Efter stor succes i København: Grøn madfestival kommer til Aarhus
For første gang nogensinde vil begivenheden Plant Food Festival i 2025 blive afholdt i både Aarhus og København. Udvidelsen til Aarhus fejres med gratis entré.
Plant Food Festival, Danmarks største messe for plantebaserede fødevarer, vender i det kommende år stærkt tilbage med hele to messer.
Den første messe finder sted den 18.-19. januar 2025 på Savværket i Aarhus, hvor der vil være gratis adgang for alle besøgende, takket være støtte fra Plant2Food. Det er første gang, at Plant Food Festival finder sted uden for København, og beslutningen er truffet på baggrund af stor efterspørgsel fra interesserede forbrugere.
”Vi havde et brag af en festival i København i 2023 og har oplevet en stor efterspørgsel fra folk, der også gerne ville have en Plant Food Festival vest for Storebælt. Derfor er vi utrolig glade for at kunne meddele, at det bliver en realitet – og vi forventer stor opbakning både i Aarhus og i København. Det bliver to fantastiske weekender med innovative plantebaserede produkter og smagsoplevelser, som vi glæder os til at dele med en masse glade og nysgerrige gæster,” siger Mie Nordly, der er erhvervschef hos Dansk Vegetarisk Forening.
Plant Food Festival henvender sig både til private og professionelle med interesse i plantebaseret mad og udviklingen af fremtidens plantebaserede fødevarer. Du kan opleve stande med et bredt udsnit af plantebaserede produkter fra innovative startups såvel som etablerede virksomheder. De besøgende får mulighed for at prøvesmage produkterne, jagte gode tilbud, deltage i workshops og høre oplæg fra scenen.
Over 4.000 besøgende var med på Plant Food Festival 2023 i Øksnehallen i København.
Det plantebaserede marked er i rivende udvikling
Markedet for plantebaserede fødevarer er i hastig vækst verden over. Og Plant Food Festival skal få endnu flere danske forbrugere og investorer med på vognen, udtaler Mette Damborg Hansen, der er Programme Manager hos Plant2Food – en samarbejdsplatform, som skal sætte fart på udviklingen af fremtidens fødevarer.
”Udviklingen af plantebaserede produkter er rigtig godt i gang, men for at nå næste niveau i udviklingen har vi brug for et større forbrug og afsætning af plantebaserede produkter. Et større forbrug vil gøre det interessant for investorer og større virksomheder at prioritere og støtte udvikling og innovation af plantebaserede fødevarer. Ved at støtte Plant Food Festival håber vi, at flere forbrugere får øjnene op for de mange velsmagende plantebaserede produkter, der er på markedet i dag,” siger hun.
Det budskab bakkes op af Mie Nordly, der tilføjer, at udvidelsen til Aarhus markerer en vigtig milepæl for plantebaseret fødevareproduktion i Danmark. Den er med til at fremme en grønnere madkultur og vise vejen til en omlægning af landbruget og forbruget i en mere plantebaseret retning, som Klimarådet har påpeget er helt nødvendig. Det er med andre ord fremtidens måltider og produkter, du kan møde på madmessen.
”Denne udvidelse gør det muligt for os at nå endnu flere forbrugere og professionelle, der ønsker at fremme udviklingen og omstillingen af danske produkter og madkultur. Vi ser frem til at vise fremtidens fødevarer frem i både Aarhus og København," siger Mie Nordly.
Gode tilbud og smagsprøver
Plant Food Festival arrangeres af Dansk Vegetarisk Forening og støttes af Fonden for Plantebaserede Fødevarer og Organic Plant Protein samt Plant2Food, som har muliggjort den gratis adgang i Aarhus. Organic Plant Protein, et dansk selskab hvis produkter under navnet “Plant Mate” er i rivende udvikling, vil også være tilstede på messen – der har stort fokus på økologiske varer – med en stand.
“Plant Mate tilbyder planteproteiner, der kan anvendes i vore velkendte måltider. Plant Mate kan erstatte kød 1:1 eller mikses med kød. Vi serverer smagsprøver, så kom og bliv overrasket. Vi har også gode tilbud med på messen, så kom og gør et kup. Alle er meget velkomne,” siger Ulrich Kern-Hansen, der sammen med sin kone Fie Graugaard har stiftet og nu leder Organic Plant Protein.
Senere på året, den 1.-2. november 2025, vender Plant Food Festival også tilbage til København og bliver som i de foregående år afholdt i Øksnehallen.
Selv om entréen er gratis, anbefaler arrangøren, at man reserverer sin billet på forhånd for at undgå kø ved indgangen.
For mere information om festivalen samt reservation af billetter: www.plantfoodfestival.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mie Nordly
Erhvervschef, Dansk Vegetarisk Forening
mie @ vegetarisk.dk / Tlf 71 79 76 76
Alexander Grau
pressemedarbejder
alexander.grau@vegetarisk.dk
Links
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Dansker med på international top-50 over indflydelsesrige forandringsskabere23.11.2024 09:00:08 CET | Pressemeddelelse
Rune-Christoffer Dragsdahl er udnævnt til Vox’ “Future Perfect 50”-liste over globale forandringsskabere takket være hans banebrydende arbejde med at fremme plantebaseret udvikling. Denne anerkendelse fremhæver Danmarks position som foregangsland internationalt.
Dansk Vegetarisk Forening: Grøn treparts-satsning på planter er det, som får størst betydning for klimaet og havmiljøet18.11.2024 11:30:30 CET | Pressemeddelelse
"Hvis vi skal bremse den globale opvarmning og redde vores havmiljø, er der konsensus blandt forskerne om, at der ikke er nogen vej uden om en omstilling til langt mere plantebaseret produktion og forbrug," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening
Dansk forening igen blandt verdens mest effektive organisationer til at hjælpe dyr13.11.2024 05:57:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er endnu en gang blevet udnævnt som "anbefalet velgørenhedsorganisation" af den internationale organisation Animal Charity Evaluators (ACE). Dette betyder, at DVF fortsat anerkendes som en af verdens cirka 10 mest effektive organisationer til at hjælpe dyr og fremme af plantebaserede fødevarer.
Rent hav, mere natur, lavt klimaaftryk: Over 50 aktører opfordrer til omstilling af dansk landbrug7.10.2024 04:54:00 CEST | Pressemeddelelse
I en annonce, der mandag den 7. oktober bringes i landets store aviser, opfordrer aktører fra fødevarebranchen, erhvervslivet samt en række miljøorganisationer regeringen og Folketinget til at sætte en ny kurs for dansk landbrug.
Dansk Vegetarisk Forening om grise-dokumentar: Vi mangler at høre, hvad grisene siger, når de skal slagtes10.9.2024 07:33:26 CEST | Pressemeddelelse
Selvfølgelig trives grise ikke i den industrielle dyreproduktion, som ikke tager hensyn til grisenes naturlige adfærd, mener Dansk Vegetarisk Forening. "Vi kan ikke være det bekendt", lyder beskeden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum