Flere og flere klager: Billetformidlere sætter rejsende i knibe
10.10.2024 07:39:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Hver tredje dansker har købt flybilletter gennem en billetformidler, men man skal være klar over, at det kan skabe store problemer, hvis noget galt på rejsen. Sådan lyder det fra Trafikstyrelsen. Samtidig ser Gjensidige og Gouda Rejseforsikring en stigende tendens i antallet af klager, der involverer billetformidlere.elon

Mulighederne er mange, og priserne kan være meget forskellige. Det kræver grundig research for danskere, der skal booke flybilletter til ferien, hvis man vil sikre sig de bedst mulige billetter, når det kommer til pris og komfort.
Det har billetformidlere gjort utroligt nemt for forbrugerne. Så længe der ikke går noget galt på rejsen. Data fra Trafikstyrelsen viser nemlig, at i 28 procent af de klager de har modtaget over flyselskaber i 2024, er billetterne købt gennem en bookingportal eller rejsebureauer.
Det kan som forbruger være besværligt at gennemskue, hvordan man er stillet, når man vil klage, og man har købt sin billet via en billetformidler. Der er dog gode råd at hente, når drømmeferien skal bestilles, lyder det fra Line Elikofer, der er kontorchef i Trafikstyrelsen:
”Rent juridisk står man bedst, hvis man booker direkte gennem ét flyselskab, og at man laver én samlet booking, uanset om rejsen har flere etaper. Ellers risikerer man, at der ikke er mulighed for erstatning i forbindelse med forsinkelse eller aflysning,” siger Line Elikofer og uddyber:
”For eksempel er man som udgangspunkt selv ansvarlig, hvis man bestiller igennem en bookingportal, og mellemlandinger undervejs betyder, at man misser det næste fly.”
Hver tredje har købt rejse gennem billetformidler
I en ny undersøgelse, som er lavet af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring, svarer hver tredje dansker, der har rejst til udlandet inden for de seneste fem år, at de på et tidspunkt har benyttet sig af en billetformidler.
Men selvom det kan være fristende at spare både tid og måske endda penge ved at bruge en billetformidler, så mener fagchef i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen, at folk bør tænke sig om en ekstra gang, inden de køber sin rejse.
“Som rejsende er det vigtigt, at man kan være tryg ved, at man får hjælp og eventuelt erstatning, hvis der sker uforudsete hændelser. Vil man være sikker på det, så er det vores klare anbefaling, at man køber sine flybilletter direkte gennem europæiske flyselskaber, eller at man benytter sig af rejsebureauer og køber en pakkerejse, hvor man ved, at der er styr på tingene fra udrejse til hjemrejse.”
Hvis man oplever udfordringer på flyrejsen, kan man finde svar på spørgsmål og klage gratis på hjemmesiden www.flypassager.dk, som Trafikstyrelsen står bag.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 904 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov for Gjensidige i september 2024.
|
Har du købt flybilletter gennem en billetportal som Kiwi.com, Ticket.com eller Flybillet.dk? |
|
|
Ja |
30% |
|
Nej |
68% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Totalsum |
100% |
Tal fra Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen har fra og med 01-01-2024 og 25-09-2024 modtaget i al 1.420 klager over flyselskaber. Ud af disse er billetten i 395 tilfælde købt gennem en formidler (både billetportaler og rejsebureauer).
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum