afsløre, at det er over vores forventninger. Især kvalitetsmæssigt, hvilket har betydet, at vi har valgt at tage 30 ansøgere med videre i forløbet i stedet for de planlagte 20 ansøgere. Det er vores første år med Innovation Corner, og set i lyset af at vi ikke har brugt en krone på markedsføring, er det tydeligt, at vi har ramt et hul i markedet med vores koncept,” siger Maria Otto, kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark.


Kravet var ’et nyt produkt inden for fx mad, bageri, snacks, drikkevarer eller en banebrydende ingrediens’, med en bæredygtighedsprofil som en klar fordel. Blandt ansøgerne har der været en klar overvægt af nyskabende drikkevarer samt vegetarisk og vegansk mad. 

Om Innovation Corner

Iværksætteri er en af grundstenene i 7-Elevens forretning, hvor størstedelen af de 175 butikker er drevet af selvstændige franchisetagere. Innovation Corner er et nyt setup, hvor små danske startups inden for fødevarer frem til 30. september har kunnet søge om at komme et skridt tættere på direkte adgang til hylderne i en landsdækkende kæde. 

30 deltagere får fredag 11. oktober besked om, at deres produkter er udvalgt til en smagssession slut oktober. Herefter går de udvalgte videre til en fysisk pitch-runde foran et ekspertpanel. Ambitionen er at få de endelige produkter til test i udvalgte 7-Eleven-butikker i løbet af foråret 2025. Undervejs vil deltagerne blive en del af et mentorforløb med hjælp fra erfarne iværksættere, 7-Elevens egne eksperter og Simmering Copenhagen, der er specialister i at rådgive virksomheder om produktudvikling inden for føde- og drikkevarer.

Kontakter

Om 7-Eleven

  • 7-Elevens købmænd er selvstændige og driver selv deres butikker som franchisetagere. Købmændene på togstationerne er ansat af DSB. 
  • 7-Eleven Danmark drives af Reitan Convenience Danmark.
  • Reitan Convenience Danmark er en del af Reitan Retail, som tilsammen udgøres af bl.a. Rema 1000 Danmark, Rema 1000 Norge og Uno-X Mobility.
  • 7-Eleven er en del af den norske familieejede Reitangruppen, hvis overordnede vision er at blive kendt som det mest værdidrevne selskab. Reitan er til stede i syv lande i Norden og Baltikum og omfatter tre forretningsområder: Reitan Retail, Reitan Ejendomme og Reitan Kapital.

Følg pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

7-Eleven baner vejen for nye iværksættere: ”Brug vores hylder til at kickstarte dit eventyr”6.9.2024 14:22:55 CEST | Pressemeddelelse

OPDATERET UDGAVE: Direkte adgang til hylderne i en landsdækkende kæde og professionel sparring – ja tak! Drømmen for mange iværksættere kommer nu et stort skridt tættere på, når 7-Eleven dette efterår lancerer et nyt setup for nye ideer inden for fødevarer. ”Målet er at give mindre danske iværksættere en solid hånd i ryggen og gøre deres drømme til virkelighed. Vi har gjort det før med bl.a. True Gum, The Protein Kitchen og State, og nu laver vi et større og formelt koncept, så flere får chancen for at blive den næste succeshistorie,” siger kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark, Maria Otto.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye