Norlys advarer kunderne: Falske sms’er florerer igen
10.10.2024 12:30:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
En ukendt afsender udgiver sig i øjeblikket for at være Norlys og truer med lukning af strømmen. SMS’erne er falske, og Norlys har politianmeldt sagen.

Norlys’ kundeservice har lige nu ekstra travlt på telefonerne, fordi en lang række kunder lige nu modtager sms’er fra nogen, der udgiver sig for at være Norlys. Altså såkaldte phishing-sms’er.
- Siden telefonerne åbnede i morges, har vi haft kø, og langt størstedelen af kaldene kommer fra kunder, der har fået den her sms, som truer med, at vi lukker for strømmen, hvis ikke de betaler en falsk faktura, som der er et direkte link til. Vi har politianmeldt sagen og opfordrer vores kunder til at slette sms’erne, siger Jess Bech, der er privatkundechef i Norlys’ energiforretning.
Phishing-sms’erne er meget virkelighedstro, også fordi Norlys faktisk sender kunder, der har ubetalte energiregninger en venlig påmindelse per sms. Norlys linker dog aldrig til regningen i selve sms’en, men beder blot kunden betale den regning, vedkommende allerede har modtaget.
Kunder, der er kommet til at trykke på linket, opfordres til at kontakte politiet.
Det er ikke mere end et par måneder siden, at Norlys sidst oplevede, at der florerede en lignende phishing-kampagne.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at Norlys’ navn og logo endnu engang bliver misbrugt til svindel. Sms’erne, der er i omløb i øjeblikket, ligner til forveksling dem, som vi også oplevede, at mange af vores kunder modtog i sommer. Jeg kan kun opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både mails og sms’er, siger Jess Bech.
Er man i tvivl om, om man har en ubetalt regning hos Norlys, kan man altid se et overblik over sine regninger på mit.norlys.dk og tjekke sin netbank eller betalingsservice.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
Norlys styrker kundeoplevelsen markant og investerer massivt i kritisk infrastruktur13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen i Norlys steg til over 9 milliarder kroner i første halvår af 2026, mens kundetilfredsheden samtidig er blevet løftet markant. Integrationsomkostninger og et højt investeringsniveau påvirker koncernens økonomi, og halvåret ender som forventet med et underskud.
Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen10.8.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Trolle, som de seneste år har stået i spidsen for Norlys’ ladeforretning, bliver ny direktør for Norlys’ samlede energiforretning.
Prisfald i juli gav elbilister flere billige ladetimer – og samtidig flere timer med negative elpriser31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har i juli kunnet nyde godt af faldende elpriser, der i flere tilfælde midt på dagen har været helt i bund.
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 MW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
