29.000 kassetter på plads under boldbanen
Nu skal Frederiksberg Stadion ikke bare lægge jord til fodbold. Arkil etablerer et stort bassin til regnvand for Frederiksberg Kommune, og dermed fungerer boldbanen snart også som klimasikring.
Petanque-banen er stadig i brug, og der bliver stadig løbetrænet på de den røde bane foran tribunen. Men byens fodboldhold i Københavnsserien har måttet se sig om efter en midlertidig hjemmebane, imens Arkil har indtaget Frederiksberg Stadion.
Stadigt hyppigere og kraftigere nedbør har nemlig tvunget bykommunen til at tænke kreativt. Udfordringen er at finde plads til de store mængder vand i et skybrud, og en del af løsningen er et bassin under hele den 52 meter brede og 110 meter lange boldbane.
Bassinets indmad er kassetter i plast. Målt i antallet af kassetter er der tale om det dobbelte af det hidtil største projekt, som Scanpipe – leverandøren af kassetter – har leveret til. Alligevel er det ikke kapaciteten, der gør dette projekt til noget særligt, for den er ikke meget større end et gennemsnitligt regnvandsbassin i et villakvarter i provinsen.
Det særlige her er kompleksiteten, fortæller Arkils formand Christian Langballe.
”Den største udfordring her har været at placere de næsten 29.000 plastikkassetter over en relativt begrænset periode og under nogle ret trange forhold. Men det har været spændende, for vi har aldrig prøvet noget lignende før,” siger han.
På sort i sommervarmen
Forud for placeringen af kassetterne har Christian og sjakket gravet ud, etableret en sandpude og udrullet fiberdug samt en to mm tyk plastikmembran. Derefter er der placeret et lag store kassetter nederst, et lag mindre kassetter øverst samt monteret sideplader hele vejen rundt på bassinet.
”I den periode var otte mand beskæftiget med at placere kassetter med håndkraft på et sort underlag i de 25-30 grader, vi havde i slutningen af juni. Det var varmt! Men vi var heldige, at vi overhovedet kunne skaffe ekstra folk til opgaven,” siger han.
Det var ikke muligt at køre med maskiner på membranen, så alle kassetterne blev til en start placeret ved siden af det kommende bassin. Herfra var det muligt at løfte kassetterne næsten helt ind på midten af bassinet med to rotationslæssere, så det hårdtarbejdende mandskab kunne begrænse antallet af daglige skridt.
Membranen blev løbende svejset sammen af Scanpipe, og en milepæl blev nået, da bassinet bestod tryktesten.
Stabil var udsolgt
Med det på plads var tiden inde til at reetablere. Det indebærer blandt andet at lægge dræn i laget mellem kassetterne og kunstgræsbanen. Her løb formanden ind i en udfordring, for det viste sig at være umuligt at skaffe de 2.500 kbm bundsikring, der skulle ligge omkring drænene. Grusgravene omkring København kunne ganske enkelt ikke levere.
Løsningen blev at bruge sten i 4-8 mm i stedet. Det er en dyrere løsning, men den lever op til kravspecifikationen om, at materialet kan håndtere det, der svarer til 180 mm regn i timen.
”Heldigvis kunne de levere 4/8-sten fra Roskilde. Ellers skulle vi have haft dem helt fra Svebølle 90 km herfra,” siger Christian.
På trods af diverse udfordringer kører projektet efter tidsplanen. Så hvis ellers vejret arter sig, er der udsigt til, at spillerne kan vende hjem i begyndelsen af november, når Vintersport har lagt sidste hånd på den nyrenoverede kunstgræsbane.
FAKTA
Skybrudsbassin under boldbanen på Frederiksberg Stadion.
Bygherre: Frederiksberg Kommune
Periode: Juni 2024 – november 2024
Omfang:
- Håndtering af 31.000 ton jord, sand og sten
- Montering af ca. 29.000 kassetter til opmagasinering af regnvand
- Udlægning af 17.000 kvm fiberdug og plastikmembran
- Etablering af 130 meter rør i Ø460-1200 mm
- 1.500 meter føringsrør til elkabler
- 2.300 meter dræn
Kontakter
Johannes Hartkopf-MikkelsenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 73 22 50 26JHMIK@arkil.dkBilleder
Om os:
Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 4,1 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.
Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Jubilæum: Ivrig ringrider fejrer 25 år som mekaniker i Arkil29.10.2024 15:39:26 CET | Pressemeddelelse
En loyal mekaniker og passioneret ringrider – Harry Møller fejrer 25 år i Arkil.
Kaj markerer 25 år som fastansat i Arkil efter 35 års engageret arbejde1.10.2024 15:20:33 CEST | Nyhed
Kaj Brendstrup Bødker fejrer 25 år i tro tjeneste hos Arkil. Men med lidt kreativ regning er det faktisk hele 35 år, vi burde fejre.
Arkil hylder hverdagens helte på "Uniform på jobbet"-dagen25.9.2024 14:35:35 CEST | Nyhed
En dag dedikeret til at anerkende de medarbejdere, der bidrager til samfundets sikkerhed uden for deres daglige arbejdsopgaver.
Arkil og Kolding tager fat på ny omfartsvej28.8.2024 16:17:30 CEST | Pressemeddelelse
2,4 km helt ny omfartsvej er undervejs ved Kolding, efter at byrådet i flere perioder har arbejdet på sagen.
Fra Alpe d'Huez til arbejdsmarkedet: Udsatte unge giver baghjul til understøttelse6.8.2024 08:55:02 CEST | Nyhed
Unge på Toppen beviser år efter år sit potentiale ved at tage unge på understøttelse ind og spytte dem ud arbejdsklare og fyldt med selvtillid efter 1.500 kilometer på cykel til de franske Alper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum