Nominerede til UNICEFs Børnepris offentliggøres
11.10.2024 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
For 10. gang uddeles UNICEFs Børnepris i år, hvor to organisationer og en forening er nomineret for i årets løb at have spillet en særlig rolle for børn i Danmark. Vinderen kåres på Børnenes Dag i FN-Byen den 20. november.

De nominerede kandidater til årets UNICEFs Børnepris, der offentliggøres i dag, er
Festivalen Vilde Vulkaner, Netværket af Ungdomsråd (NAU) og Foreningen Mino Danmark.
De tre nominerede er valgt blandt en række indstillede, og vinderen udpeges i en proces, hvor stemmerne fra den danske offentlighed og juryen bag UNICEFs Børnepris vægtes ligeligt. Frem til den 4. november er alle danskere inviteret til at stemme på deres favorit på UNICEF Danmarks hjemmeside. Blandt de indkomne stemmer trækker UNICEF Danmark lod om 10 UNICEF-muleposer i økologisk bomuld og en UNICEF drikkeflaske.
UNICEFs Børnepris er siden 2015 årligt blevet uddelt til en person, organisation, forening eller virksomhed, der i årets løb har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for børn i Danmark eller internationalt.
Prisen har tidligere været givet til bl.a. DR Ultra Nyt, Børnetelefonen og børneforsker Per Schultz Jørgensen. Sidste års vinder var ’Lær for Livet’, der med hæderen blev anerkendt for arbejdet med at forbedre livet for børn i udsatte positioner.
Prisen bliver uddelt den 20. november på Børnenes Dag i FN Byen; dagen hvor UNICEF Danmark markerer, at Børnekonventionen blev vedtaget i 1989.
DE NOMINEREDE ER:
Netværket af Ungdomsråd
Netværket af Ungdomsråd (NAU) er en tværpolitisk paraplyorganisation for alle kommunale ungdomsråd og -huse. NAU arbejder hver dag for at styrke børn og unges demokratiske deltagelse, inddragelse og medbestemmelse. Det gør de dels ved af at understøtte mange kommunale ungdomsråd og -huse rundt i landet med kurser, videndeling, sparring og inspiration – og dels ved at advokere for mere demokratisk indflydelse til unge over for politiske beslutningstagere i kommunalbestyrelserne og på Christiansborg.
Festivalen Vilde vulkaner
Vilde Vulkaner er Danmarks største børnefestival - og en almennyttig forening. Den første festival blev afholdt i 1995 med deltagelse af ca. 1100 gæster fra SFO’er og har været afholdt hvert år siden den første uge af skolernes sommerferie. Vilde Vulkaner har nu deltagelse af mellem 10.000 – 12.000 børn i alderen 7-14 år fra SFO’er og klubber. Det er et kulturtilbud til børn, hvor de oplever både store navne som Tobias Rahim samt børne bands på scenen.
Foreningen Mino Danmark
Mino Danmark er en interesseorganisation, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse. Minoritetsetniske danskere er marginaliseret i magt- og ansvarspositioner i det danske samfund. Uden repræsentation bliver deres indsigt sjældent inddraget, før beslutninger bliver taget, og deres stemmer bliver sjældent hørt i folketinget, på arbejdspladsen og i medierne. Det skaber ulighed og modarbejder medborgerskabet.
FAKTA OM UNICEFS BØRNEPRIS
Børneprisjuryen består i år af følgende medlemmer:
- Claus Hjortdal, medlem af UNICEF Danmarks bestyrelse
- Emilia Van Hauen, UNICEF Danmark ambassadør
- Karen Hauman, Lær for livet (sidste års vinder af UNICEFs Børnepris)
- Marie-Louise Koch Wegter, Udenrigsministeriet
- Repræsentanter for UNICEFs Nationale Rettighedsråd
- Repræsentant for NAAKUUSA’S MEEQQAT ISUMMERSORFI (UNICEFs rettighedsråd i Grønland)
- Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark
- Line Grove Hermansen, direktør for kommunikation og advocacy i UNICEF Danmark
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Krigshandlinger i Iran har kostet mindst 180 børn livet6.3.2026 08:20:57 CET | Pressemeddelelse
UNICEF er dybt bekymret over de dødelige konsekvenser, den igangværende militære eskalation i Iran har for børn. Omkring 180 børn er ifølge rapporter blevet dræbt, og mange flere er såret.
Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum