Danskerne vil gerne give til genbrug, men det skal være nemt, viser undersøgelse fra Røde Kors Genbrug
Organisationen opfordrer til muligheden for, at man kan sortere til genbrug på linje med øvrig husstandssortering

Efterårsferien er højsæson for at rydde op, rydde ud og skille sig af med tøj og ting, man ikke får brugt. Det mærker Røde Kors Genbrug, som særligt i forbindelse med skoleferier og helligdage modtager mange donationer, der kan sælges i organisationens genbrugsbutikker.
Ifølge en undersøgelse fra Røde Kors Genbrug så er det afgørende for forbrugerne, at det er nemt at skille sig af med det, man har besluttet, man kan undvære.
”Helt grundlæggende, på tværs af køn, alder og hvor i landet man bor, ser vi en klar tendens til, at det ikke må være besværligt at komme af med sine ting. Bekvemmelighed er simpelthen en af de primære drivere for, hvor vi afleverer tingene, særligt når det gælder møbler og større genstande”, fortæller chef for Røde Kors Genbrug, Tina Donnerborg, på baggrund af undersøgelsen.
71 % svarer i undersøgelsen, at de giver deres genbrug til Røde Kors, bl.a. fordi der ligger en butik eller tøjcontainer tæt på, hvor de bor, og bekvemmeligheden er afgørende for dem.
Gøre noget godt
Overordnet svarer halvdelen af donorerne i undersøgelsen, at deres førstevalg er at aflevere tøj, møbler og boligartikler til genbrug, når de ikke længere bruger det. Og udover bekvemmelighed er det at kunne hjælpe andre og gøre noget godt for klima og samfund, der driver donationerne.
”Det må bare ikke kræve for meget af dem”, siger Tina Donnerborg, som derfor lægger op til, at borgerne i fremtiden bør kunne sortere til genbrug derhjemme på linje med tekstilaffald.
”En mulighed kunne være at give borgerne to poser: en rød pose til tekstilaffald og en grøn pose til genbrugstøj. Det hele hentes som hidtil af de kommunale affaldsselskaber, som leverer de grønne poser direkte videre til genbrugsaktører, herunder Røde Kors. Så skal vi nok tage den derfra”, siger Tina Donnerborg med henvisning til, at hele 69 % af det tekstilaffald, der indsamles, ifølge Vestforbrænding er i så god stand, at det kunne have været genbrugstøj.
”Det ville gøre det nemt for borgerne at sortere og komme af med de aflagte ting de rigtige steder”.
Ferier og sæsonskift
Tina Donnerborg fortæller, at undersøgelsen viser, at der som udgangspunkt doneres til genbrug 1-2 gange årligt – særligt i forbindelse med sæsonskift, som også falder sammen med ferier og helligdage.
”Disse tidspunkter på året bliver ofte brugt på at rydde ud, og det er selvfølgelig noget, vi kan aflæse direkte hos os, hvilket vi er meget taknemmelige for. Det sikrer Røde Kors’ videre hjælpearbejde både herhjemme og ude i verden. Samtidig kan vi mærke, at det er helt afgørende, at vi er tilgængelige for, at man kan komme af med sine ting, så det forsøger vi hele tiden at optimere. Hvis man fx synes, der mangler en tøjcontainer i ens område, så tag fat i os. På den måde sikrer vi, at mest muligt tøj bliver genbrugt direkte”, siger Tina Donnerborg.
GODE RÅD TIL AT RYDDE UD:
- Find de ting – tøj, accessories, legetøj og andet – der gemmer sig bagerst på hylderne, frem, så de er synlige. Får du dem stadig ikke brugt i løbet af nogle uger, kommer du nok heller ikke til det.
- Hvis du helst vil se, om du kan sælge det selv først, så sæt en tidsramme: Er det ikke solgt inden for fx tre uger, så ryger det til genbrug.
- Genbrug er en nem og bekvem måde at gøre noget godt for andre og støtte en god sag. Klap dig selv på skulderen, hver gang du afleverer.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors sikrede julen for 35 lokale familier. Nu søger de et bestyrelsesmedlem, som vil planlægge Julehjælpen i år10.2.2025 13:02:51 CET | Pressemeddelelse
I Aulum-Haderup har Røde Kors særligt fokus på at hjælpe lokalområdets børnefamilier og søger nu en bestyrelseskollega, der har lyst til at deltage i det arbejde. ”Det giver stor glæde at kunne hjælpe”, siger lokalformand Karen-Marie Madsen
Røde Kors søger bestyrelseskandidater til vigtigt og givende arbejde i Jernløse og Regstrup3.2.2025 10:46:50 CET | Pressemeddelelse
Formand Sonja Sjursen er en ildsjæl, der står for en stor del af Røde Kors’ lokale arbejde i Jernløse. Hun efterlyser bestyrelseskolleger og særligt en kasserer, der ’ved lidt om tal’. ”Det frivillige arbejde giver stor tilfredsstillelse”, som hun siger
Røde Kors og WFP inviterer til arrangement om innovativ finansiering i humanitære og skrøbelige kontekster, 6. februar i FN Byen30.1.2025 10:58:47 CET | Presseinvitation
Anbefalinger til Danmarks kommende udviklingspolitiske strategi: Hvordan fremmer vi en finansiering i humanitære og skrøbelige kontekster, der er mere bæredygtig, lokal og ansvarlig?
Nu bliver det lettere at finde nærmeste vågetjeneste27.1.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
VAAGETJENESTE.DK Fra i dag kan man via en ny hjemmeside hurtigt finde nærmeste vågetjeneste, som kan tilbyde støtte og nærvær for døende i den allersidste tid. Hjemmesiden er lavet i samarbejde mellem Ældre Sagen og Røde Kors, der ønsker at udbrede vågetjenestens tilbud, så ingen behøver dø alene, uanset hvor i landet de bor
Mange udsatte har ikke råd til kriseberedskab15.1.2025 16:50:47 CET | Pressemeddelelse
Alle danskere skal, ifølge myndighederne, opbygge et kriseberedskab, men blandt de mest udsatte borgere er der ofte ikke råd, og tilliden til myndighederne er lav. Det viser en ny undersøgelse af udsatte borgeres syn på kriseberedskab foretaget af Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum