Den nye Storstrømsbro: Pylonen har nået fuld højde på 102 meter
10.10.2024 09:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Midt i Storstrømmen rejser vartegnet for den nye Storstrømsbro sig 102 meter i vejret. Broens pylon er støbt færdig.

Den står på et 34 x 42 meter stort fundament med en vægt på 12.000 tons placeret på havbunden med få centimeters nøjagtighed, og med en vægt på cirka 32.000 tons og 102 meter målt fra vandoverfladen er den nye Storstrømsbros pylon en spektakulær konstruktion.
Pylonen har en vigtig funktion. Den nye Storstrømsbro med de to gennemsejlingsåbninger er nemlig en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket er hængt op i én pylon. I begge sider af pylonen skal der således fastgøres 18 kabler såkaldte stag, som skal bære de 160 meter lange gennemsejlingsfag tættest på pylonen.
”Normalt taler vi om store milepæle. I det her tilfælde kan man måske sige, at det er en høj milepæl, for pylonen har en højde på 102 meter målt fra vandoverfladen. Pylonen er helt særlig, for den er blevet støbt in situ i midten af Storstrømmen, så det har krævet masser af planlægning at kunne støbe ude på vandet og i højden. Det er fantastisk, at broens pylon nu er støbt færdig, og entreprenøren, SBJV, kan begynde at montere broens stag,” siger projektchef Niels Gottlieb.
Den 102 meter høje pylon er modsat broens øvrige bropiller støbt ’in situ’, dvs. støbt på stedet.
Indtil skråstagene er monteret bliver de to gennemsejlingsfag understøttet af midlertidige brosøjler på begge sider af pylonen. Understøtningerne bliver fjernet, når gennemsejlingsfagene bliver båret af pylonen.
Den nye bro får en gennemsejlingshøjde på 26 meter som den eksisterende Storstrømsbro og Farøbroen.
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkJung Heidi MoeslundKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 03Tlf:61 93 06 51jhmo@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

