Dorthe Boe Danbjørg genvalgt som forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
10.10.2024 08:59:20 CEST | Dansk Sygeplejeråd | Pressemeddelelse
Der var kun et navn på listen, da fristen for at melde sit kandidatur til posten som forperson i sygeplejerskernes fagforening udløb torsdag morgen.

I går hed forkvinden for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg, og det hedder hun også i dag og de kommende fire år.
Den nuværende forkvinde er genvalgt til posten uden modkandidater, da hun var den eneste, der meldte sit kandidatur, inden fristen udløb torsdag klokken 8.
- Jeg er enormt glad for, at jeg kan fortsætte som forkvinde for Dansk Sygeplejeråd. Der er sket meget, siden jeg for et år siden blev valgt som forkvinde, hvor vi blandt andet har landet en trepartsaftale og en overenskomstaftale og har fået et forbeholdt virksomhedsområde, men vi er langt fra i mål, siger Dorthe Boe Danbjørg og som fastslår:
- Uden bedre arbejdsvilkår, bedre normeringer og bedre uddannelse sker der ingen udvikling af vores fag. Vores fag rummer nøglen til fremgang og bidrager til udviklingen af sundhedsvæsenet - og det er der i den grad brug for, hvis vi i fremtiden skal have et stærkt sundhedsvæsen, siger forkvinden.
Dorthe Boe Danbjørg har mere end 20 års erfaring som sygeplejerske og har blandt andet arbejdet på børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet i København og i Nyborg kommune. Hun har desuden erfaring fra uddannelsessektoren og videreuddannede sig til cand. cur i 2007, inden hun i 2015 fik en Ph.d. i sundhedsvidenskab.
Fra 2018-2023 var Dorthe Boe Danbjørg 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og da den tidligere forkvinde, Grethe Christensen, trak sig i 2023, stillede Dorthe Boe Danbjørg sit kandidatur til rådighed og blev valgt.
Blå bog, Dorthe Boe Danbjørg
Født 31. oktober 1975 i Nyborg.
Klinisk erfaring
-
Sygeplejeforsker, Hæmatologisk Afdeling, OUH, 2016-2018
-
Klinisk erfaring
-
Sygeplejeforsker, Hæmatologisk afdeling, OUH 2016-2018
-
Uddannelsesleder & lektor, SDU 2016 - 2018
-
Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Obstetrisk-gynækologisk og Øre-næse-halsafdelingen, Svendborg Sygehus 2010-2012
-
Sygeplejerske, Nyborg kommune 2007 - 2009
-
Sygeplejerske, børneonkologisk afdeling, Rigshospitalet 2000 – 2007
Uddannelse
-
Ph.d. i sundhedsvidenskab 2015
-
Cand.cur. 2007
-
Sygeplejerske 2000
Tillidserhverv
-
Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd, 2023 -
-
Næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd, 2018 - 2023
-
Bestyrelsesmedlem, Kreds Syddanmark Dansk Sygeplejeråd, 2017 - 2018
-
Formand for forældreforeningen FOLA, 2012-2016.
-
Formand for forældreforening i Nyborg Børneparkering Nej Tak, 2010 – 2013
-
Bestyrelsesmedlem, Hovedstadens Amtskreds Dansk Sygeplejeråd, 2003-2007
-
Tillidsrepræsentant, børneonkologisk afdeling Rigshospitalet, 2001-2004
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 2035 1279jam@dsr.dkBilleder



Links
Om Dansk Sygeplejeråd:
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for mere end 70.000 sygeplejersker.
Dansk Sygeplejeråd har som den eneste faglige organisation forhandlingsretten, når det handler om overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne fastsætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker ansat fx i det offentlige.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
5 procent flere vil være sygeplejersker: Interessen for sygeplejefaget stiger igen5.7.2026 17:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd glæder sig over stigningen og efterlyser samtidig flere investeringer i sygeplejerskeuddannelsen og en overordnet plan for, hvordan vi sikrer de kompetencer, sundhedsvæsenet har brug for.
Dansk Sygeplejeråd ser frem til samarbejde med ny sundhedsminister3.6.2026 11:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd ønsker Ida Auken tillykke med udnævnelsen som ny sundhedsminister og ser frem til samarbejdet om de store opgaver, der venter på sundhedsområdet. "Jeg vil gerne ønske Ida Auken stort tillykke med udnævnelsen som sundhedsminister. Det er en af de vigtigste ministerposter i regeringen, og jeg ser frem til et stærkt samarbejde om at udvikle et sundhedsvæsen med fri og lige adgang til sundhed, der er tættere på borgerne og bedre rustet til fremtidens udfordringer," siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd. Hun fortsætter: "Ida Auken overtager et sundhedsområde med store ambitioner, store opgaver, men også mange dedikerede medarbejdere, som hver dag får sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Jeg håber, at hun vil lytte til de erfaringer og perspektiver, som sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bringer med sig. Skal vi lykkes med ambitionerne om et sundere Danmark og samfund, kræver det, at vi udvikler løsningerne sammen – til gavn for de patient
Sygeplejersker: Sundhed, forebyggelse og trivsel er vigtige prioriteter i regeringsgrundlag2.6.2026 17:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Styrket forebyggelse og mere fleksible arbejdsliv er blandt de initiativer, som Dansk Sygeplejeråd fremhæver i regeringsgrundlaget
Sygeplejerskerne stemmer klart ja til OK2621.4.2026 13:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 9 ud af 10 sygeplejersker bakker op om overenskomstaftalen, der giver løn- og pensionsstigninger.
Flere søger ind på sygeplejerskeuddannelsen: Nu skal der investeres, så de også gennemfører15.3.2026 19:02:47 CET | Pressemeddelelse
Der skal investeres i praktikken, lyder meldingen fra sygeplejerskernes faglige organisation, hvis vi skal sikre et sundhedsvæsen, der kan levere både i hverdag og krisetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum