Renere rengøring i Tønder Kommune
10.10.2024 13:59:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Første kommunale rengøringsafdeling vest for Storebælt certificeret med Svanemærket.

Tønder Kommune har som den første kommune vest for Storebælt fået certificeret sin centrale rengøringsafdeling med det anerkendte miljømærke, Svanemærket.
Central Rengøring står for rengøringen af kommunale bygninger, som administrationsbygninger, biblioteker, skoler, daginstitutioner og tandplejen. Det svarer til rengøring af over 30 millioner kvadratmeter om året.
Den nye certificering er et vigtigt skridt i kommunens arbejde for en mere bæredygtig og miljøvenlig drift.
Borgmester Jørgen Popp Petersen er glad for den grønne anerkendelse:
"Vi er stolte over at opnå denne certificering. Det viser, at vi som kommune tager ansvar for miljøet og arbejder målrettet for en mere bæredygtig fremtid – også når det kommer til noget så vigtigt som rengøringen af vores bygninger."
Certificeringsprocessen har været en længere rejse, hvor Tønder Kommunes centrale rengøringsafdeling har arbejdet intensivt for at leve op til de strenge miljøkrav, som Svanemærket stiller.
Rengøringsleder Hans Christian Kjeldsen forklarer om forløbet:
"At få Svanemærket har krævet en stor indsats fra alle i rengøringsafdelingen. Processen har næsten varet et år, og vi har skullet ændre flere arbejdsgange. Fra valg af mere miljøvenlige produkter, til de helt rette doseringer. Det er alt sammen investeringer i et sundere arbejdsmiljø og en renere fremtid, så det er hele processen værd”.
Svanemærket stiller høje krav til både produkter og arbejdsmetoder, hvilket betyder, at rengøringen i Tønder Kommune nu foregår med omtanke for både miljø og sundhed. Certificeringen er et bevis på, at kommunens rengøringsafdeling nu lever op til nogle af de strengeste miljøstandarder i Danmark.
Om Tønder Kommunes grønne indsats
Tønder Kommune har de seneste år sat fokus på mere bæredygtige løsninger på tværs af alle forvaltningsområder. Certificeringen af den centrale rengøringsafdeling er et vigtigt led i kommunens strategi for at blive en grønnere kommune.
Om Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Svanemærket bidrager aktivt til flere af FN’s 17 verdensmål. Især til mål 12 om at sikre mere ansvarligt forbrug og produktion. Samlet set bidrager Svanemærket til 11 ud af 17 verdensmål. Hvilke mål, der er tale om, afhænger af produktgruppen. Svanemærket fokuserer først og fremmest på miljø, men lægger også vægt på sundhed og sociale aspekter, hvor det er relevant.
Kontakter
Thomas DamFagchef, Borger-, Digital- & Ejendomsservice Teknik/Miljø, Service & Beskæftigelse
Tlf:28554953td@toender.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Presseinvitation25.3.2026 12:09:52 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til uddelingen af Wegner Prisen 2026
Økonomiudvalget sender to VE-projekter videre til Kommunalbestyrelsen19.3.2026 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Tønder Kommune har torsdag besluttet at sende to projekter fra den supplerende ansøgningsrunde for vindmøller videre til behandling i Kommunalbestyrelsen.
Demokratiets festaften på rådhuset18.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkommen til valgcafé. Følg valgresultaterne på tæt hold 24. marts.
Én indgang for virksomheder17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i Tønder Kommune skal have nemmere ved at finde vej ind i kommunen. Derfor etablerer Tønder Kommune nu et nyt erhvervsteam, som skal være én samlet indgang for virksomheder, der skal sikres overblik og en fast kontakt gennem deres sag.
Rådhuset flager på halv for Torben Lindbæk-Larsen12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har mistet fagchef for Pleje og Omsorg, Torben Lindbæk-Larsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum