Nye handelstal: Boligsalget faldt i tredje kvartal

Del

Nye handelstal fra Boligsiden viser et forventet dyk i det samlede antal bolighandler fra andet til tredje kvartal.

Der blev solgt 22.284 boliger samlet set i tredje kvartal af 2024, og det er et fald på 3,8 procent, når man sammenligner med andet kvartal i år. Det svarer til 885 færre solgte boliger på landsplan i perioden. Det viser nye handelstal fra Boligsiden.

”Vi ser næsten altid et fald i antal handler i tredje kvartal. Det skyldes dels, at vi kommer fra et højt niveau i andet kvartal, hvor forårssolen får køberne op af stolene, og dels at tredje kvartal rummer sommermånederne juli og august, hvor mange er bortrejst, og derfor ikke køber boliger. Derfor er faldet ikke overraskende,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Flere solgte ejerlejligheder i København

Der er dog en undtagelse til de faldende antal handler. Salget af ejerlejligheder er steget en smule i Københavns kommune fra andet kvartal til tredje kvartal. Her blev der solgt 1.555 lejligheder i tredje kvartal mod 1.526 i andet kvartal.

”Lejlighedssalget har haft noget at indhente på grund af den stille start på året. Mange købere kan have holdt igen på grund af usikkerheden om boligskatteændringen i årets første måneder, men så kom der gang i salget, og nu ser vi, at lejlighedshandlerne holder tempoet, mens resten af markedet går lidt ned,” siger Birgit Daetz.

Enkelte sommerhusområder har også haft et stigende antal handler i tredje kvartal. Det gælder Gribskov kommune med de populære områder Tisvildeleje og Gilleleje og i kommunerne Langeland og Kalundborg.  

Flere bolighandler end før pandemien

Tager vi de lange briller på, skiller handelstallene sig ud. Sammenligner vi med gennemsnittet for handler i tredje kvartal i årene 2015-2019 før pandemien, ligger det samlede boligsalg i tredje kvartal i år 2,3 procent højere.

”Boligmarkedet har stabiliseret sig oven på de seneste år, hvor vi har været igennem en økonomisk krise med usikkerhed, høj inflation og stigende renter. Ændringen i boligskattesystemet viste sig kun at give et lille skvulp i antallet af handler i starten af året, og det er nu indhentet,” siger Birgit Daetz.

Det er villaer og rækkehuse samt sommerhuse, der trækker det historiske gennemsnit op. Når vi sammenligner tredje kvartal i år med gennemsnittet for 2015-2019, ligger salget af ejerlejligheder i år 14,6 procent lavere.

”Lejlighedsmarkedet har været mest mærket af ændringerne i boligskatterne og de generelt stigende boligpriser. Selvom salget i tredje kvartal i år ligger flot i forhold til samme kvartal de seneste to år, er det stadig ikke helt på niveau med årene før corona,” siger Birgit Daetz. 

Udvikling i boligsalget fordelt på boligtyper:

Boligtype

Antal handler 3. kvartal 2024

Ændring fra 2. kvartal

Ændring ift. før corona

Alle boligtyper

22.284

-3,8%

2,3%

Villaer og rækkehuse

13.558      

-4,6%

12,6%

Ejerlejligheder

4.155      

-1,3%

-14,6%

Sommerhuse

2.707       

-4,2%

5,9%

Kilde: Boligsiden 

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder

Boligsiden
Download

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye