Forsker finder ”øer” af orden i Three-Body-problemets berømte kaos
Når tre tunge objekter mødes i verdensrummet, påvirker de hinanden med tyngdekraften på måder, der udvikler sig ganske uforudsigeligt. Med ét ord: Kaos. Sådan lyder læresætningen, men nu har en forsker fra Københavns Universitet opdaget, at sådanne møder ofte undgår kaos, og i stedet udvikler sig regelmæssigt, så et af objekterne hurtigt kastes ud af systemet. Den nye viden kan blive afgørende for vores forståelse af tyngdebølger og meget andet i universet.

Det meste populære show på Netflix i øjeblikket er Science Fiction serien Three Body Problem, baseret på en kinesisk bog af samme navn. Den historie rummer et væld af karakterer, tidsaldre og sågar gæster fra det ydre rum, men den altoverskyggende præmis for historien er et stjernesystem, hvor 3 stjerner kredser om hinanden.
Et sådant system med tre objekter, der påvirker hinandens tyngdekraft, har fascineret forskere siden tyngdekraftens fader, Isaac Newton, for første gang beskrev det. Hvor to objekter, der mødes et sted i rummet, har et forudsigeligt forløb, så vil et tredje tungt objekt gøre mødet mellem de tre kaotisk.
”Three-body-problem er et af de mest berømte uløselige problemer i matematikken og den teoretiske fysik. Teorien siger, at når tre objekter mødes, så vil deres interaktion udvikle sig kaotisk, uden regelmæssighed, og samtidigt helt løsrevet sig fra udgangspunktet. Men vores millioner af simulationer viser, at der er huller i det kaos – eller øer af regelmæssighed, som er direkte afhængige af, hvordan de tre objekter er placeret i forhold til hinanden, når de mødes, og den hastighed og vinkel, de gør det ved,” forklarer Alessandro Trani fra Niels Bohr Instituttet.
Han håber, at opdagelsen baner vejen for bedre modeller i astrofysikken, Three Body Problem er nemlig ikke bare en teoretisk udfordring. Tre objekter, der mødes, er noget, der sker hele tiden i universet, og noget, som er afgørende for forskerne at forstå.
”Hvis vi skal forstå bølger af tyngdekraft, som strømmer fra sorte huller og andre tunge objekter i rummet i bevægelse, så er interaktioner mellem sorte huller, der mødes og smelter sammen, helt afgørende. Især når tre af dem mødes, er der store kræfter i spil. Derfor kan vores forståelse af sådanne møder være en nøgle til at forstå fænomener som gravitationsbølger, tyngdekraften selv, og mange andre af universets mysterier helt grundlæggende,” siger forskeren.
En tsunami af simulationer
For at undersøge fænomenet, kodede Trani sit eget software program, Tsunami, der er i stand til at regne på astrologiske objekters bevægelser ud fra den viden, vi har om naturlovene – fx Newtons tyngdekraft og Einsteins relativitetsteori. Dernæst satte han det i gang med at udføre millioner af simulationer af tre objekters møde inden for nogle opsatte rammer.
Udgangspunktet for simulationerne var placeringen af to af objekterne i deres fælles kredsløb – dvs. deres fase i en 360 graders akse. Dertil indgangsvinklen af det tredje objekt – med 90 graders variation.
De millioner simulationer var således spredt ud over de forskellige indstillinger, der var mulige i den opsætning. Og resultaterne kan således tilsammen danne et groft kort over alle tænkelige udfald, som i et kæmpe mønstret tæppe vævet af trådene fra de indledende konfigurationer.
Det er her, øerne af regelmæssighed viser sig.
Farverne repræsenterer det objekt, der før eller siden kastes ud af systemet efter mødet. I de fleste tilfælde er dette objektet med den laveste masse.
”Hvis three-body problemet var ren kaos, ville vi kun se en kaotisk blanding prikker, hvor alle tre udfald smelter sammen uden nogen genkendelig orden. I stedet dukker der regelmæssige "øer" op fra dette kaotiske hav, hvor systemet opfører sig forudsigeligt, hvilket fører til ensartede udfald—og derfor ensartede farver,” forklarer Alessandro Trani.
To skridt frem, et tilbage
Opdagelsen lover store perspektiver for at forstå det ellers umulige fænomen, men i første omgang giver den forskerne en udfordring. Ren kaos ved man nemlig, hvordan man regner på ved hjælp af statistiske regnemetoder, men når det kaos brydes op af regelmæssigheder, bliver det mere kompliceret.
”Når der pludselig er områder i det her kort over mulige udfald, der er bestemt af regelmæssighed, så forstyrrer det beregningerne af statistisk sandsynlighed. Og så bliver forudsigelserne upræcise. Så nu er vores udfordring, at lære, hvordan man blander de statistiske metoder med det, der hedder numeriske beregninger, som giver høj præcision, når systemer opfører sig regelmæssigt,” siger Alessandro Trani.
”Mine resultater har på den måde slået os tilbage til start, men giver samtidigt håb om et helt andet niveau af forståelse på sigt,” siger han.
*
Ekstra info: 4 Body Problem
Alessandro Trani startede under pandemien et sideprojekt, der skulle undersøge fractal universer i Three Body Problemet. Det var her, han kom på ideen om at kortlægge udfald på udkig efter regelmæssigheder.
Det berømte problem kendte han fra sine studier, men fiktionsværkerne – den aktuelle Netflix-serie og romanen bag: “The Three-Body Problem” af Liu Cixin - har han ikke været igennem. Alligevel har han af nysgerrighed sat sig så meget ind i handlingen, at han kan konkludere, at der faktisk er tale om et ”Four-Body-Problem”.
”Der er, som jeg forstår det, tale om et stjernesystem med 3 stjerner og én planet, der jævnligt kastes ud i kaotiske udviklinger. Sådan et system er faktisk bedst defineret som et Four-Body-Problem. Uanset hvordan man definerer det, så er det mest sandsynlige udfald dog, ifølge mine simulationer, at planeten ret hurtigt ville gå til grunde i en af de tre stjerner. Og så det ville det jo ret hurtigt blive et Three-Body-Problem, ” ler forskeren.
Om studiet: forskerne bag
Følgende forskere har bidraget til projektet:
Alessandro Alberto Trani
Niels Bohr International Academy ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Research Center for the Early Universe, University of Tokyo
Okinawa Institute of Science and Technology
Nathan W. C. Leigh
Departamento de Astronomía, Universidad de Concepción, Chile
Department of Astrophysics, American Museum of Natural History, New York
Tjarda C. N. Boekholt
NASA Ames Research Center, USA
Simon Portegies Zwart
Leiden Observatory, Leiden University
Nøgleord
Kontakter
Alessandro Alberto TraniPostdocNiels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Tlf:35328462alessandro.trani@nbi.ku.dkKristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkBilleder

Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Core samples from Greenland's seabed provide first historical overview of plastic pollution21.3.2025 10:52:58 CET | Press release
By coring the seabed at 850 m water depth in Disko Bay off Greenland's west coast, researchers from the University of Copenhagen have obtained the first historical record of plastic pollution in Greenland. The new data suggest a link to local socio-economic development and represent a step towards developing a common method for analyzing and mapping global microplastic pollution.
Kerneboringer i Grønlands havbund giver for første gang et historisk overblik over plastikforurening19.3.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse
Ved bore kerneprøver fra havbunden - i Diskobugten ud fra Grønlands vestkyst - har forskere fra Københavns Universitet opnået den første historiske optegnelse af plastforurening i Grønland. De nye data fra 850 meters dybde tyder på en forbindelse til den socioøkonomiske udvikling lokalt, og er et skridt i retningen af fælles metoder til at analysere og kortlægge global mikroplastforurening.
Popular cooking cheese made with peas yields same taste and texture18.3.2025 08:47:00 CET | Press release
A significant amount of the milk used in a popular cooking cheese can be substituted with plants, all while maintaining its taste and texture. Researchers from the University of Copenhagen have demonstrated this by creating a hybrid version of paneer, a popular South Asian cheese, with twenty-five percent pea protein. The result is a solid step towards more sustainable dairy products with nutritional benefits.
Populær madlavningsost – nu med ærter, men med samme gode smag og tekstur18.3.2025 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Man kan godt erstatte en stor del af mælken i ost med planter og stadig bevare den rigtige smag og tekstur. Det har forskere fra Københavns Universitet nu demonstreret ved at lave en hybrid-udgave af den populære ost paneer med 25 procent ærteprotein. Resultatet er et solidt skridt i retning mod mere bæredygtige mejerivarer med ernæringsmæssige bonusser.
Omfattende genetisk kortlægning kan få stor betydning for behandlingen af metaboliske sygdomme i Grønland14.3.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
I den mest omfattende genetiske undersøgelse af den grønlandske befolkning lavet til dato har forskere fra Danmark og Grønland undersøgt nye dele af genomet, som aldrig tidligere er blevet undersøgt. Studiet kaster nyt lys over grønlændernes genetiske arv og sundhedstilstand og kan fremover hjælpe med at forbedre diagnosticering og behandlingen af genetiske metaboliske sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum