Over 1250 lynladepladser klar til elbilisternes efterårsferie
10.10.2024 14:31:04 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Efterårsferie er lig med familiebesøg og sommerhusture. Den gode nyhed til de mange nye elbilister er, at det nu er lettere end nogensinde før at finde en lynladeplads langs de danske veje.

Drivkraft Danmark, der repræsenterer langt størstedelen af de danske lade-operatører, har nu 335 åbne lynladestationer gennem det fælles netværk Vi oplader Danmark.
“Det seneste år har vi oplevet en stor stigning i antallet af åbne lynladere over hele Danmark – ikke bare i byerne. Vi taler om lynladere til folk på farten, der ikke kræver abonnement, og hvor du bare kan betale med dit normale betalingskort,” siger Gent Grinvalds, e-mobilitetsansvarlig hos Drivkraft Danmark. “Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om opladning på farten, hverken til hverdag eller når du er på efterårsferie.”
Gent Grinvalds pointerer vigtigheden af at have let adgang til opladning, hvis flere skal vælge elbilen. “Det skal være enkelt og bekvemt at oplade elbilen – også når man er på ferie. Uanset om ferien går til Vesterhavet, Sønderjylland eller Bornholm, så er der altid en åben ladestation, hvor man lynhurtigt kan få strøm på elbilen.”
Vi oplader Danmark har nu 335 åbne lynladestationer med mere end 1250 lynladepladser, hvor der kan tages en pause på farten:
“Vores medlemmer står bag Vi oplader Danmark med et fælles mål om at forbedre oplevelsen for elbilister, hvad enten de er på arbejde eller ferie. Opladning skal være en behagelig pause, hvor man kan strække benene og mange steder også nyde en kop varm kakao eller en god sandwich, mens bilen lader op”, tilføjer Gent Grinvalds.
Denne massive udvidelse af ladeinfrastrukturen sikrer, at Danmark er på vej mod en grønnere fremtid, hvor det er både nemt og bekvemt at køre elektrisk – også når man tager på bilferie i det danske efterår.
Vi oplader Danmark
På det interaktive kort på www.vioplader.dk kan du nemt finde lynladestationer over hele landet – også uden for de større byer. Hver lynladestation har mellem 2 og 16 ladepladser, så flere elbiler kan lade på en gang. Du kan på kortet se, hvor mange ladepladser, der er på hver station.
vioplader.dk drives af Drivkraft Danmark, som repræsenterer den danske ladebranche. Med 335 lynladestationer og mere end 1250 ladepladser sikrer vi lynladning til hele Danmark med det fælles mål at få den grønne omstilling helt ud til danske bilister.
Kontakter
Gent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkBilleder
Links
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Bilvask på villavejen er gift for miljøet23.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frosten er på retur og mange danskere glæder sig nu til en ren bil. Når bilen skal vaskes, er det vigtigt for miljøet, at vi ikke vasker den hjemme på villavejen. En ny undersøgelse fra Drivkraft Danmark viser, at omkring en tredjedel af danske bilejere stadig vasker bilen hjemme, hvilket resulterer i, at over en halv milliard liter urenset vaskevand hvert år ender i naturen!
Ladeoperatører ramt af ny bølge af kabeltyverier4.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
På blot syv dage er mindst 17 ladestationer i Jylland blevet ramt af kabeltyverier, hvor mere end 65 kabler til lynladere er blevet stjålet af ukendte gerningsmænd.
Drivkraft Danmark udvider med endnu en fagekspert på e-mobilitet15.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark udvider sekretariatet med endnu en kapacitet til at understøtte medlemmers omstilling af transporten.
Benzinselskaberne implementerer live-priser i rekordfart – elbilisterne må fortsat vente6.1.2026 10:06:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye krav om større gennemsigtighed på benzin- og dieselmarkedet er nu fuldt implementeret. Men danske elbilister må fortsat navigere i et uigennemskueligt marked præget af dyre abonnementer og manglende konkurrence.
Undgå kø i juleferien: Tjek de mange lynladere med nem kortbetaling og uden abonnement18.12.2025 10:57:00 CET | Pressemeddelelse
Hjem til jul i elbilen? Så er der er risiko for kø ved bestemte ladestandere, især hvis du kører med et all-inclusive abonnement. Men der er oftest masser af muligheder for opladning lige overfor din vante lader - tilmed med nem kortbetaling, lynopladning og god kaffe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






