Syv nye frøarter opdaget på Madagaskar: Lyder som noget fra Star Trek
Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som fugle eller som lydeffekter fra sci-fi serien Star Trek. Derfor har forskerne opkaldt de nye arter efter syv af seriens mest ikoniske kaptajner.

Hvis du tror, at alle frøer kvækker, tager du fejl. Syv nyopdagede arter fra træfrø-slægten Boophis, der findes i regnskovene på Madagaskar, udsender særlige fuglelignende fløjtelyde i deres kommunikation med andre frøer.
Disse fløjtelyde mindede forskerholdet bag opdagelsen, ledet af professor Miguel Vences fra Technische Universität Braunschweig i Tyskland, om Star Trek, hvor lignende fløjtelyde ofte bruges som lydeffekter.
"Derfor navngav vi frøerne efter Kirk, Picard, Sisko, Janeway, Archer, Burnham og Pike - syv af de mest ikoniske kaptajner fra sci-fi-serien," siger professor Vences.
"Ikke alene lyder disse frøer som lydeffekter fra Star Trek, men for at finde dem, skal man også ’trekke’ en del. Nogle arter findes på steder, der er tilgængelige for turister, men for at finde flere af dem måtte vi gennemføre store ekspeditioner til afsides skovområder og bjergtoppe. Der er en ægte følelse af videnskabelig opdagelse og udforskning her, som vi mener er i ånden af Star Trek," siger lektor Mark D. Scherz fra Naturhistorisk Museum i Danmark ved Københavns Universitet, som er seniorforfatter på studiet.
Fløjter for at overdøve lyden af vand
Frøernes besynderlige kald er kendt som et "reklamekald" - en form for selvpromovering, der ifølge forskerne kan formidle oplysninger om fx en hanfrøs egnethed som partner til hunfrøer. Denne særlige gruppe af frøer lever langs hurtigt strømmende vandløb i de mest bjergrige områder af Madagaskar - en højlydt baggrund, der muligvis forklarer, hvorfor frøerne kalder med så høj en tone.
For fans af Star Trek kan nogle af frøernes kald minde dem om lyde fra den såkaldte "boatswain whistle" og en enhed kaldet "tricorderen". For andre kan de lyde som en fugl eller et insekt.
"Hvis frøerne bare kvækkede som vores velkendte europæiske frøer, ville de måske ikke kunne høres gennem lyden af brusende vand fra floderne. Men deres højfrekvente fløjten skiller sig ud fra støjen," forklarer Dr. Jörn Köhler, senior kurator for hvirveldyrzoologi ved Hessisches Landesmuseum Darmstadt i Tyskland, som spillede en vigtig rolle i analysen af frøernes kald.
"Frøernes udseende har ført til, at de indtil nu er blevet forvekslet med lignende arter, men hver art laver en karakteristisk række af disse højfrekvente fløjt, som har gjort det muligt for os at skelne dem fra hinanden og fra andre frøer," siger han.
Kaldende stemmer stemte også overens med den genetiske analyse, som teamet udførte.
Sårbare over for klimaforandringer
Madagaskar er kendt for sin enorme biodiversitet, og forskningen i dens regnskove fortsætter med at afsløre nye skjulte arter, hvilket gør det til et sandt paradis for bl.a. frøer. For Madagaskar, som omtrent er på størrelse med Frankrig, huser cirka 9% af verdens frøarter.
"Vi har kun ridset overfladen af, hvad Madagaskars regnskove har at byde på. Hver gang vi går ind i skoven, finder vi nye arter, og hvad angår frøer, er der stadig flere hundrede arter, vi endnu ikke har beskrevet," siger professor Andolalao Rakotoarison fra Université d’Itasy i Madagaskar.
I løbet af de sidste ti år har hun og resten af teamet beskrevet omkring 100 nye arter fra øen. Forskerne bag opdagelsen håber, at denne nye viden vil styrke bevarelsesindsatserne i Madagaskars regnskove. Arterne lever ofte tæt på hinanden, men i forskellige højder og i forskellige mikrohabitater. Denne opdeling gør dem særligt sårbare over for ændringer i klimaet eller miljøet.
Derfor opfordrer forskerholdet til større opmærksomhed omkring bevarelsen af Madagaskars biodiversitet for at sikre, at disse unikke arter og deres levesteder bevares for fremtiden. Men de håber også at fortsætte med at udforske for at finde nye arter i skove, hvor ingen videnskabsmand har været før.
Lydfiler med frøernes kald er vedhæftet pressemeddelelsen. Link til mediepakke med flere fotos og lydfiler: http://www.markscherz.com/publicfiles/StarTrekFrogs_MediaPackage.zip
Nøgleord
Kontakter
Mark D. Scherz
Forsker
Natural History Museum of Denmark at the University of Copenhagen
(+45) 42 55 95 88
mark.scherz@gmail.com
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Nyt studie peger på Skagerrak som et slags ”fritidshjem” for den gådefulde grønlandshaj9.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandshajen – verdens længstlevende hvirveldyr – forbindes oftest med kolde arktiske vande. Et nyt internationalt studie ledt af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet viser dog, at Skagerrak sandsynligvis fungerer som opvækstområde for unge grønlandshajer. Studiet peger også på at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum