Kongeparret med Islands præsident til grøn erhvervskonference i DI
9.10.2024 09:45:43 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Når det danske kongepar i disse dage for første gang er værter for et statsbesøg spiller erhvervslivet en stor rolle. Onsdagens besøg af Islands præsident Halla Tómasdóttir med et følge af 50 islandske virksomheder og Kongeparret til energikonference i Dansk Industri vil styrke dansk-islandsk erhvervssamarbejde - især om udvikling af grøn energi.

Danmark og Island er nære nordiske partnere. Og besøget af Islands præsident Halla Tómasdóttir med hele 42 af de største islandske virksomheder markerer, at erhvervssamarbejdet spiller en stor rolle i partnerskabet. Det samarbejde – især på det grønne område - bliver styrket onsdag, hvor det danske kongepar og præsidenten deltager i en heldags grøn erhvervskonference i Dansk Industri.
- Jeg er stolt af og glæder mig til at byde både kongeparret og det islandske præsidentpar til konference i Dansk Industri, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg ser frem til at udnytte det islandske besøg til at udvikle samarbejdet med Island på det grønne energiområde. De næste mange år vil byde på stigende befolkning og økonomisk fremgang i Island, hvilket giver grobund for øget dansk eksport – både grøn og traditionel.
Danske virksomheder eksporterede for 8 mia. kr. til Island i 2023, og målt per indbygger er islændingene nogle af dem, der er allermest glade for danske produkter. Det fortsætter. De kommende år vil også byde på højere vækst i Island end på vores traditionelle markeder, og med besøget af Kongeparret og præsident Halla Tómasdóttir i Dansk Industri indledes et tættere samarbejde om grøn energi.
- Den samlede befolkning er ikke meget større end indbyggertallet i Aarhus kommune, så Island kan som eksportmarked ikke måle sig med Tyskland eller USA. Men målt per indbygger, så er de op mod 400.000 islændinge nogle af vores vigtigste handelspartnere, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Islands energisystem er præget af store mængder vandkraft og geotermisk varme. Landet er i gang med at investere i mere vindenergi, grøn brint og fangst, lagring og anvendelse af CO2. Det åbner nye muligheder for danske virksomheder. Island har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne med 55 procent fra 1990-niveau inden 2030.
Den islandske delegation stiller op med hele 50 primært grønne energivirksomheder, men også biosolutions og rådgiverbranchen er til energikonference i Dansk Industri.
- Der er en overvældende interesse fra islandsk erhvervsliv for at handle med Danmark. Det er virkelig positivt, og det fortæller også historien om, at danske grønne energivirksomheder har meget attraktive og innovative produkter og rådgivning, siger Lars Sandahl Sørensen.
Erhvervskonferencen i Dansk Industri varer hele dagen. Kongeparret deltager om morgenen, mens den islandske præsident deltager i flere timer både formiddag og eftermiddag. Den danske klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltager også i konferencen.
Kontakter
Lars Bøgeskov, pressekoordinator i DI, 22363138, LARB@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen styrker samarbejdet med erhvervslivet om krisestyring25.9.2026 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen står bag et nyt og meget stærkt initiativ om opbygningen af et dansk totalberedskab i tæt samarbejde med erhvervslivet. Initiativet får stor ros fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), som bliver en del af samarbejdet.
DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark24.9.2026 15:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.
DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori24.9.2026 12:27:49 CEST | Pressemeddelelse
– Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør i Dansk Industri (DI) Andreas Holbak Espersen.
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum