LABFRESH sætter kurs mod ny crowdfunding rekord med innovativ rygsæk
I kølvandet på deres succesfulde lanceringer af skjorter og tøjkollektioner, er LABFRESH godt på vej med at slå alle crowdfunding-rekorder inden for fashion kategorien i Europa med deres nyeste produkt på Kickstarter. På blot en dag er rygsækken blevet 240% funded, hvor der er blevet investeret for 270.000 kroner.
Den danske tech-fashion virksomhed LABFRESH er kendt for deres plet- og lugtafvisende tøj, men nu lancerer de et nyt og banebrydende produkt, der kombinerer mode og funktionalitet på en helt ny måde: en alsidig rygsæk designet til at opfylde alle behov for moderne rejsende.
En rygsæk til det hele
LABFRESHs nye rygsæk er ikke blot en almindelig taske. Den er resultatet af medstifter Kasper Brandi Petersens personlige projekt og kombinerer syv forskellige funktioner fra klassiske typer af rygsække – fra hiking og travelling til fashion og tech. Designet opstod under en honeymoon i Thailand, hvor Kasper Brandi Petersen savnede en rygsæk, der kunne dække hustru og medstifter af LABFRESH, Lotte Brandis, behov. Nu bliver den lanceret som et premium produkt med unikke features som et ekspansionssystem, der udvider kapaciteten fra 27 til 37 liter, og en antibakteriel laundry bag, der holder beskidt tøj adskilt fra resten af indholdet.
- Vi har skabt en rygsæk, der passer til 99% af det moderne menneskes behov – både til arbejde, rejser og fritid. Det er en rygsæk, der kan alt, og vi glæder os til at se, hvordan markedet reagerer, siger Kasper Brandi Petersen.
Crowdfunding har givet mulighed for vise vejen for tech-fashion
Crowdfunding har ikke kun været et finansieringsværktøj for Labfresh, men også en måde at sikre, at deres produkter altid møder forbrugernes behov.
Dette er LABFRESHs ottende crowdfunding-kampagne. De er allerede det mest crowdfundede modebrand i Europa og har på Kickstarter samlet et community på 11,436 backers fra 82 lande gennem tidligere kampagner.
- Kickstarter er en uvurderlig platform for os. Det giver os mulighed for at teste vores idéer og sikre, at verden er interesseret, før vi går all-in. Denne gang slår vi den danske crowdfunding-rekord og måske sætter vi en ny standard for fashion-crowdfunding i Europa, udtaler Kasper Brandi Petersen.
LABFRESH benytter Kickstarter, fordi de kun har en prototype, når kampagnen starter. Først når kampagnen er 100% finansieret, placerer de en ordre hos fabrikken. Det er risikabelt for små virksomheder at udvikle nye, innovative produkter, og det er ofte ikke muligt at få favorable betalingsbetingelser med leverandører. LABFRESH skal derfor betale 50% af produktionsprisen ved ordreafgivelse, hvilket gør at crowdfunding og Kickstarter er afgørende for at kunne lancere produkter som denne rygsæk.
Mod nye rekorder
Med deres nye rygsæk er LABFRESH i gang med at slå alle tidligere danske crowdfunding-rekorder. Med forventninger om at blive det mest crowdfundede fashionprojekt i Europa håber LABFRESH at sætte en ny milepæl inden for både dansk tech-fashion og crowdfunding.
Om den nye rygsæk på Kickstarter
-
Der er et unikt kompressionssystem, så det er ikke bare én rygsæk, men to tasker i én!
-
Rygsækken kan tilpasses, så den altid bliver betragtet som gratis håndbagage hos alle store flyselskaber.
-
Rygsækken er regntæt, så du kan bruge den under alle forhold
-
Der er et ekstra smart pasrum gør det nemt at have dine vigtigste rejsedokumenter lige ved hånden, selv mens du bærer tasken.
-
Rygsækken inkluderer en antibakteriel tote bag
-
Kuffertremmen gør det let at fastgøre rygsækken på din rullende kuffert
-
Den ultrabreathable mesh-konstruktion i ryggen sikrer, at du kan cykle, gå eller pendle uden at få en svedig ryg.
-
Indvendigt finder du et polstret laptoprum, der beskytter din elektronik
-
Rygsækken 100% lavet af genanvendte og veganske materialer - og kommer med en 5-års garanti
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sung Møller-JensenPR-chef & PartnerRØST Kommunikation
Tlf:23603458tobias@roestkommunikation.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LABFRESH
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.